Louise er ensom: Kan ikke tale om problemer med venner og familie

Vi overser, at man kan være ensom blandt venner, mener ungerådgiver.

Unge som Louise, der føler sig ensomme trods mange venner og bekendtskaber, ser man ofte i den landsdækkende ungerådgivning, Headspace. (Foto: Jais Nørgaard © DR Nyheder)

Louise Bergqvist er 21 år og har i mange år kæmpet med et lavt selvværd.

Hun er en af de mange danske unge, der ikke føler, de kan gå til deres venner eller til familien, når de har det skidt.

- Det er rigtig ensomt, siger hun til Borgerservice på P1, der lige nu sætter fokus på ensomhed.

Louise har ikke vidst, hvor hun skulle gå hen for at få hjælp, men er nu begyndt at komme i en ungerådgivning.

- Jeg tror, det kan være svært at overbevise sig selv om, at det er ok. Det virker bare mærkeligt, at du kan lægge dine problemer over på en anden person, og at personen rent faktisk har tænkt sig at tage sig af det og hjælpe dig, siger Louise Bergqvist.

En underbelyst ensomhed

Unge som Louise, der har venner og nære bekendtskaber, men alligevel føler sig ensomme, ser man ofte i den landsdækkende ungerådgivning, Headspace.

Det fortæller Christian Lund, der er leder af rådgivningens københavnske afdeling.

Han kalder det en underbelyst ensomhed, og forklarer, at de unge går alene med problemerne, fordi de ikke vil belemre deres forældre, fordi de ikke vil gøre dem bekymrede og give dem skyldfølelse.

- De vil skåne deres forældre. De kan have en idé om, at hvis de siger det her højt, så kan det være at forældrene føler, de ikke har slået til og ikke været en god nok mor, en god nok far, siger Christian Lund.

Da Louise Bergqvist boede hjemme hos sin mor, fortalte hun heller ikke hende om sine problemer.

- Hvis jeg kunne se på min mor, at hun havde det hårdt, så jeg ville ikke lægge flere problemer på hende, siger hun.

Man skal passe på sit image

De unge, der kommer i Headspace, er mellem 15 og 25 år gamle, og har forskellig baggrund. Ifølge Christian Lund føler de ikke, at de kan dele det med andre, når de er triste, fordi de ikke vil tabe ansigt.

- Det handler rigtig meget om at opretholde et billede af en selv som en, der kan klare det hele og mestre tilværelsen, siger han.

Og de kan være bange for at det her billede af dem krakelerer, hvis de siger det højt til vennerne, at de har problemer, siger han.

Det er også derfor, Louise Bergquist ikke taler med sine venner, når hun har problemer.

Det har meget at gøre med dit eget image. Mine venner skulle da helst se mig som en stærk person, som godt kan klare, at der er lidt modgang, siger hun.

- Du vil gerne kunne være der for dine venner, hvis de har brug for det. Og hvis du selv virker skrøbelig, så kan dine venner heller ikke komme til dig. Sådan har jeg det i hvert fald, siger Louise Bergqvist.

Vil gerne selv kunne hjælpe venner

Netop den slags udsagn har Christian Lund forsøgt at udfordre. Han og hans kollegaer spørger de unge, om de ikke ville ønske, at deres venner kom til dem, hvis de havde problemer.

- Og der svarer de altid: ’Jo, selvfølgelig ville jeg det,’ siger han.

På Headspace opfordrer de til, at den unge bagefter opsøger en af sine venner og prøver at fortælle om sine problemer.

- Vi havde for nylig en ung kvinde, der kom her hos os, og hende fik vi til at tale med en veninde. Og det åbnede op for nogle helt nye perspektiver for dem og nye måder at være sammen på. Så det kan lade sig gøre, siger Christian Lund

Facebook
Twitter