35-årige Siw Brønnum har cystisk fibrose og er i den såkaldte risikogruppe for coronavirus - altså en af dem, som virusset kan ramme ekstra hårdt.
Hun arbejder som støttepædagog på en skole, og den seneste halvanden uge har hun forsøgt at få afklaret, hvilke retningslinjer der gælder for hende og hendes kæreste, som arbejder som pædagog i en institution.
Men meldingerne fra sundhedsmyndighederne har været modstridende.
Først meldte Børne- og Undervisningsministeriet ud, at elever eller medarbejdere i risikogruppen eller med en i husstanden i risikogruppen kunne blive hjemme. Det skete på siden her, som nu er blevet fjernet.
Dagen efter meldte regeringen ud, at børn eller ægtefæller til personer i risikogruppen godt kunne tage på arbejde eller i skole. Derudover er folk i risikogruppen blevet opfordret til i samarbejde med deres læge at foretage en vurdering.
Men lægerne kan ikke vurdere, om man skal på arbejde. De kan kun vurdere, om man er i risikogruppen, fortæller formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich.
- Hvis arbejdspladsen er i tvivl, kan vi vurdere, om folk skal placeres i en risikogruppe, men vi kan ikke vide, hvordan arbejdspladsen er indrettet. Det er i højere grad et fagforeningsspørgsmål, om man kan overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Og deres retningslinjer siger, at "hvis du tilhører en særlig risikogruppe anbefaler Sundhedsstyrelsen, at ledelsen på uddannelsesinstitutionen går i dialog med dig som medarbejder for at lave en konkret og individuel vurdering."
Sundhedsstyrelsen kalder i øvrigt forløbet om de modstridende meldinger 'uheldigt'.
Skolelederne: 'Pædagogerne kommer i klemme'
Så i dag - dagen inden institutioner og skoler landet over står til at genåbne - har Siw Brønnum fået svar. Hendes leder har givet hende lov til at blive hjemme, men hendes kæreste skal på arbejde næste mandag.
- Det har jeg ondt i maven over. Jeg havde håbet på, vi begge kunne blive hjemme, for vi er enormt bekymrede for, hvad han kan slæbe hjem af smitte.
- Vi overvejer nu, om vi skal bo hver for sig, hvor en af os har vores etårige søn, og den anden isolerer sig, siger hun.
Hos Skolelederforeningen er formand Claus Hjortdal glad for, at der er kommet en afklaring.
Han fortæller, at landets skoleledere er i gang med at tale med deres personale, og hvis en lærer har en lægeerklæring på, at vedkommende ikke er i stand til at være fysisk på skolen, bliver de sat til at hjemmeundervise.
Konkret betyder det, at en underviser i risikogruppen, der normalt underviser en 4.-klasse for eksempel kan bytte med en 6.-klasseslærer, der hjemmeunderviser.
Men hvad med sådan nogle som Siw Brønnum - støttepædagogerne - som skal være fysisk på skolen for at udføre deres job?
- Jeg ved ikke, hvad konsekvensen bliver for dem. De kommer i klemme. Der er masser af mennesker, der kommer i klemme alle steder i hele systemet. Jeg ved ikke, hvad man gør i den situation, siger Claus Hjortdal.
Siw: 'I sidste ende er jeg vel bange for at dø af det'
Pædagogernes fagforening, Bupl, finder det nedslående og giver Claus Hjortdal ret i, at pædagogerne kommer i klemme her.
- De er sværere at omplacere og sikre hjemmearbejde. Vi skal have nogle klarere meldinger for, hvad der gælder pædagogerne i risikogruppen, siger Elisa Rimpler, der er formand for fagforeningen.
Elisa Rimpler kritiserer politikerne for at placere ansvaret i yderste led hos lederne af skoler og daginstitutioner.
- Det er ikke godt nok. Der må sørges for en løsning på politisk niveau.
For dem i risikogruppen er der tvivl og frustration, lyder det fra Thorkild Olesen, formand for paraplyforeningen Danske Handicaporganisationer.
- Vi oplever, at der er mennesker, der er utrolig frustrerede over, at de risikerer at miste deres job, fordi de ikke kan arbejde, fordi de selv eller nogen i husstanden er i risikogruppen.
De efterlyser også løsninger på politisk niveau og foreslår selv, at man laver en lønkompensationsordning, som den man giver til virksomheder, hvor folk sendes hjem på grund af manglende arbejde.
For nu må Siw Brønnum nyde de sidste dage, hvor hun, hendes kæreste og deres søn kan leve nogenlunde normalt.
Hun er glad for, at hun har fundet en løsning med sit eget arbejde, men hun frygter uvisheden for, hvor lang tid hun muligvis skal bo isoleret fra sin søn og kæreste, og hun frygter at blive smittet med coronavirus.
- Hvis jeg får virusset, er jeg bange for, at det vil forringe min lungekapacitet, så jeg ikke kan gå op og ned ad trapper, og at min sygdom vil kræve endnu mere behandling. Og i sidste ende er jeg vel også bange for at dø af det. Jeg vil gerne være her så lang tid som muligt for min søn på et år.