Leksikon over danske gener kan føre til personlig medicin

En kortlægning af den raske danskers arvemasse skal føre til bedre behandling og forebyggelse af sygdomme.

150 danskere har deltaget i forskningsprojektet. Ved hjælp af en ny, avanceret metode har de fået kortlagt deres arvemasse ned til mindste detalje. (Foto: © Robert Pratta, Scanpix)

Et storstilet forskningsprojekt har netop færdiggjort en detaljeret kortlægning af den gennemsnitlige danskers arvemasse.

Det betyder, at Danmark har fået sit eget referencegenom - et slags opslagsværk - som læger og genforskere kan slå op i for at se, hvordan danskeres genmasse er opbygget.

Håbet er, at det genetiske opslagsværk kan føre til bedre behandling og forebyggelse af sygdomme i fremtiden.

- Vi har lavet et gennemsnit over, hvordan genomet ser ud på en rask dansker. Det kommer til at være et virkelig brugbart værktøj fremover, siger Søren Brunak, professor og forskningschef på Københavns Universitet, til videnskab.dk.

- Når man skal studere gener for forskellige sygdomme, vil man have et raskt genom at sammenligne med, siger han.

Større forståelse for arvelige sygdomme

150 danskere har deltaget i forskningsprojektet. Ved hjælp af en ny, avanceret metode har de fået kortlagt deres arvemasse ned til mindste detalje.

Det nye danske genom kommer i kølvandet på, at en række andre lande også har fået kortlagt genomet for deres befolkning.

Forskningen viser ifølge Søren Brunak, at selv om en dansker måske ligner en svensker eller en tysker på udseendet, så er der alligevel forskel på, hvilke genetiske varianter der flyder rundt i de forskellige befolkningsgrupper.

Kortlægningen kan give større forståelse for arvelige sygdomme. Men forskerne mener også, at danskernes nye genom kan blive et vigtigt grundlag for udviklingen af såkaldt personlig medicin.

- I forbindelse med kræft virker kemoterapi på nogle mennesker. Men det har måske ikke nogen effekt på andre.

- Målet er at bruge en persons genom og ændringerne i det til at finde ud af, hvilken form for kemo der passer til den enkelte, eller hvilken dosis man skal have, forklarer Søren Brunak.

/ritzau/