Lektor: Kontant belønning for matematikopgaver holder ikke i længden

Der er både plusser og minusser ved at give elever penge for hjemmeopgaver.

Boligselskaber tager nye metoder i brug for at bryde social arv i udsatte områder (arkivfoto). (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Omkring 60 sjetteklasses-elever fra udsatte boligområder får 150 kroner for at gennemføre to matematikopgaver, som tager mellem en og halvanden time at løse.

Målet er at hæve karaktererne og bryde den sociale arv blandt elever fra udsatte boligområder, ifølge organisationen Danmarks Almene Boliger (BL), der står bag projektet.

Men den læreform er i modstrid med folkeskolens formål om at give børn lyst til at lære mere, vurderer Niels Jakob Pasgaard, lektor i pædagogik på Via University College:

- Nogle kalder det vingummipædagogik. Når man fjerner belønningen, er det ikke sikkert, at den adfærd, man gerne vil fremme, er blivende, pointerer han og uddyber:

- Hvad værre er, man risikerer at lære børnene, at de kun skal gøre noget, hvis de får belønning for det. Det betyder, at de ikke får muligheden for at brænde for noget, fordi det er interessant i sig selv.

I Kokkedal i Norsjælland har eleverne taget godt imod projektet, konstaterer Flavia Jepsen, der er ungekoordinator i det boligsociale projekt ’Kokkedal På Vej’, som omfatter de almene boligområder, By/Nordengen, Skovengen og Egedalvænge.

- Eleverne laver de her moduler næsten lige så snart, det bliver gjort tilgængeligt for dem. De er meget forhippet på at gå hurtigt i gang og afslutte, så de kan komme videre til næste stadie, fortæller hun.

Flavia Jepsen har været med til at udpege de fem deltagere i Kokkedal, men anerkender, at projektet har sine begrænsninger:

- Som pædagogisk værktøj kan man godt bruge det til at starte op på, men jeg tror ikke, at det giver mening at fortsætte kun ved at have penge som motivation. Man skal ind og finde den indre motivation – hvad skal jeg bruge matematikken til, forklarer hun.

BL's administrerende direktør, Bent Madsen, ser ikke den kontante belønning af eleverne som problematisk:

- Jeg ser det absolut ikke som en glidebane, men lige som et lommepengejob. Man udfører noget og får nogle penge for det. Det interessante er, om vi kan nå bredere ud. Så vil det være en gigantisk succes.

Organisationen har i årevis arbejdet med såkaldte lommepengejob, hvor børn og unge fra udsatte områder får penge for nyttejobs ved for eksempel at samle skrald.

- Dermed får vi nogle børn, som er mere ansvarlige og tænker mere langsigtet. De bliver mere selvstændige og får en tro på sig selv, som er vigtig for mulighederne for at komme ind i arbejdslivet, fortæller Flavia Jepsen fra 'Kokkedal På Vej', som også har været del af det projekt.

Facebook
Twitter