Løsning på løssluppen drukkultur? På Island må unge ikke være ude efter klokken 22

Forbud for alkohol til gymnasiefester kan ændre kultur. Men de unge bakker ikke op.

Danske unge på 15 år ligger i toppen i Europa, når det gælder om drikke alkohol. (Foto: Maria Albrechtsen Mortensen © Scanpix)

Øl og cider skal skiftes ud med vand og sodavand til gymnasiefesterne, hvis det står til rektorerne i interesseorganisationen Danske Gymnasier.

Den foreslår at lave et forbud for alkohol til gymnasiefester, efter en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen igen har givet førstepladsen i druk til de danske unge.

Rapporten viser, at danske unge drikker meget mere alkohol og bliver mere fulde end unge fra resten af Europa. 65 procent af de 15-årige danskere svarede, at de havde drukket alkohol inden for den seneste måned, og 42 procent havde prøvet at være fulde mindst to gange. Det er cirka dobbelt så højt som gennemsnittet i Europa.

Et af de lande, som placerer sig i bunden af listen, er Island. Her havde kun fem procent af de 15-årige drukket alkohol inden for den seneste måned.

Alkoholfri fester og udgangsforbud

I Island satte man i slutningen af 1990'erne massivt ind for at ændre på de unges alkoholvaner. Blandt andet ved at indføre alkoholfri gymnasiefester, et udgangsforbud for unge og en aldersgrænse på 20 år, hvis man vil købe alkohol.

Og tallene taler for sig selv. I 1998 viste en undersøgelse, at 42 procent af de unge havde været fulde inden for 30 dage. I 2016 var det fem procent.

Med andre ord: Forbud, som har gjort alkohol mindre tilgængeligt for unge, har ændret på de unges alkoholvaner.

Men selvom forbud har virket på Island, tror Ingrid Kjærgaard fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning ikke, at det vil hjælpe herhjemme.

- Det er rigtig positivt, hvis det har virket i Island. Men jeg tror bare, alkoholkulturen er så stærk i Danmark, og at man derfor vil møde en trods-reaktion med et forbud, fordi man som ung vil føle sig overhørt og føle, der ikke er nogen, der respekterer, at alkohol er en del af manges sociale liv.

Gymnasieelev Liva Elina Scharff Milvang tror heller ikke, at et forbud mod alkohol til gymnasiefester er vejen frem for at ændre på unge danskeres alkoholvaner.

- Jeg tror, folk vil finde måder at formå at blive fulde på og smugle alkohol ind i en taske, hvis det var det. Eller også vil folk drikke alt for meget til warm up, inden de kommer til festen, siger hun.

Skal samles om noget nyt

Vores førsteplads i at drikke alkohol kan muligvis skyldes, at det er så indlejret i vores kultur. Sådan mærker Liva Elina Scharff Milvang det blandt sine venner.

- Det bliver set som en mærkelig ting ikke at gøre, fordi det er så meget en del af en rutine en weekendsaften, siger hun.

Niels Sandø der er forebyggelseschef i Sundhedsstyrelsen siger til Poltiken, at det handler om, at gymnasierne finder nogle andre ting, der kan samle eleverne - altså et andet social kit end alkohol.

- Mit gæt er, at det vil være en overgangsperiode på fem år. Så er der ikke længere nogen elever på gymnasierne, der kan huske fortællinger om, at der er blevet serveret alkohol.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning opfordrer til, at man skal tage dialogen på det enkelte gymnasie.

- Hvad er det for nogle udfordringer, vi har på vores gymnasium, og hvad er det for en elevgruppe, vi har? Og så gå i dialog med elevrådet og se på at lave nogle regler og retningslinjer, som eleverne kan se sig selv i og efterlever, siger Ingrid Kjærgaard.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk