Kroppen er ikke mere end tre centimeter bred.

Til gengæld er kløerne mere ærefrygtindgydende end dem, badegæster normalt ser krible rundt på Limfjordens bund.

Den sydøstasiatiske pensel-klippekrabbe er på vej til at blive en fast beboer i Limfjorden. Samtidig skubber den de almindelige strandkrabber ud af deres gemmesteder i fjorden.

- Vores egne naturlige strandkrabber har brug for de her gemmesteder om sommeren, når de er små minikrabber på tre centimeter, forklarer biolog Kathrine Habekost Hansen fra DTU AQUA.

- Hvis den her invasive krabbe jager dem væk, så har vi lige pludselig ikke plads til vores egne små krabber, og så får vi heller ikke vores egne store krabber med tiden, siger hun.

Snart er Limfjorden helt forandret

Ifølge professor i marine organismer, Henrik Glenner fra Bergens Universitet, er hele Limfjordens bund ved at ændre sig markant.

Og det går stærkt.

- Inden for 10 år kommer tingene til at se meget anderledes ud, og vi aner ikke, hvad det har af effekter på fiskeri, fisk og andre organismer. Det er som ringe i vandet, der breder sig, siger han.

Én invasiv art baner vejen for en masse nyt liv i Limfjorden - og gør livet faretruende surt for de naturligt hjemmehørende arter: Stillehavsøstersen.

- Når stillehavsøsters bliver mange nok, danner de rev. De klistrer skallerne sammen, og så får man pludselig et stenhårdt, superskarpt rev, som består af både levende og døde østers, forklarer Henrik Glenner.

Nye sygdomme og nye rovdyr

Pensel-klippekrabben er vant til at leve blandt stillehavsøsters, og derfor klarer den sig godt her. Det samme gør andre sydøstasisatiske arter, som eksempelvis boresneglen, som også kan spise stillehavsøsters.

- Man skulle tro, at det var en god bekæmpelse af stillehavsøstersen at få sådan en karl ind, men pointen er, at den også godt kan lide andre muslinger og fladøsters, fortæller Henrik Glenner.

Sammen med den kommer der også nye sygdomme ind, som er livstruende for de lokale arter.

Så det lokale liv i Limfjorden bliver truet fra flere sider - både nye sygdomme og nye rovdyr.

Afliv den, hvis du ser den

Hvis du finder en pensel-klippekrabbe, så opfordrer myndighederne til, at du tager et billede af den og registrer, hvor du fandt den.

- Vi prøver at følge populationens vækst, og hvor de lever, fortæller biolog Kathrine Habekost Hansen.

Når du alligevel har den lille invasive fætter i hænderne, så opfordrer myndighederne også til, at du afliver den, så skånsomt som muligt.

- Det er umuligt helt at fjerne dem, men vi kan prøve at minimere skaden og deres fremkomst, forklarer biologen.