Lones mand druknede i havnen for fem år siden: 'Vanvittigt at der ikke gøres noget før nu'

Aarhus Kommune har ikke gjort nok for at forhindre drukneulykker, siger Lone Weiling.

Lone Weiling med sin søn og afdøde mand. I 2014 druknede han i Aarhus Havn.

For fem år siden mistede Lone Weiling sin mand, Mads, da han efter en julefrokost i det centrale Aarhus forsvandt.

Først syv uger efter blev han fundet druknet i havnen.

- Det var forfærdeligt. Livet blev vendt på hovedet fra det ene sekund til det andet.

- Du har et almindeligt familieliv med far og mor og et barn på seks år. Og pludselig en dag kommer faren ikke hjem igen, fortæller Lone Weiling om den tragiske ulykke.

Hun har siden forsøgt at råbe politikerne op og gøre opmærksom på, hvor mange steder i det centrale Aarhus det er muligt at falde i vandet.

68 personer har i de sidste fem år været involveret i en drukneulykke i danske havne. 36 ud af de 68 er blevet fundet druknet alene, uden at andre har haft mulighed for at komme dem til undsætning.

Den kedelige statistik, sammenholdt med at havnearealer bliver mere og mere populære som rekreative områder, får nu flere havne til at se på sikkerheden.

Aarhus Havn med Dokk 1 i baggrunden. Fra januar bliver der opsat termiske kameraer flere steder for at forhindre drukneulykker. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

I Lone Weilings øjne sker det dog for sent. Siden hendes mand omkom, har mindst fire personer yderligere mistet livet i Aarhus, efter at de faldt i vandet. To af dem efter en bytur.

Bælgravende mørkt

Til januar bliver der efter planen opsat termiske kameraer, som dem Aalborg har haft siden 2016, men Lone Weiling mener, det burde være gjort langt tidligere.

- Jeg synes, det er vanvittigt, at man ikke har gjort det noget før. Men det er åbenbart ikke særlig interessant for politikerne i Aarhus. Det er svært at forklare, hvorfor de ikke har ageret på det noget før, siger hun.

Lone Weiling forstår ikke, hvorfor der ikke bliver sat flere hegn op langs havnekajen, så berusede personer ikke kan falde i vandet, hvis de eksempelvis beslutter sig for at tisse.

Særligt området omkring hovedbiblioteket Dokk1, der ligger tæt på mange værtshuse, er "bælgravende mørkt", mener hun.

- Det burde kunne gøres pænt, så der stadig er en flot by med åbne arealer ved vandet. Jeg kan ikke forstå, at der ikke kan laves en form for hegn eller som minimum bedre belysning, så folk kan se, hvor de går, siger Lone Weiling.

Kommunen: Vi gør, hvad vi kan

For nogle uger siden præsenterede Aarhus Kommune en ny kampagne, hvor byens værtshuse inddrages. Her bliver der fremover delt ølbrikker ud med påskriften: 'Hvor våd bliver din bytur?'

Kampagnen har fået ros af Rådet for Større Badesikkerhed, men Lone Weiling giver ikke meget for initiativet.

- Jeg har ikke ord for, hvor idiotisk det er. Selvfølgelig er der ikke nogen mennesker, der ikke falder i åen og drukner, fordi de har set en ølbrik på et værtshus. Det er nærmest en hån mod folk, der har været udsat for det her. Så var det bedre helt at lade være, siger hun.

Bünyamin Simsek (V), der er rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus, forsikrer, at kommunen gør alt, hvad den kan, for at undgå flere tragiske ulykker på havnen.

- Derfor har vi tidligere i år gennemgået hele havneområdet med politi og brandvæsen, så vi med hjælp fra deres ekspertise kan øge sikkerheden. Det er vigtigt at understrege, at de termiske kameraer ikke er en løsning, som kan stå alene.

- Vi har alene i år opsat cirka 30 redningsstiger med lys og flere redningskranse. Desuden arbejder vi på opsætning af mere lys og sikkerhedswire på udvalgte strækninger. Alt sammen ud fra eksperternes anbefalinger, lyder det i en skriftlig kommentar til DR Nyheder.