Lillebælt lider af døde fisk og iltsvind: Borgmestre efterlyser hjælp

Fiskere, landbruget og kommuner mødtes i dag for at debattere, hvordan Lillebælt får det bedre.

Den sidste iltsvindsrapport i 2019 viste, at store områder i både Lillebælt og Det Sydfynske Øhav var præget af kraftigt iltsvind. (Foto: claus fisker © Scanpix)

Stort iltsvind, døde fisk og tabte turistindtægter.

Sådan oplever fiskerne virkeligheden i Lillebælt. Og det er kun blevet værre igennem de seneste par år.

- Vi kan alle sammen se, at der er noget galt med Lillebælt, men der følger ikke nogen reaktion med fra myndighederne. Vi vil gerne høre, hvorfor der ikke gør det, og hvad problemet kan være, forklarer John Thomsen, der er formand for Sønderjyllands Småbådsklub.

Sammen med to andre småbådsklubber i området og Danmarks Sportsfiskerforbund havde de i dag inviteret til konference om problemet. Helt konkret ønsker de et samarbejde mellem kommunerne omkring Lillebælt, og at miljøminister Lea Wermelin (S) kommer på banen.

- Vi er interesserede i, at der er en meget stor biodiversitet, og at der er et sundt havmiljø. Det vil vil gerne have, at man beskæftiger sig med på et overordnet plan, siger John Thomsen.

- Hvis vi vil have DTU (Danmarks Tekniske Universitet, red.) og Miljøstyrelsen ind i den her kamp for at redde Lillebælt, er vi nødt til at få en udtalelse fra ministeren om, at det vil hun bakke op om.

Kommune vil have Miljøstyrelsen på banen

Fra kommunernes side er der også stor interesse i at få bragt tilstanden i Lillebælt i orden.

Af samme grund sendte ni borgmestre i kommuner omkring bæltet i forrige uge et åbent brev til miljøministeren. Heri opfordrede de hende til at afsætte ressourcer til at undersøge, hvad problemerne er, og hvordan de bedst kan løses.

- Der har igennem lang tid ikke været nogen, der for alvor har kunnet fange torsk i Lillebælt. Et eller andet er ikke, som det skal være. På den anden side er der masser af marsvin og en stigende bestand af sæler, og de lever jo af et eller andet. Så når toprovdyrene er der, må fødegrundlaget også være der, forklarer Christian Bro (S), der er formand for Miljø og Teknikudvalget i Fredericia Kommune.

- Derfor vil vi gerne have kigget på, hvad der er i vejen derude. Hvad sker der?

Helt konkret så han gerne, at der blev iværksat en større forskningsindsats, og at "Miljøstyrelsen for alvor kom på banen".

Miljøstyrelsen er dog udmærket klar over udfordringen i Lillebælt, forklarer kontorchef Harley Bundgaard Madsen.

I 2019 var havmiljøet blandt andet præget af et kraftigt iltsvind. Myndighederne er heller ikke i mål med kravet i EU’s vandrammedirektiv om, at der skal være en "god økologisk tilstand" i Lillebælt.

- Det er svært at sige, om det er blevet værre. Men den situation, vi havde i 2019, tyder jo i hvert fald ikke på, at vi har fået væsentligt forbedret iltforholdene i området, forklarer han.

For at Lillebælt kan få det bedre, skal først og fremmest udledningen af næringsstoffer mindskes – især kvælstof.

Harley Bundgaard Madsen forklarer, at der allerede er iværksat tiltag, der skal mindske udledningen. Derudover arbejdes der lige nu på de næste vandplaner, som efter planen vil udkomme i slutningen af året og skal være med til at sikre, at Danmark lever op til EU's krav.

- Der bliver det lagt op til tiltag, som kan reducere kvælstofudledningen. Og der kan også godt være andre tiltag, som kan vise sig nødvendige, men vi ved det ikke endnu, siger han.

- Vi er ved at lave nogle undersøgelser og beregninger af, hvad der skal til for at nå målene i Lillebælt.

Minister vil se flere vådområder

Miljøministeren havde ikke taget en check med penge til mere forskning med til dagens konference.

Lea Wermelin understreger dog, at regeringen er meget optaget af, at situationen for det danske havmiljø skal forbedres.

"Vores havmiljø har det for dårligt – det gælder ikke bare Lillebælt, men i det hele taget vores kystvand," siger miljøminister Lea Wermelin (S). (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Det handler især om at få nedbragt udledningen af næringsstoffer som kvælstof fra landbruget.

- I virkeligheden ved vi allerede nu, hvad der skal til, og derfor handler det om at få sat skub i nogle af de redskaber, vi kender, såsom minivådområder og vådområder i det hele taget. Landbruget skal have gang i endnu flere af de her kollektive virkemidler, som kan være med til at nedbringe udledningen af næringsstoffer, forklarer hun.

Derfor håber hun også, at endnu flere landmænd vil søge om tilskud til at få etableret vådområder, der kan nedbryde kvælstoffet, inden det ender i havet.

- Det er klart, at landmændene skal være en del af løsningen, hvis vi skal lykkes med at nedbringe udledningen af kvælstof i Danmark. For vi kan se igennem de seneste mange år, at vi ikke er lykkedes med at få den kurve til at knække, og det skal vi, hvis vi skal bringe vores havmiljø i bedre tilstand.