Lokalradioer skal være mere lokale

De 150 reklamefrie lokalradioer skal for fremtiden sende mindst en times lokaltaleradio om ugen. Det har fået enkelte radioer til at lukke.

Mogens Keseler er studievært på Bornholms Kristne Nærradio, der sender sidste gang 31. december. Her mangler man frivillige til at leve op til det nye krav om lokalt indhold. (Foto: Alex Berg © DR Nyheder)

Dampradioen, Somalisk Radio og Frederikshavn Country Music Radio. Mangfoldigheden er stor, når man kaster et blik ned af listen over de reklamefrie lokalradioer.

Men fra 1. januar får de alle et nyt vilkår til fælles: de skal alle levere mindst én times ugentlig taleradio for at få del i tilskuddet fra staten. Et bredt flertal i Folketinget står bag det nye krav.

- Vi har set eksempler på at det er ren musikradio, og der kan man sige: Der må være noget lokalt indhold, også i form af at man taler med lokale mennesker eller at lokale mennesker får mulighed for at fortælle deres historier. Det er derfor, det krav er stillet, siger Mogens Jensen, der er medieordfører for Socialdemokratiet.

Det nye krav fremgår af en ny bekendtgørelse for de reklamefrie lokalradioer, der samtidig uddeler nye sendetilladelser.

Lokalradioer: Vi skal bruge flere penge

De ikke-kommercielle lokalradioer kan modtage op til 130.000 kr. om året i tilskud og skal – inklusive den nye times taleradio – sende 15 timers ny-produceret indhold om ugen

Og det er sådan set et meget godt krav, mener Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet. Men hvis det skal blive ordentlig lokalradio, skal der flere penge til, siger sekretariatsleder Gitte Thomsen.

- Hvis vi skal få den her nye bekendtgørelse til at blive til det, den er tænkt som, nemlig at vi bliver mere lokalt funderede, så er vi nødt til at have nogle fornuftige vilkår at arbejde under, siger hun.

Gitte Thomsen mener, at lokalradioernes frivillige kræfter er strakt til det yderste for at leve op til kravene – og det går ud over kvaliteten.

- De her 15 timer kan vi jo knap nok levere. Det kan vi, hvis vi putter en cd ind og så siger: det er en radioudsendelse. Men der er ikke ret meget lokal journalistik i den, siger Gitte Thomsen.

Enkelte radioer lukker

På enkelte lokalradioer betyder de nye krav, at man ikke længere kan finde frivillige nok til at fortsætte.

- Der er desværre nogle der har kastet håndklædet i ringen og sagt, at det magter vi ikke, det her, siger Gitte Thomsen.

Det lokale indhold kan fx være et interview med en lokal politiker eller kulturpersonlighed.

Bornholms Kristne Nærradio har valgt at lukke, fordi de er i tvivl om hvorvidt de kan leve op til kravet om en times lokal taleradio om ugen.

- I og med at vi er en kristen radio, så sender vi altså det kristne. Og så er vi ikke sikre på at det er lokalt nok. Det bliver nok noget med at vi skal over i politik og al sådan noget og det har vi lidt svært ved at honorere, siger Preben Pil Nielsen, der er formand for Bornholms Kristne Nærradio.

- Men én times lokalradio om ugen - det kunne man vel nok?

- Jo, det kunne man vel nok. Men vi bliver færre og færre medarbejdere til at producere de udsendelser. Så det ene med det andet gør, at vi har valgt at stoppe, siger Preben Pil Nielsen.

Også Sengeløse Radio lukker, da de mener det bliver for vanskeligt at leve op til de nye krav.

32 af de lokalradioer, der fik tilskud i 2017, vil være væk 1. januar, viser en sammenligning af tilskudsmodtagere og sendetilladelser, som DR Nyheder har foretaget. Der kan dog være alle mulige årsager til at radioerne lukker. Til gengæld kommer 25 nye til.

Politikere skal snakke tilskud

Socialdemokratiet ser ikke for sig, at tilskuddet, der i dag løber op i i alt 18 millioner kr. bliver hævet ved de kommende forhandlinger om et nyt medieforlig.

- Jeg synes det beløb vi giver til de helt lokale, ikke-kommercielle radioer, er et passende beløb. Og det viser sig jo også at for de penge kan du drive et stort antal radioer rundt om i landet, siger Mogens Jensen.

Venstre vil heller ikke love noget – men vil overveje om det er de ikke-kommercielle lokalradioer, der skal løfte

- For os er det vigtigt, at det regionale og lokale indhold bliver styrket, og der vil jeg så arbejde et udspil igennem om, hvad det lige præcis er, pengene skal gå til. Men de 18 millioner som de (de ikke-kommercielle lokalradioer, red.) har nu, dem skal de blive ved med at have, siger Britt Bager.

Du kan læse hele historien om, hvordan lokalradioerne startede som et forsøg på at styrke den demokratiske debat for 40 år siden i webddokken 'Ildsjæle i Æteren'

Facebook
Twitter