Hver eneste måned må Liselotte Mengel tage stilling til, hvilke dage, der er de allervigtigste for hende.

Den 16-årige pige fra Virum er i behandling på den særlige hovedpineklinik for børn og unge på Herlev Hospital, og en del af kuren handler om ikke at tage for meget smertestillende medicin.

Derfor bliver de piller, hun har til rådighed, nøje disponeret.

- Her i weekenden skal jeg for eksempel ud med min kusine og min bror. Der ved jeg, at jeg gerne vil klare det, så der vil jeg så tænke, at jeg i hvert fald skal bruge én gang Kodymagnyl, fortæller hun.

Konstant smerte

Liselotte Mengel er én blandt det stigende antal børn og unge, der søger hjælp på landets sygehuse, fordi de lider af generende hovedpine.

Knap tre af hendes teenage-år har indtil videre været gennemsyret af såkaldt kronisk spændingshovedpine. Det betyder, at hun i gennemsnit har hovedpine mere end halvdelen af dagene på en måned.

- Når smerten er allerværst, føles det som at blive dunket i hovedet med en bold igen og igen, forklarer hun.

Hovedpine blev ond cirkel

Liselotte Mengels hovedpine tog for alvor fart, da hun gik i syvende klasse.

- Jeg begyndte at opleve, at i spisepausen klokken 12, havde jeg simpelthen så meget hovedpine, at jeg ikke havde overskud til at blive.

Fra efterårsferien og helt frem til sommerferien i ottende klasse var var hun stort set ikke i skole, men lavede alle afleveringer hjemmefra og forsøgte at følge med, så godt hun kunne, fra sidelinjen.

Situationen gjorde hende dog kun mere anspændt, forklarer hun.

- Dét at jeg lige pludselig fik hovedpine og min krop måske sagde, jeg skulle slappe lidt af, gjorde mig bare mere stresset, fordi jeg følte jeg kom længere og længere bagud.

Droppede dansen

Hovedpinen kom også i vejen for aftalerne med veninderne, for Liselotte Mengel vidste aldrig, hvornår hun kunne blive nødt til at melde afbud.

Det samme gjaldt for hendes andre fritidsinteresser, forklarer hun.

- Når man hele tiden har hovedpine, er den altid i vejen. Jeg kunne rigtig godt lide at danse, så jeg plejede at gå til dans. Men det var ikke en god kobling med hovedpinen, så jeg blev nødt til at give det op.

Ikke pjæk

Ifølge Liselottes mor, Signe Mengel, viste skolen hele vejen igennem forståelse for datterens situation. Imens var familien i kontakt med flere forskellige læger og behandlere i håb om at finde en løsning på hovedpine-problemerne.

Forældrene var aldrig i tvivl om, at Liselotte reelt havde meget ondt, fastslår Signe Mengel.

- Det var ikke pjækkeri, og det virkede ikke som om, hun prøvede at undgå noget. Vi oplevede, hun kæmpede rigtig hårdt for at gøre tingene. Det var også derfor, det var så synd, at hun ikke kunne.

Medicinforbrug forværrede hovedpine

I begyndelsen fik Liselotte Mengel ordineret smertestillende medicin. Det skulle få musklerne til at slappe af og få bugt med de spændinger, der gav hende ondt i hovedet.

Men smerterne fortsatte, og i en længere periode tog hun op til ni smertestillende piller om dagen. Hver eneste dag.

- Pointen var, at pillerne skulle tage toppen af min hovedpine, men det mærkede jeg aldrig, at de gjorde, forklarer Liselotte Mengel og tilføjer, at pilleforbruget i stedet førte til, at hun oveni sin spændingshovedpine fik en såkaldt Panodilforgiftnings-hovedpine.

Motion og pille-restriktioner en del af behandlingen

I maj 2015 begyndte Liselotte Mengel i ambulant behandling på Herlev Hospitals hovedpineklinik for børn og unge.

Her skulle hun først igennem tre helt pille-fri måneder. I dag må hun maksimalt tage to smertestillende piller fem gange om måneden, altså ti i alt.

Hendes behandling tæller også forebyggende medicin og træningsvejledning fra klinikkens fysioterapeut. Begge dele skal hjælpe på nogle af de spændinger, der kan have været med til at give hende hovedpine.

Skal i skole, uanset hver ondt det gør

Liselotte Mengel er dog ikke i tvivl om, at noget af det, hun har haft allerstørst glæde af i behandlingen, er samtalerne med hovedpineklinikkens psykolog.

Sammen har de blandt andet skrevet et papir med små huske-sætninger, som Liselotte har hængt op hjemme på sin opslagstavle. De skal minde hende om, at hun ikke skal lade sig styre af hovedpinen.

Klik, og hør nogle af dem i videoen her:

Derudover har Liselotte Mengel fået en række råd til, hvordan hun skal tackle sine smerter i hverdagen.

Blandt andet skal hun stå op og tage i skole, uanset hvor slem hendes hovedpine er, når hun vågner om morgenen. Om det så ender med, at hun kun kan være der fem minutter.

- Ligegyldig hvad, så må jeg ikke lægge mig ned i løbet af dagen. Jeg skal være rigtig syg, før jeg lægger mig i sengen, siger hun.

Håber at blive hovedpinefri

Liselotte Mengel startede i gymnasiet i sommer. Hun er glad for, at den behandling, hun indtil videre har fået på hovedpineklinikken, har hjulpet så meget, at hun ikke længere skal være bange for, om hun kan gennemføre en hel uge i klassen.

- Det er selvfølgelig stadigvæk hårdt. Jeg bliver træt, jeg har hovedpine, men jeg kan gøre det. Og det næste trin er så, at jeg får mere motion ind i det, siger hun.

Hun har fint med at prioritere sine smertestillende piller og noterer i god tid i forvejen i sin kalender, hvilke dage hun skal reservere dem til, så hun ikke løber tør mod slutningen af måneden.

Hun håber dog en dag at kunne blive helt fri.

- At jeg vil have ondt i hovedet så sjældent, at det vil være overraskelse, hvis jeg vågner op og har slem hovedpine, ikke en selvfølge. Det er drømmen, siger Liselotte Mengel.