Ligeløns-forkæmpere giver selv mænd højere løn

En række organisationer kæmper for at sikre ligeløn mellem kønnene, men betaler i høj grad selv mandlige ansatte mest. Det er der mange årsager til, lyder det.

Mænd tjener mere end kvinder, og det kæmper en række faglige organisationer for at ændre. Men samtidig betaler de selv deres mandlige ansatte en højere løn end kvinderne. (© Nathalie Nystad)

Under overskriften ”Nu skal det løngab lukkes” skrev 17 primært faglige organisationer den 17. november et debatindlæg i Avisen Danmark, hvor de krævede at få lukket løngabet på 13,5 procent mellem kønnene.

De 13,5 procent er et gennemsnit af alle mænds løn i forhold til gennemsnittet af alle kvinders løn uden at tage højde for uddannelse, anciennitet, sektor eller andre forhold.

Debatindlægget blev bragt på det, som debattørerne selv kalder ”Kvindernes sidste arbejdsdag”. Det er den dag på året, hvor mænd i gennemsnit har tjent det, som kvinder i gennemsnit tjener på et helt år. Pointen er, at kvinder - hvis man ser på løngabet - resten af året laver det, der svarer til frivilligt arbejde, mens mænd fortsat får løn.

- Vi bruger begrebet ’frivillig’ symbolsk for at illustrere det åbenlyst urimelige i, at kvinder gennemsnitligt tjener mindre end mænd.

- Det er et kæmpe ligestillingsproblem, og derfor laver vi dette fælles opråb om, at vi må helhjertet ind i kampen for ligeløn. For ligelønsloven blev vedtaget i 1976, og derfor kan vi simpelthen ikke være løngabet bekendt her knap 50 år senere, skriver de 17 afsendere, som afslutter med følgende:

- Vi skal lukke løngabet og have ligestilling, og det markerer vi ved Kvindernes Sidste Arbejdsdag. Og ja, det er muligvis provokerende. Men det er også provokerende, at vi ikke har reel ligestilling.

Klare fællestræk i fagforeningerne

DR har kontaktet samtlige 17 underskrivere for at høre, om deres egen organisation har ligeløn mellem kønnene. Et par forbund oplyser, at de er så små, at det vil være misvisende at oplyse tal om lønforskelle.

Et gennemgående træk i svarene er, at mænd tjener mere - og oftest omkring fire til fem procent mere. Årsagen til lønforskellen beskriver organisationerne blandt andet med, at mænd ofte sidder i ledelsesstillinger, at kvinder har stillinger, som typisk er lavere lønnet, eller at der er forskel på anciennitet.

Dette er dog ikke udgangspunktet for deres debatindlæg.

Her bruges forskellen på 13,5 procent baseret på en opgørelse fra Danmarks Statistik over danskernes løn i 2020. Tallet er den rene forskel og dermed ikke ”lige løn for lige arbejde”, hvor man ser på lønforskellen i samme funktion med samme forudsætning.

Forskellige argumenter

Fagforeningen Prosa organiserer omkring 16.000 it-ansatte. Det er en branche, hvor mænd er i overtal og typisk tjener mest. Det gør de mandlige ansatte i Prosa også. Her får de mandlige ansatte, der arbejder over 30 timer om ugen i gennemsnit, 5,5 procent mere end kvinderne.

Amanda Christiansen, der er forbundssekretær i Prosa, forklarer det med, at der har været stor udskiftning i personalet, hvor man har ansat en del unge kvinder uden tidligere erhvervserfaring, som kommer til at stige løbende i løn

- Vi forventer, at lønforskellen er indhentet indenfor et par år. Men det er noget, vi generelt er opmærksomme på i Prosa, og vi arbejder på at indføre endnu flere greb for at undgå forudindtagethed i vores ansættelsesproces, skriver huni en mail.

Hun mener, at det er retvisende at bruge de 13,5 procent som målestok, selv om de selv tager forbehold i deres egen lønforskel.

- Der er jo også masser af nyuddannede mænd derude, så på samfundsplan burde de to tal jo udligne hinanden, hvis anciennitet og manglende erhvervserfaring var eneste årsag. Vi forventer, at vi nærmer os nul procents lønforskel her i PROSA. Vi kan ikke acceptere et løngab mellem mænd og kvinder. Vi skal have ligestilling og ligeløn, svarer Amanda Christiansen.

Tine Segel er formand for Forbundet Kultur og Information, det tidligere Bibliotekarforbund.

Hun oplyser ikke den konkrete lønforskel, blot at der er forskel i mændenes favør, hvilket primært skyldes, at mændene er ansat i lederstillinger.

Selv om forbundet ikke har ligeløn, kan man godt gå ind for det, skriver hun i en e-mail:

- At vi har en gennemsnitlig lønforskel mellem mænd og kvinder ansat i forbundets eget sekretariat, betyder dog ikke, at vi ikke kan arbejde for at sætte fokus på, at der i Danmark ikke er fuld ligeløn endnu. Det er en lønforskel, vi er opmærksom på i forbundet, og det er en lønforskel, vi er opmærksom på i vores dialog med vores medlemmer og den øvrige fagbevægelse, som vi samarbejder med for at mindske den gennemsnitlige lønforskel mellem mænd og kvinder i Danmark, skriver Tine Segel.

Mænd tjener mest de fleste steder

I Danske Fysioterapeuter tjener kvinderne cirka tre procent mindre end mændene, hvilket skyldes, at der er en stor gruppe HK-ansatte kvinder, oplyser foreningen.

Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, arbejder på at kunne lave opgørelsen, men kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse en gennemsnitsløn fordelt på kønnene.

I et svar oplyser organisationen, at det ”selv med bedre data kan være svært at få et billede af, om arbejdspladser med mange jobfunktioner i forhold til antallet af ansatte har ligeløn”.

Hos Teknisk Landsforbund, TL, tjener mænd i gennemsnit mellem 558 og 1.419 kroner mere om måneden, svarende til 1,4 og 2,8 procent.

TL oplyser, at man kører efter løntrin afhængig af erfaring, hvilket gør det umuligt at tilgodese nogle frem for andre, samt at der er fuld åbenhed om løn, så alle ved, hvad alle tjener.

HK/Danmark samt Forbundet for Arkitekter og Designere oplyser, at der er forskel på, hvilket køn der tjener mest afhængig af, hvilken medarbejdergruppe man ser på. Generelt tjener mænd mere i de områder, hvor de ansatte har mere ansvar eller længere uddannelse.

Begge organisationer oplyser, at lige løn mellem kønnene er noget, man har stort fokus på.

- Indtil videre har vi ikke haft lønforskelle, der ikke kan forklares (ud fra parametre som ansvar, uddannelse mv., red.) Men vi er jo også i en situation, hvor vi har 100 procent faglig organisering, et særligt fokus på netop ligeløn i samarbejdsudvalget samt åbne lønlister, hvor alle medarbejdere kan se alles løn og dermed fuld løngennemsigtighed. Alle tre er initiativer, som vi ved er med til at bekæmpe uligeløn, og som vi opfordrer alle til at implementere, forklarer Anja C. Jensen, formand for HK/Danmark.

3F 'er ikke i mål endnu'

Hos landets største fagforening, 3F, er der ikke en samlet opgørelse over forskellen mellem kønnene. 219 medarbejdere er delt op på otte fagområder, hvor der er mindst fem af hvert køn i hver gruppe, og hvor man kan lave en "meningfuld sammenligning".

På seks områder tjener kvinderne mellem 1,7 og 6,2 procent mere end mændene, mens mændene på to områder tjener 6 og 11,3 procent mere. På et område er der ingen forskel.

Tina Christensen, der er næstformand og politisk ansvarlig for HR, forklarer, at mange funktioner og stillingsbetegnelser er fastlagt lønmæssigt, hvor alle kan se på en lønliste, hvordan en given stilling aflønnes.

- Derfor har vi ikke den store forskel mellem kolleger, der løser den samme opgave, når vi sammenligner dem direkte. Men samtidig er der jo en tendens - her i huset som så mange andre steder – hvor sekretæren er en kvinde, og chefen er en mand. Så jeg kommer ikke til at sige, at vi er i mål her i huset endnu, lyder det fra 3F-næstformanden.

Akademikere er undtagelsen

DM, som organiserer akademikere, har som den eneste organisation kvinder til at tjene mest. To procent får alle kvinder i gennemsnit mere i lønningsposen end alle mænd.

Det skyldes ifølge administrerende direktør Lau Svendsen-Tune et fokus på at udligne eventuelle skævheder i lønnen, der i høj grad kan tilskrives anciennitet.

- Vi tænker, at det er realistisk at praktisere lige løn for lige arbejde som udgangspunkt. Men lønniveauer i en organisation som vores vil kunne bevæge sig i forhold til anciennitet. Så selvom to personer i princippet udfører det samme arbejde, kan en medarbejder, der har været i organisationen i årevis, godt have en højere løn end en nytilkommen netop som følge af anciennitet, siger han.

Kvinderådet oplyser, at der slet ikke er nogen mænd ansat og generelt kun få mandlige ansøgere, når der er ledige stillinger.