Lene Espersen vil have flere indvandrere i arbejde

Justitsminister Lene Espersen har fået nok af både arbejdsgivere og fagforeninger, der ikke gør nok for at få indvandrere i arbejde. - Jeg er ved at brække mig over det, siger hun.

Lene Espersen giver arbejdsgiverne en opsang, fordi de ikke er villige nok til at ansætte nydanskere. (Foto: DR Magasinet Penge © DR Magasinet PENGE)

Indvandrerne kan ikke piskes mere fra politisk hånd. Nu må arbejdsgiverne tage sig sammen og ansætte nogle flere, siger justitsminister Lene Espersen til Politiken.

- Jeg er simpelthen ved at brække mig, når jeg ser og hører, at unge, fordi de hedder Muhammed eller Ali, ikke kan komme til en jobsamtale, siger hun.

Om nødvendigt, er ministeren parat til at indføre en tvungen ordning.

Fordomme og dovenskab

- Der er utrolig mange fordomme, og der er noget dovenskab - både hos arbejdsgivere og fagforeninger. De skal simpelthen mande sig op. Og hvis ikke de kan gøre det ad frivillighedens vej, så må vi gøre det ad anden vej, siger hun.

I LO mener man, at ministeren må have fået hedeslag:

- Alle, der er i stand til det, er i arbejde, mens det er folk, der har meget store problemer ud over ledighed, der ikke har job, siger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:53ac78396187a210f0fb26c0

Facebook
Twitter