I maj sidste år sendte en bekymret overlæge en mail med et opråb til ledelsen på sin afdeling på Aarhus Universitetshospital. En afdeling, der opererer patienter med fremskreden tarmkræft fra hele landet.

Alle kræftpatienter har lovkrav på at blive opereret senest to uger efter, at det er besluttet, at de skal opereres. Men afdelingen kunne slet ikke overholde den garanti, alarmerede overlægen i mailen.

- Vi har næste ledige tid om fem uger, oplyste han.

Samtidig beskrev han, at de lange ventetider kunne betyde, at patienternes kræft nåede at sprede sig så meget, at de ikke kunne opereres, når de endelig kom på operationsbordet:

- Vi ender med at skulle udføre større indgreb end nødvendigt, eller at patienterne bliver inoperable på vores venteliste.

Overlægen sluttede sin mail, som DR har set, med et håb om, at der blev arbejdet på problemet.

Men trods overlægens opråb er ventetiderne fortsat med at vokse for patienter med fremskreden tarmkræft på afdelingen for mave- og tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital.

Det fremgår af en række interne mails, referater og andre dokumenter, som DR har fået adgang til.

I foråret 2022 var ventetiden på en avanceret kræftoperation på afdelingen tre til fire uger. I dag er der op til otte ugers ventetid.

Og fra maj til december sidste år blev der opereret 489 patienter på afdelingen. Af dem ventede 182 patienter mere end to uger på en operation.

Patienter fra hele Danmark kan være blevet ramt af den lange ventetid. Afdelingen er nemlig så specialiseret, at den er det eneste sted i landet, hvor mange patienter med fremskreden tarmkræft kan opereres.

"Ganske ulykkeligt"

Den ansvarlige cheflæge på mave- og tarmkirurgisk afdeling, Charlotte Buchard Nørager, erkender i dag over for DR, at afdelingen ikke overholder sine ventetider, og at det rammer patienterne alvorligt.

- Der kan sagtens være patienter, fordi der er lange ventetider, der kan være endt i ikke at kunne opereres.

- Når vi taler om vores kræftpatienter, lever vi absolut ikke op til den forventning, der er. For vi skal jo behandle patienterne inden for den maksimale ventetid, og det kan vi ikke.

- Det er jo ganske ulykkeligt, men det er sådan situationen er pt, siger hun.

At alvorligt syge kræftpatienter bliver tvunget til at vente længe på en operation, kommer bag på Jes Søgaard. Han er sundhedsøkonom og har i fire årtier beskæftiget sig med sundhedsvæsnet.

- Det lyder forfærdeligt, siger han.

- Og det overrasker mig alligevel, at man i et land som Danmark i den grad svigter de allersygeste kræftpatienter.

Kræftknude voksede

Siden overlægen på afdelingen for mave- og tarmkirurgi skrev bekymret til sin ledelse i maj 2022, har flere læger i afdelingen advaret om, at den voksende ventetid forringer patienternes mulighed for at blive raske.

Det går igen i den række af interne mails fra afdelingen, DR har gennemgået. Du kan læse et udpluk her:

En af advarslerne blev sendt fra en overlæge til afdelingslederen i januar i år. Han fortæller i en mail, at en patient med tyktarmskræft havde været på operationsbordet, men kræftknuden var vokset og kunne ikke længere fjernes.

Med lægens ord var patienten "som følge af lange ventetider" blevet "ikke-resektabel". Det betyder, at kræften ikke længere kunne opereres væk. Patienten havde ventet seks uger på operation.

Sundhedsøkonom Jes Søgaard har gennemset dokumenter i sagen for DR. Og han vurderer, at de lange ventetider koster liv for patienter, der kunne været blevet helbredt:

- Når de kommer på operationsbordet og bliver åbnet, så ser lægen, at det er for sent. Så lukker man dem igen, og så er prognosen for de patienter meget dårlige.

- Det vil altså sige, at man går fra nogle patienter, som måske kunne behandles og få en hel del levetid, går over til nogle patienter, der vil dø ret hurtigt.

Krisen har nået kræftbehandling

De seneste år har vi gang på gang hørt om mangel på blandt andre sygeplejersker, der skaber krise på landets hospitaler.

Men ventetiderne på afdelingen for mave- og tarmkirurgi Afdeling på Aarhus Universitetshospital viser ifølge Jes Søgaard, at krisen har vokset sig større, end han troede.

- Det dokumenterer jo, at hospitalskrisen nu også omfatter kræftbehandlingen. Det har vi jo ellers hørt både fra regionspolitikere og landspolitikere, at kræftbehandlingen holder vi ude af det her, siger han.

"Vi kan ikke trylle"

Den ansvarlige læge for mave- og tarmkirurgisk afdeling, Charlotte Buchard Nørager, kalder det "rigtig velkomment", at der bliver sat fokus på afdelingens problemer.

Hun peger på, at problemet især skyldes, at afdelingen mangler specialiserede sygeplejersker - ligesom mange andre steder i sundhedsvæsnet.

- Vi kan jo ikke trylle. Vi kan ikke få mere personale lige nu på sengeafdelingen.

Charlotte Buchard Nørager afviser professor Jes Søgaards dom om, at afdelingen svigter de allersygeste patienter.

- Jeg synes ikke, at vi svigter dem. Vi arbejder så vidt muligt for at behandle de her patienter i denne her meget svære situation, vi har i det offentlige sundhedsvæsen i øjeblikket. Så vi gør alt, hvad vi kan for at kunne operere de her kræftpatienter.

- Jeg synes måske nærmere, at man har svigtet lidt i forhold til, at det offentlige sundhedsvæsen er blevet syltet lidt igennem rigtig mange år.

Du kan se Charlotte Buchard Nørager forklare sig i videoklippet her:

Hvordan er det for dig, der har ansvaret, at der er patienter, som I faktisk ikke får opereret i tide?

- Jamen, det kan jeg da sige på helt almindelige jysk. Det er da rigtig, rigtig træls.

Prioritere i kræftpatienter

Trods de voksende ventetider besluttede ledelsen på afdelingen for mave- og tarmkirurgi fra november sidste år at afsætte færre operationstider til patienterne med fremskreden tarmkræft.

Det skete for at få plads til flere af de andre patienter, som afdelingen også har ansvar for. Det fremgår af de dokumenter, DR har fået adgang til.

Der er patienter, der venter så længe, at de ikke kan opereres, og samtidig beslutter I jo så, at tage andre patienter ind?

- Jamen, de andre patienter, det er jo for eksempel patienter med primær endetarmskræft, hvor der ikke er spredning, og vi faktisk kan helbrede dem, siger Charlotte Buchard Nørager.

Det er altså patienter, der for nylig har fået konstateret kræft.

- De patienter overskrider også ventetiden, så man kan sige, at ja, vi skal jo prioritere mellem cancerpatienter, siger hun.

Kan der komme et punkt, hvor du siger, at det er for fagligt uforsvarligt til, at du vil stå inde for det her?

- Jeg kan godt sige, at det er fagligt uforsvarligt, og det er rigtig frustrerende. Jeg vil bare ikke sige, at jeg ikke vil stå inde for det her, fordi vi har arbejdet rigtig rigtig længe på, hvordan vi kan få vendt den her situation med sygeplejersker.

- Personligt kan jo meget nemt sige: Jamen det vil jeg ikke være med til mere. Men hvem skal så overtage og få løst det her problem?

Rettelse: Vi har ændret i artiklen overskrift, da der tidligere stod, at de livstruende ventetider var på en kræftafdeling. Det er rettet til det mere præcise kirurgisk afdeling.