Line skærer ned på kødet: Flere unge bliver 'fleksitarer'

Det er blevet trendy at blive deltidsvegetar, også kaldet fleksitar, blandt danske unge.

Der er dukket flere og flere kødfrie alternativer til lørdagskyllingen og hakkebøffen op i supermarkedernes kølediske.

Det efterspørges nemlig især blandt de 18 til 35-årige, hvor op mod hver tiende betegner sig selv om ’fleksitar’, altså bevidst fravælger at spise kød på nogle dage.

Det viser en ny repræsentativ undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer.

- For de unge handler det om sundhed, ernæring, bæredygtighed, klimaaftryk og om verdensmål, forklarer Karen Hækkerup, som er adm. direktør for Landbrug og Fødevarer.

Det er især unge i de større byer, som har taget kødfrie alternativer som plantefars til sig.

Vegetar
Lever af planteføde (frugt og grønt, korn, bælgfrugter, nødder og frø mv.) med eller uden supplement af mælkeprodukter og/eller æg. Vegetarer spiser ingen former for kød, fjerkræ, fisk, skaldyr eller biprodukter fra slagtning af dyr.

Veganer
Lever plantebaseret og søger så vidt muligt, udover kød, fjerkræ, fisk, skaldyr og biprodukter fra slagtning, at undgå animalske produkter som mælk, æg, ost, læder, pels, uld, honning, produkter testet på dyr, m.v.

Pescetar
Supplerer sin plantebaserede kost med fisk, men ikke spiser andre typer kød.

Fleksitar
Spiser hovedsageligt vegetarisk, men også kød ind imellem.

Kilde: Dansk Vegetarisk Forening

- For mig er kød ikke nødvendigvis en integreret del af min aftensmad. Jeg føler mig ikke hellig omkring det, det er bare kommet naturligt, fortæller 21-årige Line Heibon, som bor på Nørrebro i København.

Hun spiser ofte aftensmad med en gruppe af venner, som tager hensyn til vegetarerne, når der bliver købt ind.

- Det er mere trendy, og derfor tror jeg også, at det er nemmere at slippe afsted med at være vegetar, i hvert fald i vores generation. Det er sådan lidt sejt, vurderer Line Heibon.

Hun spiser selv kød 1-2 gange om ugen, og vil ikke opgive kød fuldstændigt.

- Hvis jeg gjorde det, ville det blive et 'statement' for mig. Det er bare en madvane, som er blevet lagt om, mener Line Heibon.

- Det bliver meget besværligt at have den 'label' på sig. Så kan man bruge sin køddag, når man spiser hos mormor, forklarer veninden Asta Herta.

Salget af vegetariske og veganske produkter steg med mere 35 procent fra 2016-17 blandt landets største supermarkedskæder. Og forventningen er, at tendensen fortsætter.

- Vi ser starten af en ny madstil, som kun kommer til at vokse. Vi ser en drejning i det danske køkken i retning af mere plantebaseret kost, et mere grønt køkken. Du kan ikke gå ind på en restaurant uden at kunne finde veganske og vegetariske retter. Det så man ikke for fem-ti år siden, siger Lars Aarup, som er analysechef hos Coop.

På trods af udsigten til en generation af forbrugere, som spiser mindre kød, ser brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer ingen grund til at reducere kødproduktionen herhjemme.

- Vi skal se det som en mulighed for at producere det kød, som de gerne vil spise. Kan vi producere kvalitetskød med en højere dyrevelfærd, kan vi også få en højere betaling for det, mener Karen Hækkerup, adm. direktør for Landbrug og Fødevarer.

Mad udgør i gennemsnit en fjerdedel af danskernes klimabelastning.