Der er overfaldsalarmer. Kontorer er indrettede, så de har let adgang til flugtveje. Og der er vagter – enten fast eller ved behov.

Sådan er det på jobcentre og borgerservicecentre i alle de syd- og sønderjyske kommuner og andre steder i landet.

Og det har en stor betydning for Lone Hansen, der sidder i skranken og tager imod dem, der kommer ind på borgerservice i Varde Kommune. Her fik de ansat en vagt efter flere episoder, hvor borgere gentagne gange opførte sig så voldsomt overfor de ansatte, at de måtte tilkalde politiet.

- Han giver os en tryghed, så vi ikke behøver tænke så meget over, hvad der kunne ske.

Også i Tønder har de overfaldsalarmer, let adgang til flugtveje og gør til tider brug af vagter. Og ligesom andre kommuner har de også anonymiseret alle ansatte udover chefer på kommunens hjemmeside. Deres navne, telefonnumre og e-mail fremgår ikke.

Det er nødvendigt, fortæller kommunaldirektør i Tønder Kommune Lars Møldrup.

- Der er nogle, der ikke vil dialogen og det gode samarbejde, og der er må vi tage de skridt, der er nødvendige for at håndtere den del. Så det er en balancegang, vi er ude i, siger han.

Og der er god grund til ekstra sikkerhedsforanstaltninger.

Antallet af politianmeldelser om krænkelse, trusler og fornærmelig tiltale mod offentligt ansatte er nemlig steget på landsplan. Sidste år var der næsten 3.000 anmeldelser af den type sager. Det viser en aktindsigt fra Rigspolitiet.

Flere kommuner i Syd- og Sønderjylland melder om en fordobling af sager mellem 2021 og 2022, hvor borgere er gået over stregen ved eksempelvis at true med ildspåsættelse eller har ridset ansattes biler.

Anonymisering er den forkerte vej

Hos Kommunernes Landsforening mener formanden for løn- og praksisudvalget, at det er vigtigt at beskytte de ansatte – også hvis det kræver vagter, overfaldsalarmer og let adgang til flugtveje.

- Vi skal gøre, hvad vi kan for at sikre trygheden omkring vores medarbejdere, siger Michael Ziegler (K).

Men de ubehagelige episoder skyldes ofte borgere, der føler sig mødt af mistro eller uretfærdigt behandlet og derfor har set sig sure på systemet.

For de har svært ved at finde rundt i og leve op til de regler og krav, der er, når man har brug for hjælp fra det offentlige - og dermed også få den hjælp, de føler et behov for.

Det forklarer Merete Monrad, der er forsker hos Aalborg Universitets Institut for Sociologi og Socialt Arbejde.

Ifølge Michael Ziegler (K) er det derfor forkert at fjerne navne, telefonnumre og e-mails på medarbejderne. Han mener, at det er vigtigt at være åben og have en god dialog med borgerne.

- Jeg tror ikke, det er en god idé at skrue ned for dialogen ved at anonymisere medarbejderne, siger han.

I flere kommuner er der også lavet retningslinjer for, hvordan blandt andet digital chikane og trusler skal håndteres. De ansatte på eksempelvis jobcentre bliver også undervist i, hvordan de kan forebygge mulige konflikter med borgere.

Sammen med beskyttende tiltag som vagter, overfaldsalarmer, let adgang til flugtveje, er det den rigtige vej at gå, mener Ditte Brøndum, der er næstforkvinde i Dansk Socialrådgiverforening.

- Det skal være sådan, at vi kan hjælpe borgerne på en hensigtsmæssig måde. Og det handler om mulighed for en tillidsfuld dialog, og det ved vi, er konfliktnedtrappende i sig selv, siger hun.