Listeria-udbrud: Her er nogle af de virksomheder der nølede med at trække inficerede produkter tilbage

Fødevarestyrelsen offentliggør nu listen over de 40 danske virksomheder, der nølede med at trække listeria-inficerede fødevarer tilbage.

Listeria-bakterien, der stammer fra Jørn A. Rullepølser, har indtil videre smittet 34 og dræbt 13 personer. (Foto: Kontant © DR)

40 virksomheder ud af 6.000.

Så mange af de virksomheder, der er blevet kontrolleret af Fødevarestyrelsen i forbindelse med listeria-udbruddet på Jørn A. Rullepølser, har været sløve til at trække inficerede produkter tilbage.

Nu offentliggør Fødevarestyrelsen en liste med navnene på 10 af de 40 virksomheder, som alle har gjort sig skyldige i at nøle med tilbagetrækningen af de inficerede kødprodukter.

Bødestraf til samtlige syndere

Virksomhederne, som tæller alt fra daginstitutioner til cateringfirmaer, har alle på nær én fået bøder på mellem 20.000 og 40.000 kroner.

Ligesom typen af virksomheder, spænder begundelserne for kød-nølen bredt. Nogle har overset brevet fra myndighederne, mens andre har haft koks i kommunikationen. I nogle virksomheder har man blot foretaget sig ingenting.

Ved at klikke på virksomhedens navn kan du læse Fødevarestyrelsens kontrolrapporter, bødestørrelsen, samt virksomhedernes grunde til, at de ikke har tilbagekaldt det inficerede kød rettidigt.

Dødsensfarlig for svækkede pers oner

Udbruddet har ifølge Statens Serum Institut har udbruddet indtil videre kostet 13 mennesker livet. 34 er blevet smittet med listeria-bakterien, der stammer fra Jørn A.

Listeria er først og fremmest farlig for mennesker, der har et svækket immunsystem, heriblandt kronisk syge, ældre og gravide.

Patienterne i udbruddet er i alderen 43-89 år.