Ligestilling: Se hvordan det går i din branche

DR har samlet data om mænd og kvinder i over 700 forskellige brancher. Der er stor forskel på fordeling af kønnene.

Politimand. De fleste af os skal nok ikke smage særlig længe på ordet, før nethinden flyder over med glimt af hærdebrede skuldre og velplejede overskæg. Politi. Mand. Men nogle hjørner af arbejdsmarkedet rykker sig disse år, og politiet er et af dem.

Siden 2008 er andelen af kvinder i politiet gået fra hver fjerde til hver tredje.

- I politiet, der traditionelt har været action-præget med vægt på handlingskraft, autoritet og styrke, er man i faget i dag begyndt at lægge mere vægt på kompetencer som dialog, empati og kommunikation. Når de efterspurgte kompetencer ændrer sig, er det med til at åbne for, hvem der søger ind i fagene, siger kønsforsker Stine Thidemann Faber fra Aalborg Universitet.

Stadig mandefag og kvindefag

Men der er stadig masser af kønsbastioner på arbejdsmarkedet, viser opgørelsen, som DR’s Undersøgende Databaseredaktion har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Fem kvindefag:

Dagplejemor (98 procent kvinder)

Skønhed og hudpleje (96 procent)

Plejehjem (93 procent)

Vuggestuer (89 procent)

Hjemmehjælp (88 procent)

Går man ud på en byggeplads og spørger efter en murer, vil man med 96 procents sikkerhed få fat i en mand. Ligesom man med 98 procents sikkerhed vil møde en kvinde, hvis man tager hjem til en dagplejemor.

- Tendensen er, at der er overraskende få forandringer med kønsfordelingen på arbejdsmarkedet. Det er lidt et paradoks, at det rykker sig så langsomt, men vi kan konstatere, at der er en træghed, og at Danmark har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i Norden, selvom der er masser af valgmuligheder for den enkelte, siger Stine Thidemann Faber.

Vi vælger det normale

Den pointe underbygges af tørre tal. I 299 af de 710 brancher i analysen er mere end 75 procent enten mænd eller kvinder. Og det er langt hen ad vejen samfundets skyld, mener kønsforskeren.

- Vi tror, vi har masser af valgmuligheder, men der er meget, der foregår ubevidst. Typiske mandefag og kvindefag afspejler samfundsmæssige forestillinger om ’hvad man gør’ og den enkeltes opfattelse af det normale arbejdsliv dannes, når vi spejler os i vores omgivelser – for eksempel hvilke fag vores forældre arbejdede i, siger Stine Thidemann Faber.

Og de fag, der var kvindefag og mandefag for en generation siden, er det da i høj grad også i dag. For eksempel er der kun 5 procent kvinder i tømrerbranchen, mens der er 96 procent i skønhedsbranchen. Ifølge kønsforskeren afspejler det de sociale normer, som vi møder gennem barndommen og frem til skolens uddannelsesvejledning, hvor vi træffer de første afgørende valg om, hvad vi vil arbejde med.

Svært at skifte

Når der er så indgroede forestillinger om mandlige fag og kvindelige fag, kan det godt være svært at vælge vælge et arbejde, der ikke er typisk for ens køn.

Fem mandefag:

Murere (4 procent kvinder)

Havfiskeri (4 procent)

Tømrer (5 procent)

Tagdækning (6 procent)

El-installation (9 procent)

- De sociale normer kan være hårde at bryde. Nogle mænd trives fint i et kvindefag, men andre beretter om, at det kan være et pres hele tiden om at blive mødt med overraskelse og undren over deres valg. For eksempel bliver mandlige sygeplejersker spurgt, om de er homoseksuelle, siger Stine Thidemann Faber.

Kun ligestilling på overfladen

Der er dog en stribe brancher, hvor kønsfordelingen er nærmest lige. Den mest lige er forlystelsesparker, der har præcis 50 procent kvinder, men også restauranter (49,6 procent), universiteter (50,4 procent) og kommunikationsbranchen (50,4 procent) er meget ligeligt kønsopdelt.

Men det er til en vis grad skinnet, der bedrager. For i de brancher findes den skæve kønsfordeling bare på en anden måde.

- Selv inden for fag, hvor der er en ligelig kønsfordeling, ser vi, at der er en tendens til at kønnene placerer sig i forskellige stillinger eller funktioner. I restaurantbranchen arbejder mænd oftere som kokke, mens kvinderne i faget i højere grad står for betjening. På universiteterne er der lighed overordnet set, men det dækker over, at der er stor forskel på de forskellige discipliner, med flest mænd f.eks. på de teknisk/naturvidenskabelige områder og flere kvinder inden for de humanistiske områder, siger Stine Thidemann Faber.

Det virker når ledelsen gør noget

Så i sidste ende betyder vores ubevidste valg, at det kønsopdelte arbejdsmarked rykker sig meget langsomt, hvis det bliver styret af vores sociale normer.

Men det kan lade sig gøre at rykke kønsfordelingen markant, hvis ledelserne i den enkelte branche gør en aktiv indsats. Og så er vi tilbage hos politiet.

- Politiet er et af de fag, hvor man arbejder målrettet og laver planer for at ændre kønssammensætningen. Det handler meget om ledelsens forventninger til kompetencer, der har ændret sig, og det forplanter sig gennem hele organisationen, siger Stine Thidemann Faber.

Og måske skulle vi snart begynde at tænke politibetjent i stedet for politimand.