Lolitadukke, sexsnak og tegning af tissemænd: Emma vil have retfærdighed

Emma forlanger 335.000 kroner i retten for chefs sexchikane. Få andre tager kampen.

- Efter fjorten dage kommer chefen ind i arbejdsrummet og siger: Hvad så fisser, hvordan går det?

Emmas stemme knækker over, og hun begynder at græde nærmest med det samme, hun begynder at fortælle.

Det er mere end et år siden, at hun fra sin nærmeste chef oplevede langvarig sexchikane, som endte med en sygemelding i flere måneder og en fyreseddel.

Efter mange samtaler med en psykolog føler Emma, at hun er videre, men stadig ikke helt sig selv.

Nu sidder hun om bordet sammen med sin datter, advokaten Maria Reimer fra HK og sagsbehandleren Jeannette Hahnemann og beretter, hvordan chefen gik over grænse efter grænse.

Forløbet om sexchikane er på mange måder helt almindeligt, fortæller advokaten, men på et punkt er sagen usædvanlig: I foråret skal byretten tage stilling til, om Emma har ret til 60.000 kroner fra sin chef og 275.511 kroner fra den tidligere arbejdsplads for sexchikane. Det svarer til ni måneders løn for uberettiget afskedigelse og en godtgørelse.

Siden 1989 har der i gennemsnit været under tre retssager om sexchikane om året, fordi mange kvinder og mænd opgiver en retssag eller indgår forlig.

Men Emma vil have retfærdighed, og da chefen grinede af mange situationer og afviste forlig, endte sagen i byretten.

Chefen talte meget om sex

Men hvad førte til, at Emma en dag følte, hun havde mistet sig selv, og det meste af dagen lå i sengen med nedrullede rullegardiner og stort set kun rejste sig for at gå på toilettet?

Snart skal byretten ifølge stævningen tage stilling til flere situationer, hvor Emma følte sig chikaneret.

Emma fortæller om det seksuelle sprog, hvor hun og en kollega blev kaldt for fisser. De var ansat som ufaglærte og arbejdede blandt andet med at dække bord til møder. En dag talte Emma om, at en kage ikke var færdigbagt, fordi den var våd indeni – og chefen drejede samtalen over på noget seksuelt, som han jævnligt gjorde det.

Chefen fortalte også om sit sexliv og viste på mobilen et frækt billede af en kvinde i undertøj, som han skulle på date med. Da kvinden ikke ønskede at se ham mere, blev han sur, og Emma husker, at han sagde:

- Nu har jeg knaldet hende flere gange og den ene gang, så hun sprøjtede. Det havde hun aldrig prøvet før. Hvad fanden ville hun mere have?

Emma oplevede situationen som meget mærkelig og ubehagelig.

En anden dag stod Emma bøjet over en servicevogn med tallerkner og bestik, da hun mærkede et klap i numsen. Chefen grinede og kom med et 'ha-ha-ha, hva´ så?', inden han hastede videre. Emma gik på toilettet og græd. Først måneder efter fortalte hun sin datter og mand om klasket.

- Det var pinligt. Jeg var flov over det, siger hun, mens stemmen bliver spinkel og knækker over.

Tissemænd og lolitadukken

Da Emma mødte en morgen, så hun to store sprøjtende tissemænd tegnet på metaldøren med en whiteboardtusch. Emma og kollegerne mistænkte chefen for tegningerne, men fik et drillende ha-ha-ha-svar tilbage. Det havde han ikke noget med at gøre.

Emma husker også lolitadukken med de store bryster, som chefen havde med på arbejde en dag. Den befandt sig på et tidspunkt på mandetoilettet, hvor de ansatte grinede af dukken. Om aftenen skulle Emma skifte tøj og åbnede det grå metalskab i omklædningsrummet. Ud faldt lolitadukken, så hun forskrækket trådte et skridt tilbage.

Det var bare skægt

DR har været i kontakt med virksomheden, som afviser at udtale sig, fordi sagen kører i retten. Chefen har selv afvist et forlig. Han arbejder ikke længere i virksomheden, men DR har ikke kunne få at vide hvorfor. Emma oplevede, at chefen så mange situationer som om, det bare var skæg, leg og sjov.

- Hvis jeg ikke var med på legen, var jeg sart, gammel og sur, siger hun.

Det tog mange måneder at komme sig efter sexchikane og et år efter, følger Emma stadig ikke, at hun er helt sig selv. Hun er dog frisk nok til at lede efter nyt arbejde. (Foto: Jose Ramanamihantatsoaran DR)

Emma turde ikke sige op

Emma arbejdede omkring halvandet år i virksomheden. Hun er ufaglært og har ikke let ved at finde et andet job. Hun ville gerne overleve og spekulerede på, om hun var sippet eller sart. Det var ingen løsning at sige op, for så ville hun ryge i karantæne og miste sine dagpenge i tre uger.

Men til sidst kunne hun ikke mere og kom tudbrølende hjem fra arbejde. Hun kunne ikke sove, var glemsom, trist og mistede lysten til at spise, mens tankerne myldrede rundt. Så blev hun sygemeldt og senere fyret.

Sagen er anmeldt som arbejdsskade, og Emma har både været til læge og til psykolog.

Sig nej til sexchikane i tide

I dag ville Emma ønske, at hun havde haft flere kræfter og ikke bare havde taget imod, men sagt mere aktivt fra. Hun skulle have sagt op eller sagt nej tidligere.

- Man skal ikke vente, til man knækker, mener hun.

Hun ser sig selv som loyal medarbejder og var bange for at gøre oprør mod chefen, som hun mærkede havde et hidsigt temperament. Chefen burde dog tydeligt kunne se på hendes kropssprog, at han gik over grænsen, mener hun.

Emma har i dag genfundet så mange kræfter, at hun søger arbejde igen. Men sexchikanen har chokeret hende, og i det næste job skal arbejdsmiljøet være i orden.

- Jeg skal aldrig, aldrig derud igen. Jeg mistede mit selv, siger hun.

Cirka 77.000 personer har oplevet sexchikane

  • I februar udkom undersøgelsen 'Arbejdsmiljø og helbred i Danmark', som er sendt ud til mindst 50.000 beskæftigede lønmodtagere.

  • Cirka hver 20. kvinde og 1 ud af 50 mænd svarede, at de har været udsat for seksuel chikane på jobbet i løbet af det seneste år.

  • Da undersøgelsen er repræsentativ svarer det til, at omkring 77.000 personer i løbet af sidste år har oplevet seksuel chikane i forbindelse med deres arbejde.

Kilde: Undersøgelsen 'Arbejdsmiljø og helbred i Danmark' gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i 2018.