Lettet Jørgen Dragsdahl: For let at svine et andet menneske til

Først vandt journalist Jørgen Dragsdahl, så fik historiker Bent Jensen medhold og i dag afgjorde Højesteret koldkrigs-sag.

I mere end otte år har journalist Jørgen Dragsdahl kæmpet for at få rettens ord for, at det var injurier, da historiker Bent Jensen skrev, at han var KGB-agent. (© DR)

Det var ikke i orden, at historiker Bent Jensen tilbage i 2007 i en kronik skrev, at journalist Jørgen Dragsdahl var agent for den sovjetiske efterretningstjeneste KGB under Den Kolde Krig.

Højesteret har sat punktum i sagen, efter at den har været behandlet med forskelligt resultat i Retten i Svendborg og Østre Landsret.

Det var en tydeligt rørt Jørgen Dragsdahl, der mødte pressen efter rettens afsigelse. Han var dog tilfreds med sagens afslutning:

- Hele årsagen til, at jeg anlagde sagen i sin tid er, at det var løgn, hvad manden skrev, og det har vi fået bekræftet i dag, siger Jørgen Dragsdahl til TV2 News.

Han var dog ikke tilfreds med sagens længde:

- Det har været yderst problematisk, at man på så løst et grundlag kan svine et andet menneske til, og at der skal gå otte år, før vi har fået en afgørelse i sagen.

Se et kort interview med Jørgen Dragsdahl herunder:

- Arkiverne har vist, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent, skrev Bent Jensen i en kronik i Jyllands-Posten i januar 2007.

Jørgen Dragsdahl arbejde fra 1977 til 1995 som sikkerhedspolitisk reporter på Information, og Politiets Efterretningstjeneste (PET) overvågede ham i årene 1983 til 1986, fordi de mistænkte ham for at være agent for Sovjetunionen.

Punktum i Danmarks dyreste injuriesag

I dag fik Dragsdahl så Højesterets ord for, at udtalelserne ikke var i orden. Dommen sætter dermed et punktum i sagen.

Retten i Svendborg har tidligere kendt Bent Jensen skyldig i injurier og idømte ham dagbøder, mens Østre Landsret frifandt historikeren, og dømte Jørgen Dragsdahl til at betale sagsomkostningerne.

Baggrunden for Bent Jensens udtalelser var frigivne PET-dokumenter.

Efter afgørelsen sagde Jørgen Dragsdahl til TV2 News, at han stort set ikke har haft mulighed for at finde arbejde som journalist, så længe sagen har stået på.">http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:556efeb66187a40e54f7d7a2

Blev overvåget af PET

Det juridske slagsmål startede i 2007, da Bent Jensen anklagede Jørgen Dragsdahl for at være agent for Sovjetunionen.

- Arkiverne har vist, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent, skrev Bent Jensen i en kronik i Jyllands-Posten i januar 2007.

Jørgen Dragsdahl arbejde fra 1977 til 1995 som sikkerhedspolitisk reporter på Information, og Politiets Efterretningstjeneste (PET) overvågede ham i årene 1983 til 1986, fordi de mistænkte ham for at være agent for Sovjetunionen.

Punktum i Danmarks dyreste injuriesag

I dag fik Dragsdahl så Højesterets ord for, at udtalelserne ikke var i orden. Dommen sætter dermed et punktum i sagen.

Retten i Svendborg har tidligere kendt Bent Jensen skyldig i injurier og idømte ham dagbøder, mens Østre Landsret frifandt historikeren, og dømte Jørgen Dragsdahl til at betale sagsomkostningerne.

Baggrunden for Bent Jensens udtalelser var frigivne PET-dokumenter.

Efter afgørelsen sagde Jørgen Dragsdahl til TV2 News, at han stort set ikke har haft mulighed for at finde arbejde som journalist, så længe sagen har stået på.