Leon kastede op af smerte. Vagtlægen ville ikke undersøge ham og tjente derfor det dobbelte

Når vagtlægen i telefonen undlader at sende syge til videre undersøgelse, tjener han flere penge.

Leon Sønnichen havde så ondt, at han kastede op, og konen ringede til vagtlægen. Vagtlægen mente dog ikke, at der var grund til at se på ham ved enten at få ham ind til undersøgelse hos lægen eller sende en vagtlæge til adressen. Det viste sig at være en alvorlig fejl. Som akkordlønnen er skruet sammen, så tjener vagtlæger mere, når de ikke henviser til yderligere undersøgelser. (© (c) privatfoto)

Den 10. maj 2019 nåede en vagtlæge at tale med 426 syge i telefonen og tjente 39.666 kroner.

Når beløbet blev så højt, hænger det blandt andet sammen med, hvilken behandling patienterne fik den pågældende dag.

I det meste af landet arbejder vagtlæger på akkord.

Akkorden betyder, at lægen tjener forskelligt, alt efter hvad han gør, når syge ringer til vagtlægen. Løser vagtlægen det akutte problem, som typisk sker ved at give råd og vejledning eller ordinere medicin, så får han omkring 100 kroner i dagtiden for en konsultation i telefonen.

Men han tjener under det halve, hvis han i stedet vurderer, at den syge har behov for at bliver grundigere undersøgt af en læge, fordi det tager kortere tid at sende patienter videre.

Vender vi tilbage til vagtlægen med den høje indtægt i maj 2019, så tjente han klart mest på at afslutte sagen selv i telefonen.

35.055 kroner ud af de 39.666 kroner, som han tjente den dag, fik han netop, fordi han vurderede i telefonen, at det var tilstrækkeligt, at han selv gav råd og vejledning.

Havde lægen i stedet henvist flere syge til undersøgelser, ville lægen have tjent mange tusind kroner mindre.

Leon bliver afvist i telefonen

Det kan dog have store konsekvenser, hvis vagtlæger ikke henviser til grundigere undersøgelser på de rigtige tidspunkter.

Det viser blandt andet et eksempel fra en anden dag i Sønderjylland. Den 50-årige landmand Leon Sønnichsen havde kramper i maven og så ondt, at det var konen, som ringede til vagtlægen den 24. oktober 2018.

Samtalen blev optaget, og på lydfilen fortæller Karin Sønnichsen om mandens smerter, da han pludseligt kaster op:

- Han har simpelthen så ondt. Nu kaster han op! Helt og aldeles.

- Kan det være en maveinfektion eller noget?

- Ja, han kastede i hvert fald op lige nu. Hold da kæft!

- Maveinfektion kan vi ikke gøre så meget ved, lyder svaret fra vagtlægen, der beder Karin om at give manden noget smertestillende og ringe igen, hvis det bliver ved med at være helt galt.

Klokken er omkring 23.15. To timer senere bliver Leon Sønnichsen indlagt med ambulance.

Akkordløn belønner en forkert adfærd

DR ved ikke, hvorfor vagtlægen undlod at sende Leon Sønnichsen til lægetjek.

Sådan, som vagtlægernes akkordaftale er, så fik vagtlægen mere end dobbelt så mange penge, da han vurderede, at Leon Sønnichsen ikke havde behov for at blive tilset af en læge.

Men akkordlønnen er forkert skruet sammen, når det drejer sig om at motivere og tilskynde vagtlægerne i deres arbejde, lyder kritikken fra Kurt Klaudi Klausen, der er professor i statskundskab på Syddansk Universitet.

Han siger, at sundhedspersonalet normalt er motiveret af at gøre det bedste for borgerne. Men akkordsystemet belønner de vagtlæger, som taler hurtigst med borgerne, og som henviser få patienter til videre undersøgelser.

- Der er som regel god grund til at have tillid til de vagtlæger, man taler med. Men det ændrer jo ikke på, at der her er tale om noget, der er helt uacceptabelt. Man har lavet et system, der belønner en adfærd, der ikke er hensigtsmæssig. Det er nærmest en systemfejl, siger han.

Vagtlæger sender få syge til undersøgelse og tjener millioner

DR Dokumentar har fået aktindsigt i vagtlægernes lønninger. I gennemsnit slutter omkring 45 procent af konsultationerne i telefonen med, at vagtlægen får det lave honorar, fordi lægen sender de syge til undersøgelse hos lægevagten, viser tal fra Danske Regioner fra 2017 til 2019. Resten sker til det høje honorar.

Men enkelte vagtlæger i hver region har et andet mønster. De bedømmer langt mere sjældent, at der er behov for yderligere lægetjek af de syge, som ringer ind. Dermed får de oftere det høje honorar.

Det gælder for eksempel for den sjællandske vagtlæge, som de seneste år har fået 3,2 millioner kroner om året i honorar.

Også en anden sjællandsk vagtlæge, der på fire år har fået ti millioner kroner samlet set i honorar, vurderer mere sjældent end normalt, at de syge har behov for yderligere undersøgelser.

PLO: Det drejer sig ikke om penge

De Praktiserende Lægers Organisation (PLO) afviser, at vagtlæger fristes til at træffe forkerte beslutninger, fordi de får dobbelt så meget i honorar, når de selv afslutter sagen i telefonen i stedet for at sende patienter til yderligere undersøgelser hos lægevagten.

- Der er ingen læger, som vil tage en risiko på patientens vegne og risikere sin egen autorisation for at tjene 60 kroner mere. Det er utænkeligt, at man tænker, at nu gør jeg lige det her, for at tjene 60 kroner mere, siger Jørgen Skadborg, der er formand for PLO.

Når enkelte vagtlæger sender forholdsvis få syge til undersøgelse, skyldes det ifølge PLO, at de er erfarne.

- Er vagtlægen ung og nybegynder, så kan man sende mange syge videre. Og efterhånden som vagtlægen får et stort erfaringsgrundlag, så bliver man bedre til at klare tingene over telefonen på en betryggende måde, siger Jørgen Skadborg, der er formand for PLO.

Hvor mange syge, der sendes til undersøgelse, afhænger også af, hvilke tidspunkter vagtlægen arbejder, fortæller PLO. Arbejder vagtlægen for eksempel om natten, sender de typisk færre syge til undersøgelse, fordi der ikke er så mange konsultationssteder åbent om natten.

Arbejder vagtlægen i begyndelsen af ferie og helligdage, sender de flere til undersøgelse, fordi syge ikke kan vente i flere dage med at blive undersøgt af deres egen praktiserende læge.

Længere samtaler koster mere

De Praktiserende Læger mener, at det er rimeligt, at vagtlæger får mindst i honorar, når de henviser syge til undersøgelser i lægevagten.

- Den korte samtale er normalt, fordi man sender patienten videre – og så er der en anden kollega, der ser patienten, siger Jørgen Skadborg.

DR Dokumentar har undersøgt 2.335 telefonkonsultationer på ti travle dage. Stikprøven viste, at vagtlægerne i gennemsnit brugte 24 sekunder kortere på konsultationerne, når de sendte patienter til videre undersøgelse.

Leons hovedpulsåre sprang

Patienterstatningen er nået frem til, at det var en fejl, da vagtlægen ikke fik undersøgt Leon Sønnichsen grundigere hos egen læge.

De voldsomme mavesmerter kom fra hovedpulsåren i lænden. Blodet dannede en udposning, der kunne minde om en ballon med vand i.

Ballonen sprang dagen efter opkaldet til vagtlægen om eftermiddagen 25. oktober 2018. Leon Sønnichsen faldt om i køkkenet og forblødte.

Ambulancen og lægehelikopteren kom, men det lykkedes ikke at genoplive ham.

- Så jeg stod i løbet af 24 timer med de to børn selv. Det har været hårdt for vores lille familie. Selvfølgelig har det været svært. Det ønsker jeg ikke, at nogen mennesker skal opleve, siger Karin Sønnichsen, som har fået personlig erstatning.

Både vagtlægen, en anden praktiserende læge og Aabenraa Sygehus, som også overså blødningen, har fået kritik i sagen af Patienterstatningen, som skrev, "at dødsfaldet med overvejende sandsynlighed ville være undgået", hvis behandlingen havde været optimal.

Vagtlægen er ikke vendt tilbage, da DR har spurgt om et interview.

Karin Sønnichsen mistede sin mand. Både vagtlægen, en praktiserende læge og Aabenraa Sygehus har fået kritik i sagen af Patienterstatningen for at overse en blødning i lænden. (Foto: DR Dokumentar)

Lægen skal ikke tænke på honorering

Patientforeningen mener, at akkordløn er skadeligt for patienterne og bør afskaffes.

- Vi skal have et system, hvor lægerne ikke skal sidde og tænke på honorering. De skal tænke på patienterne. Det er dem, der skal være i centrum, mener Niels Jørgen Langkilde, der er formand for Patientforeningen.

Som det eneste sted i landet får vagtlæger og -sygeplejersker i Region Hovedstaden en fast timeløn og er altså ikke på akkord.

- Vores lønninger er ikke afhængige af, hvilken hjælp man giver borgerne. Vi forventer, at man giver borgerne den bedste hjælp, og hvis det er at blive set et andet sted, så skal man henvise til det, siger Freddy Lippert, der er direktør for Region Hovedstadens Akutberedskab.

Patienterstatningen: 76 døde efter fejl i vagtlægen

Siden 2010 har Patienterstatningen 76 gange givet erstatning, fordi danskere er døde efter vagtlægefejl.

PLO peger på, at vagtlæger meget sjældent begår fejl.

- Det er kun i en ud af 69.000 konsultationer, at lægen fejler, så der skal udbetales erstatning, siger Jørgen Skadborg.

Der er dog ingen, der kender kvaliteten af lægevagten.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at der mangler valide data om kvaliteten af vagtlægeordningen. Samtaler med vagtlægen bliver optaget, men der er ingen kvalitetskontrol af samtalerne, der viser, i hvor høj grad vagtlæger giver den rigtige behandling.

PLO mener ikke, at akkordløn giver en ringere kvalitet.

Det kunne dog være "rigtigt dejligt" med en fast timeløn, mener formanden for de praktiserende læger.

- Jeg kunne godt tænke mig at være på timeløn og holde kaffepause og tale med kolleger, men sådan er en arbejdsdag som vagtlæge ikke, siger Jørgen Skadborg.

Han peger på, at der allerede i dag er mangel på praktiserende læger til at tage vagter. Forsvandt akkorden, forventer PLO, at der blev behov for flere vagtlæger.

Sådan gjorde vi

  • DR Dokumentar har fået aktindsigt i vagtlægernes honorarer.

  • For at undersøge, hvor lang tid en konsultation tager med og uden henvisning har DR Dokumentar undersøgt 10 arbejdsdage for 10 forskellige vagtlæger.

  • Dagene er udvalgt efter, at der er travlt og forholdsvis mange telefonkonsultationer i løbet af en dag. Hvor lang tid en konsultation tager er målt i minutter fra det tidspunkt, som sidste konsultation sluttede, til næste konsultation er registreret.

  • Hvis der er længe mellem to konsultationer kan forklaringen være, at vagtlægen bruger meget tid, men det kan også være, at vedkommende holder pause.

  • Der indgår i alt 2.321 telefonkonsultationer i analysen. DR har frasorteret 16 eksempler, fordi der var mere end 15 minutter mellem samtaler, og at det tydede på en pause.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk