Lene Espersen stopper i politik

Den konservative toppolitiker stopper i dansk politik.

Den tidligere partiformand forlader politik til fordel for et "drømmejob". (arkiv) (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Lene Espersen har besluttet sig for at stoppe i dansk politik. Det oplyser Det Konservative Folkeparti i en pressemeddelelse.Det gør hun, fordi hun fra 1. december har fået job som administrerende direktør for brancheorganisationen Danske Arkitektvirksomheder.

- Et drømmejobDen tidligere formand for partiet og nuværende politiske ordfører er en af partiets otte medlemmer af Folketinget, og når hun stopper, bliver hun afløst af den 31-årige Daniel Rugholm, der er viceborgmester i Hjørring.- Jeg har fået tilbudt et drømmejob, som jeg ikke kan sige nej til. Jeg har netop haft 20 års jubilæum i Folketinget, været opstillet ved seks folketingsvalg og med udgangspunkt i Nordjylland gennem årene stolt repræsenteret Det Konservative Folkeparti. Det er blevet til ti år i opposition og ti år i regering, og det har været et privilegium at være med til at påvirke Danmark i konservativ retning, siger Lene Espersen ifølge pressemeddelelsen.

Lene Espersen oplyser til DR Nyheder, at hun blev headhuntet til jobbet, som hun først sagde ja til mandag. Og først tirsdag fik den konservative formand, Søren Pape, besked.Aftjent værnepligtOver for Jyllands-Posten afviser Lene Espersen, at hun forlader den synkende skude.- Vi har med Søren Pape fået en partiformand, som jeg er 100 procent overbevist om vil løfte opgaven. Der er på ingen måde tale om en synkende skude, siger hun til avisen.

Og netop den konservative formand Søren Pape, siger at Lene Espersen har "aftjent sin værnepligt" hos partiet.- Med Daniel Rugholm får vi en ung og dynamisk politiker ind på Christiansborg, der allerede har skabt flotte resultater, og jeg er ikke bleg for at kalde ham for et af partiets store talenter. Jeg glæder mig til at byde ham velkommen i folketingsgruppen.DR Nyheder erfarer, at Mai Mercado bliver ny politisk ordfører.

Facebook
Twitter