Linda skiftede køn som 46-årig: Jeg glædes stadig over lyden, når jeg tisser

Det er blevet mere accepteret at tvivle på sit køn i dag, fortæller én, der har taget den hårde tur fra mand til kvinde.

- Uvisheden er hård og opslidende, for man aner ikke, hvor mange år det kommer til at tage, husker Linda Thor Pedersen om sin kønsskifteoperation. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

Det er to år siden, Linda Thor Pedersen vågnede efter sin kønsskifteoperation på Rigshospitalet.

Hun glædes fortsat over noget så hverdagsagtigt som lyden, når hun sidder på toilettet.

- Første gang jeg sad ned og tissede, havde det den rigtige lyd. Det kom som en stor overraskelse for mig, hvor meget det betød. Det havde jeg slet ikke tænkt over, men gud hvor er det skønt, siger Linda Thor Pedersen, der er 53 år.

Flere vil udredes for kønsskifte

I 2013 tog hun de første, forsigtige skridt hen mod et kønsskifte.

Det er skridt, som rekordmange gentager lige nu. Rigshospitalet i København og Aalborg Universitetshospital oplever en kraftig stigning i henvendelser fra mennesker, der ikke kan identificere sig med deres biologiske køn.

- Det er blevet mere acceptabelt i samfundet i dag, at man oplever en uoverensstemmelse med ens køn, og på den måde er flere tro mod sig selv og søger behandling, siger Linda Thor Pedersen.

Afklaring mere besværlig tidligere

Da hun for seks år siden selv efterspurgte behandling hos sin praktiserende læge - efter en skilsmisse og de voksne børn var fløjet fra reden - var vejen til afklaring mere besværlig.

- Havde jeg på forhånd vidst, hvor hård en proces den mentale kamp ville blive, var jeg nok sprunget ud fra et højt sted. Så er det ikke sikkert, at jeg havde overlevet, forklarer Linda Thor Pedersen, der i dag fungerer som foreningen LGBT Danmarks talsperson for transpersoner.

Startskud for lang ventetid

Hun fortæller, at kønsskifte bredt set er blevet mere accepteret i samfundet - men vejen til selve skiftet er stadig lang og hård.

Linda Thor Pedersens læge henviste hende i sin tid til Rigshospitalets Sexologiske Klinik, der efterspurgte flere oplysninger.

Det blev startskuddet til et langt forløb med udredning, samtaler og dokumentation, før hun kom under officiel behandling.

- Jeg havde været på hormoner købt via et engelsk apotek i halvandet år, før jeg kom i behandling i Danmark. Ventetiderne er utrolig lange, fortæller hun.

Skar selv måneder af ventetid

Efter den officielle behandling gik i gang, skiftede hun til en privatpraktiserende gynækolog. Herfra begyndte kampen for at få det officielle systems godkendelse af selve kønskifteoperationen.

- I otte måneder lød svaret, at jeg ville få svar "om et halvt år’. Det blev jeg træt af, så jeg skrev selv til Sundhedsstyrelsen. Det resulterede i en tilladelse til at blive opereret. På den måde skar jeg nogle år af ventetiden, konstaterer hun.

Da tilladelsen til selve operationen var givet, begyndte mere ventetid. På selve operationen, hvor indkaldelsen kunne komme med kort varsel.

Uvished hård og opslidende

- Man venter på, at der er ledig kapacitet på afdelingen. Uvisheden er hård og opslidende, for man aner ikke, hvor mange år det kommer til at tage. Man håber hele tiden, men aner ikke, om man skal vente måneder eller 10 år, husker hun.

Uvisheden var hård og opslidende, da Linda Thor Pedersen i sin tid ventede på sin kønsskifteoperation på Rigshospitalet. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

I 2017 fik Linda Thor Pedersen endelig sin indkaldelse til en kønsskifteoperation på Rigshospitalet. Da hun vågnede efter indgrebet, var det med en følelse af at være 'lykkelig og hel'.

- Det bekræfter mit selvværd, at jeg ved, at nu er jeg, som jeg gerne vil være. Også selv om andre mennesker ikke kan se det. Men jeg ved, at det er i orden dernede, konstaterer Linda Thor Pedersen.

Facebook
Twitter