Lone Frank: Jeg bryder mig simpelthen ikke om børn

Lone Frank kender ikke til følelsen af at være skruk, og hun har aldrig seriøst overvejet at få et barn.

(Foto: Pelle Rink © Scanpix)

Hvis man lægger en nyfødt baby i armene på Lone Frank, bliver hun hverken blød om hjertet eller skruk.

Hun bliver derimod nervøs for, om hun holder forkert på den underlige lille menneskeklump. Og efter kort tid begynder hun at kede sig.

Hun synes simpelthen ikke, børn er hverken nuttede eller interessante. Og hun har aldrig haft lyst til at få sit eget eksemplar.

Frihed frem for alt

Lone Frank er en kvinde med mange jern i ilden. Hun er videnskabsjournalist, forfatter og en efterspurgt foredragsholder.

For mange vil det være nærliggende at tænke, at hun har droppet børnene for at have tid til sin karriere. Men det er slet ikke tilfældet, forklarer hun:

- Man forestiller sig altid, at folk vælger børn fra som et offer, fordi der er noget andet, der er vigtigere. Men for mig har det ikke været et offer eller et fravalg. Jeg har bare ikke lavet et tilvalg - fordi tilvalget af børn slet ikke tiltaler mig.

Lone Frank har tilrettelagt sit liv, som det passer hende bedst: Hun holder af at stå sent op om morgenen. Hun ligger tit på sofaen i timevis og tænker eller læser bøger. Hun tager ud at rejse, når hun har lyst.

- Alle de ting jeg sætter pris på i mit liv, ville jeg være afskåret fra i mange år, hvis jeg fik et barn. Jeg vil helst være så fri, som jeg overhovedet kan være. Jeg ejer f.eks. heller ikke en masse ting, som jeg skal gå og holde ved lige. Jeg har er en grundlæggende trang til ikke at have for meget ansvar, og ideen om børn giver mig en fornemmelse af klaustrofobi og kvælning, siger Lone Frank.

Medicin mod eksistentiel angst

Selvom Lone Frank for det meste er sikker på, at børn ikke er hendes kop te, så har der været tidspunkter, hvor hun alligevel har overvejet muligheden.

- Nogle gange når jeg har været langt nede og i rigtig dårligt humør, har jeg kort overvejet, om børn var vejen frem. Hvis jeg fik nogle unger, ville det måske lette byrden af det evige spørgsmål omkring, hvad jeg skal stille op med mit liv. Men når jeg tænker mig om, kommer jeg hurtigt frem til, at det simpelthen ikke er en tilstrækkeligt god grund til at sætte et barn i verden, siger Lone Frank.

Når hun kigger sig omkring blandt folk hun kender, kan hun dog godt få en fornemmelse af, at netop frygten for at konfrontere de eksistentielle spørgsmål er en udbredt grund til, at folk får børn.

- Jeg tror, at mange bliver forældre for at slippe væk fra forvirring og eksistentiel angst. For børnene giver et svar på det store spørgsmål om, "hvad skal jeg gøre med mit liv?" Svaret er, at nu skal du opfostre det her lille utyske, og det er faktisk primært bare det, du skal. Og det må da også være en enorm lettelse, siger Lone Frank.

Gener og nysgerrighed

Lone Frank har skrevet en hel bog om sine egne gener og hun er meget optaget af spørgsmålet om, hvad generne betyder for vores personlighed og for de valg, vi træffer i livet.

Da hun var i starten af 20'erne og boede i New York, faldt hun flere gange over opslag, hvor man søgte unge kvinder til at donere æg. Hun meldte sig aldrig som ægdonor, og det kan godt ærgre hende lidt i dag.

- Det kunne da have været enormt interessant at se, hvad der ville blive givet videre af mig selv, hvis jeg havde fået et barn. Jeg mener, det kunne havde været spændende at observere fra en afstand. Uden at jeg selv behøvede at opfostre ungen, siger hun.