Tema Søgning til videregående uddannelser

LISTE 10 uddannelser der giver job i fremtiden

Akademikerne kommer i overskud i 2025, mens vi vil mangle tusindvis af faglærte.

Herover kan du få et overblik over de uddannelser, der giver job i fremtiden.

Der er mange salgselever i Coops butikker, og de har en travl hverdag.

For en salgsassistent skal ikke bare sætte varer på plads og sidde i kasse. De skal holde styr på drift, salg og lager. De skal arbejde med økonomistyring – og så skal de yde god service overfor kunderne og være gode sælgere.

Men dagligvarerbutikker som Coops risikerer at få en massiv mangel på netop salgsassistenter og -elever de kommende år.

Det viser prognoser fra Danske Regioner.

Frem mod 2025 vil vi få langt færre faglærte hænder i arbejdsstyrken, mens antallet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse stiger.

Særligt jobs inden for teknologiområdet, såsom industritekniker eller smed, og jobs inden for fødevareindustrien, såsom bager eller slagter, vil også blive sværere at få besat om få år.

Mere præcist peger Danske Regioners fremskrivninger på, at vi vil komme til at mangle flere end 70.000 erhvervsfagligt uddannede, hvoraf de 33.000 vil være inden for hovedområdet kontor, handel og forretningsservice (KHF). Altså uddannelser, hvor man lærer om administration og forretning.

Det fremtidsbillede bekymrer Claus Ljungdahl, HR-direktør i Coop, der driver butikskæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli' Brugsen, Irma og Fakta.

- Jeg vil ikke kalde det en tikkende bombe, men det er i hvert fald en udfordring, vi bliver nødt til at tage meget alvorligt, siger Claus Ljungdahl.

- Lige nu oplever vi det ikke som et landsdækkende fænomen. Vi har fortsat en fornuftig søgning til den traditionelle salgsassistentuddannelse og til vores ledertrainee-uddannelse. Men der er allerede områder, hvor vi oplever, at det bliver sværere og sværere at tiltrække folk, og det hænger sammen med, at de unge ganske enkelt ikke søger butiksuddannelserne.

Hvad dækker KHF over?

Erhvervsuddannelserne inden for hovedområdet kontor, handel og forretningsservice (KHF) dækker blandt andet:

- Detailhandeluddannelse

- Kontoruddannelse

- Handelsuddannelse

- Finansuddannelse

- Eventkoordinator

​Kilde: UddannelsesGuiden

Et problem på tværs af brancherne

Holder prognoserne stik, så er det ikke kun dagligvarerbutikkerne, der vil få svært ved finde kvalificeret arbejdskraft i fremtiden.

Mange andre områder inden for dansk industri og produktion vil også blive ramt hårdt.

Den tendens, der allerede kan ses nu, siger Claus Ljungdahl fra Coop:

- Vi oplever allerede nu, at det er svært at få besat vores slagterelevpladser. Og det er ikke kun os, men hele dagligvarebranchen, der melder om ledige elevpladser og mangel på faglærte slagtere, siger han.

På grund af manglen på faglærte er det afgørende nødvendigt, at man øger indsatsen for, at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne, siger Stephanie Lose, næstformand i Danske Regioner:

- Virksomheder, der mangler kvalificeret arbejdskraft, vil blive nødt til at sige nej til ordrer og får sværere ved at udvikle nye produkter. Det kan betyde, at virksomhederne bliver nødt til at flytte. Så på bundlinjen vil det koste både vækst og udvikling i Danmark, siger hun.

Den fremtidige mangel på faglærte og kortuddannede kan i værste fald koste Danmark op imod 100 milliarder kroner i lavere bruttonationalprodukt, viser analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danmarks Vækstråd.

Behov for alternative løsninger

Tilbage hos Coop så man gerne, at flere unge valgte de erhvervsfaglige uddannelser i fremtiden.

Men HR-direktør Claus Ljungdahl mener ikke, man skal flytte unge fra lange uddannelser til korte uddannelser. I stedet skal man kigge på den gruppe unge, der står tilbage uden nogen uddannelse overhovedet, lyder det:

- Hvis man skal gøre noget politisk, er det at få nogle erhvervsreformer, der åbner op for, at unge bliver hjulpet til at tage en erhvervsmæssig uddannelse på en anden måde, end hvordan vi uddanner i dag, siger han.

Det omfatter, at man bør gentænke den måde unge bliver uddannet indenfor kontor, handel og forretningsservice, siger Claus Ljungdahl:

- De unge, der eksempelvis ikke lever op til det nye karakterkrav på erhvervsuddannelserne (Kravet om 02 i dansk og matematik, red.), kan vi måske hjælpe og støtte på en anden måde, fordi vi er en praktisk orienteret virksomhed, og i stedet give dem det, vi traditionelt kalder en mesterlære-uddannelse, siger HR-direktøren.

Skal man gå to år i skole for at stå i butik? Det kunne man godt stille spørgsmålstegn ved.

Claus Ljungdahl, HR-direktør i Coop

Rekruttering i den anden ende af aldersskalaen

Udover at kigge på nye veje for erhvervsuddannelserne, så kan de ældre medarbejdere også blive en del af løsningen, siger Claus Ljungdahl:

- Vi er jo nødt til at have medarbejdere, og hvis vi ikke kan få de unge mennesker til at vælge handelsuddannelserne, så er vi nødt til kigge på at rekruttere andre medarbejdere – altså de ældre, siger han.

Og netop dét med også at kigge på kompetencerne i "de voksne rækker", er man allerede begyndt på hos Coop:

- Vi er allerede i gang med de første testkurser, hvor planen er at kompetenceudvikle de ufaglærte voksne og ældre medarbejdere og giver dem en uddannelse, der svarer til en handelsuddannelse, fortæller Claus Ljungdahl.

Selvom der er masser af eksempler på medarbejdere, der aldrig har fået en uddannelse, men alligevel gør det rigtig godt ude i butikkerne, så bidrager en uddannelse med noget særligt, mener Claus Ljungdahl.

- Det er med til at sikre, at man får en bedre forståelse for de ting, der foregår omkring det at drive detailhandlen. Det med ikke kun at forstå den enkelt funktion, men helheden er vigtigt. Uddannelsen gør, at man hurtigere forstår tingene, og når du hurtigere forstår ting, kan du også hurtigere tage initiativer til at gøre tingene bedre, siger han.