Lektor: Der kommer hverken flere eller færre sager uden blasfemi-paragraf

Det er uden juridisk betydning, at et politisk flertal vil afskaffe loven, der kriminaliserer afbrænding af for eksempel Biblen og Koranen, siger jurist.

Med en afskaffelse af blasfemi-paragraffen vil det ikke længere være ulovligt at urinere på religiøse skrifter eller at brænde dem af. (Foto: BJARKE ØRSTED © Scanpix)

Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder".

Den sætning stammer fra den danske straffelov og udgør §140 - måske bedre kendt som blasfemi-paragraffen - og har stået der siden 1683.

Men teksten kan meget snart blive et overstået kapitel i danmarkshistorien, når Folketinget på fredag skal stemme om afskaffelse af paragraffen, efter at regeringen i dag er blevet enig om at ville afskaffe den.

Konsekvensen vil mest være den symbolske værdi vil være, at vi ikke længere har en blasfemi-bestemmelse.

Trine baumbach, københavns universitet

På trods af paragraffens fremskredne alder, er der kun faldet dom i to sager, hvor tiltalen er rejst på baggrund af denne. Sidst var i 1938 og siden da er der kun blevet rejst tiltale på baggrund af en overtrædelse af den to gange.

En afskaffelse af paragraffen er derfor uden reel juridisk betydning, vurderer Trine Baumbach, ph.d og lektor med speciale i strafferet ved Københavns Universitet.

- Når der ikke har været nogen sager, så vil vi ikke mangle den. Der kommer hverken flere eller færre sager på kontoen uden den. Reelt har bestemmelsen ikke eksisteret, så det er en form for symbolsk ophævelse, siger hun og tilføjer:

- Konsekvensen vil mest være den symbolske værdi i, at vi ikke længere har en blasfemi-bestemmelse.

Racisme-paragraffen beskytter religionens udøvere

Blasfemi-paragraffen er til for at beskytte religioner, men ikke de mennesker, der udøver religionen. Så udøverne af religionerne er stadig beskyttet af racisme- eller diskriminationsparagraffen - straffelovens §266 b.

- Hvis du siger noget om kristendommen, jødedommen eller islam, som er truende, forhånende eller nedværdigende er det ikke strafbart, hvis blasfemi-paragraffen bliver afskaffet.

- Men hvis du siger noget om kristne, jøder eller muslimer, som er truende, forhånende eller nedværdigende, er det stadig strafbart, fordi det handler om mennesker og ikke religionen i sig selv, siger Trine Baumbach.

Men hvis du siger noget om kristne, jøder eller muslimer, som er truende, forhånende eller nedværdigende, er det stadig strafbart.

Trine baumbach, københavns universitet

Og selvom det skulle blive lovligt at brænde de hellige skrifter af efter fredagens afstemning, vil det stadig ikke være lovligt at gøre i det offentlige rum, da det vil være en overtrædelse af blandt andet ordensbekendtgørelsen - ligesom det også er ulovligt at tisse på gaden.

Men med en afskaffelse af §140 bliver det lovligt at brænde for eksempel Bibelen af hjemme i Weber-grillen, filme det og distribuere filmen til offentligt skue, fortæller juristen.

- Der skal nok være nogen, der vil udnytte afskaffelsen til provokationer, men det stopper nok hurtigt med at være sjovt, og så vil det ebbe ud, siger Trine Baumbach.

To tiltaler på 334 år

Når paragraffen ikke har været brugt i videre udstrækning i løbet af de sidste 151 år, skyldes det ifølge Trine Baumbach, at bestemmelsen er formuleret så gammeldags, at ingen rigtig vidste, hvad der var strafbart, og hvad der ikke var.

BLASFEMIPARAGRAF

I Straffeloven af 1866 stod paragraffen i et kapitel, der hed ”Forbrydelser med Hensyn til Religionen”. Lovens § 156 lød som følger:

"Den, der driver Spot med eller forhaaner noget her i Landet bestaaende Religionssamfunds Troesslærdomme eller Gudsdyrkelse, straffes med Fængsel, ikke under 1 Maaneds simpelt Fængsel, eller under særdeles formildende Omstændigheder med Bøde (Olrik 1902).

I 1930 blev den flyttet til kapitlet: Forbrydelser mod den offentlige orden og fred.

Den danske bestemmelse står nu som § 140 og den lyder i dag:

"Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder".

Først i 2014 kom Straffelovrådet med et par eksempler på, hvad der kunne være ulovligt.

"Som mulige eksempler kan nævnes offentlig afbrænding af Bibelen eller Koranen og offentlig urinering eller tilsvarende adfærd i forhold til Bibelen eller Koranen, der efter omstændighederne vil udgøre en overtrædelse af straffelovens § 140", lød det i rapporten.

Og det var da netop også en afbrænding af islams religiøse tekster, der foranledigede den første tiltale i næsten et halvt århundrede, da en 42-årig mand i år blev tiltalt, da han i december 2015 havde sat ild til Koranen og lagt videoen af afbrændingen til offentlig skue på sociale medier.

- Det er den første tiltale på den baggrund i mands minde, og den sag vil falde bort, hvis paragraffen afskaffes, siger Trine Baumbach.

- Reelt er paragraffen ikke brugt i praksis, så det har ikke nogen retlig eller juridisk betydning, tilføjer hun.

Få overblik over den omstridte paragraf

  • Straffelovens paragraf 140, den såkaldte blasfemiparagraf, stammer fra 1683 som en del af Danske Lov. Den blev lavet for at beskytte Gud, fordi det var derfra, kongen hentede sin legitimitet.
  • Danske dommere bliver yderst sjældent præsenteret for straffesager om blasfemi. Det er kun sket tre gange, siden den nuværende straffelov blev indført i 1930.
  • Sidste gang, der faldt dom efter blasfemiparagraffen, var i 1938, hvor personer fra det nazistiske miljø i Danmark delte antisemitiske løbesedler ud.
  • I 1971 blev to programchefer i Danmarks Radio tiltalt for blasfemi, efter at sangerinden Trille i tv havde sunget visen "Øjet" med tekst af Jesper Jensen. Retten i Gladsaxe frifandt de to programchefer.
  • Der har været rejst flere tiltaler, der er blevet afvist af Anklagemyndigheden. Det drejer sig blandt andet om en anmeldelse mod Jyllands-Posten for Muhammedtegningerne og mindst 11 andre sager.
  • 22. februar i år blev en nordjysk mand sigtet efter paragraffen, fordi han offentliggjorde en video på det sociale medie Facebook, hvor han brænder Koranen af.
  • Det er ikke første gang, at blasfemiparagraffen forsøges afskaffet. I 1973 forsøgte Anker Jørgensens socialdemokratiske regering. Fra 2004 har der været flere forsøg fra partier uden for regeringen.
  • Både Holland, Island og Norge har afskaffet lignende paragraffer de seneste år. Sverige fjernede deres i 1970.