Lesbisk med muslimsk baggrund: Tænk dig om, inden du springer ud

Det kan koste forholdet til familien at springe ud som homoseksuel i muslimsk miljø.

(© dr)

Hvorfor har man så travlt med at opfordre folk til at springe ud og give dem et håb, som i nogle tilfælde ikke findes? Er det ikke bedre at blive i skabet og holde på sin familie?

Sådan skriver en ung kvinde med muslimsk baggrund til panelet i P1-programmet Geetisk råd, efter hun for fire måneder siden fortalte sin mor, at hun var kæreste med den kvinde, moren troede var hendes veninde.

Man bliver jo altid opfordret til at springe ud og får at vide, at ens forældre altid vil elske dig. Samtidig vil man ikke leve et dobbeltliv og skjule noget, som gør en lykkelig, lyder det fra kvinden.

Derfor endte hun med at betro sig til sin mor i den tro, at de ville kunne tale om det. Men moren kvitterer med at smide datteren ud og sige, at de to aldrig mere skal tale sammen.

Mors reaktion: Hvorfor har jeg født dig?

Anna Larki, der sidder i panelet i Geetisk råd i denne uge, kender alt til kvindens dilemma.

Hun har selv en iransk far og en malaysisk mor og er muslimsk opdraget. Hendes far sendte hende i en ren pigeskole for at undgå, at hun kom i kontakt med drengene. Det skulle vise sig at være skæbnens ironi.

Da hun sprang ud som lesbisk, gjorde hun det i fuld offentlighed, så alle kunne se det – hvilket gjorde hendes far meget rasende og fik hendes mor til at beklage sig over, at hun nogensinde havde født hende.

- Min mors ord var: Hvorfor kom du ud af mig? fortæller Anna Larki om morens reaktion.

De ord var særligt hårde for Anna.

- Det er sådan noget, hvor man tænker: Hun er faktisk min mor, det er hende, der har bragt mig til verden, jeg har ikke valgt at være lesbisk, siger hun.

Tror at homoseksualitet smitter

Ifølge islam er det en synd at være homoseksuel, og i farens hjemland Iran straffes homoseksualitet med dødsstraf.

Anna Larki prøvede at søge ind i sig selv, for at mærke, om Gud virkelig hadede hende, fordi hun gjorde sin familie ondt.

Som mange andre tog hun sig selv i at tænke: Hvorfor kan jeg ikke bare være sammen med en mand, og være glad for det? Hvorfor kan jeg ikke bare være straight?

- Mine forældre ville slet ikke snakke med mig, og jeg måtte ikke se mine søskende, for jeg var jo beskidt, og min mor havde den idé, at homoseksualitet smitter, så jeg kunne smitte mine søskende til at synes, det var ok.

- Så jeg mistede jo alt. Jeg har mistet alt, siger Anna Larki.

Ingen grund til hastværk

Anna Larki fortryder ikke, at hun sprang ud, selv om hun i dag ikke ser sin familie. For hun vil hellere leve et liv med ubetinget kærlighed end et med betinget.

Men hun mener måske ikke, at hun dengang kunne se, at de valg hun traf var for altid. Hun var ung og rebelsk, og hun var presset og tænkte kortsigtet.

Hun råder derfor folk, der går med tanker om at springe ud, til at tænke sig godt om – det haster ikke - og til at spørge sig selv, om de kan leve med konsekvenserne.

- Tænk nu godt over, hvordan man vil sige det, og over konsekvenserne. Konsekvensen er, at man mister alt, siger hun.

Kun få tør springe 100 procent ud

Hos Sabaah, der er en forening, der rådgiver LGBT-personer med minoritetsetnisk baggrund, kender man alt til de konsekvenser, det kan have at springe ud.

Derfor ser de da også, at det kun er 10-20 procent af dem, de kommer i kontakt med, der er 100 procent åbne omkring deres seksualitet over for deres familie.

- Det er de allerfærreste, der føler, de har mulighed for at være det. Det er derfor, at der er rigtig få, der vælger at springe ud eller være hundrede procent åbne om deres seksualitet over for deres familie, siger Fahad Saeed, der er talsperson for Sabaah.

Den gode historie er vigtig – men lyt til dig selv

Han kan godt se, at de lykkelige historier på tv med folk, der har haft det fint med at springe ud, og hvor alt går så godt, kan give det billede, at det nok skal gå alt sammen – og at forældrenes kærlighed til børnene vil overvinde modviljen mod homoseksualitet.

Han mener, at historierne er vigtige, fordi de kan give folk mod bryde barrierer, som har været endnu tykkere og stærkere, end de er i dag. Men som Anna Larkin mener han, at man skal gå ind i sig selv og tænke over, hvad konsekvenserne bliver for en selv.

- De gode historier skal helt klart fortælles. Men når vi står i en rådgivningssituation, er det bare rigtig vigtigt, at den rådgivningssøgende er med i sin egen proces, og netop også får overvejet: Er jeg klar til den ultimative konsekvens eller det, der kunne være det værste for mig?

- I nogle tilfælde kan det værste jo være, at ens forældre siger, at de ville ønske, man aldrig var født eller ønsker at man aldrig skal ses igen, siger han.

FacebookTwitter