Louise er smitteopsporer: Julen gør det lidt sværere at give beskeden

Det er godt lige at blive mindet om, hvad vi gør med vores arbejde, fortæller Louise Al-Gailany.

Louise Al-Gailany er 33 år og arbejder som sundhedsfaglig koordinator i smitteopsporingsenheden.

Det sværeste lige nu er de opkald, der giver børn en helt anderledes jul, end de havde forestillet sig.

Louise Al-Gailany har de sidste tre måneder arbejdet som smitteopsporer og fortæller om de mange beskeder, coronasmittede danskere - og deres nære kontakter - får her lige op til en længe ventet højtid.

- Det kan godt være en lidt sværere besked at give nu end for en måned siden, fordi julen er her lige om lidt. Der kan være børn, der bliver kede af ikke at kunne holde jul med den øvrige familie, fordi de skal isolere sig, siger hun.

Selv om folks juleplaner på et splitsekund kan ende på møddingen, tager de fleste det dog meget pænt.

- De fleste er afklarede med, at det er sådan, det er. Vi møder en generel samarbejdsvilje i forhold til, at det er vigtigt det her. Og at vi skal have stoppet smittespredningen, selvom det er jul, fortæller Louise Al-Gailany, der oprindeligt er uddannet sygeplejerske.

- Lidt tricky

I midten af september fik hun jobbet som smitteopsporer i Styrelsen for Patientsikkerhed og var hurtigt i gang med at foretage de mange opkald til smittede eller nære kontakter.

Tre gange om dagen tikker lister med navne på de smittede ind fra Statens Serum Institut.

- Jeg har et system, så jeg ved, hvad jeg skal spørge om og være opmærksom på, når de er testet positive. Det handler jo om, hvem de har været sammen med, om de har symptomer, og hvad det vil sige at være isoleret, siger Louise Al-Gailany.

Siden er hun dog avanceret og kan nu kalde sig sundhedsfaglig koordinator. Her styrer hun slagets gang og er inde over nogle af de opkald, hvor der kan være lidt tvivl om, hvad der skal ske.

- For nogle medarbejdere i smitteopsporingen, også med måneders erfaring, kan der være situationer, hvor det er svært at vurdere, om det er nære kontakter eller ej. I de situationer går vi i dialog med borgeren og rådgiver generelt ud fra et forsigtighedsprincip, fortæller hun.

Om man er nær kontakt til en smittet afgøres blandt andet af, om man har været under en meter fra en smittet i mere end 15 minutter. Og det kan godt være "lidt tricky", erkender Louise Al-Gailany.

- Hvis du møder en tilfældig på gaden, kan man godt være i tvivl, om man stod lidt for tæt, og kom de nu til at kramme? Der kan være mange ting, vi er vant til at gøre, som man kan komme til at gøre nu. Det kan være svært for folk at afgøre, siger hun.

- På en arbejdsplads sidder folk jo med afstand, men stod folk nu lidt for tæt ved kaffemaskinen eller i køen til toilettet? Det kan være helt lavpraktiske ting, der kan være svære for folk at huske og afgøre.

Nogle får et chok

Går I med livrem og seler i de her situationer, hvor der kan være lidt tvivl, og betegner folk som nære kontakter?

- Det beror på den enkelte situation, men som udgangspunkt vil vi rigtig gerne passe på ikke at sende nogen ud i samfundet, som faktisk potentielt kan være smittet.

Louise Al-Gailany har en baggrund som sygeplejerske og har også taget en overbygning - en sundhedsfaglig kandidatuddannelse:

Undrer nogen sig over, at I betegner dem som nære kontakter?

- Ja, det har der nok været, men langt de fleste er ret informerede om retningslinjerne. Men selvfølgelig kan der godt være situationer, hvor borgere ender med at tænke, at de nok er nære kontakter, selvom de ikke har tænkt det i første omgang, siger Louise Al-Gailany.

Nogle af opkaldene til smittede danskere kan godt udvikle sig ret tungt, fordi en del slet ikke er indstillede på, at der er den mindste risiko for, at de har virus i sig.

- Nogle folk bliver kede af det eller overraskede over, at de er smittet, fordi mange synes, at de passer på. Det kan godt komme som et chok for nogle, for de siger, at de virkelig har passet på. Der handler det om at have lidt empati for folk.

- Nogle bliver også bekymrede, når de har sårbare i familien eller børn. Hvad skal der ske med dem? Der prøver vi virkelig at berolige dem og tage den fra en ende af og vurdere, om de skal isoleres fra hinanden eller med hinanden, siger Louise Al-Gailany.

Pres på

I den seneste tid er der sket en eksplosiv stigning i smittetallene. I sidste uge var der dage med over 4.000 nye smittetilfælde.

Det fik regeringen til at reagere og styrke smitteopsporingen med 800 nye medarbejdere.

Men uanset de mange nye ansigter er det en travl tilværelse at være smitteopsporer i øjeblikket, fortæller Louise Al-Gailany.

- Vi har travlt. Der er generelt en god arbejdsånd, og folk knokler virkelig. Folk har virkelig været samarbejdsvillige i forhold til at skulle arbejde, når det er jul og nytår, fordi der er så meget pres på.

- Men det er godt lige at blive mindet om, hvad det egentlig er, vi gør med vores arbejde. Det kan få en til lige at arbejde lidt ekstra, for det har virkelig et godt formål. Men der er pres på og travlt, siger hun.

Har I aldrig en følelse af, at det smuldrer mellem hænderne på jer, når der er så mange nye smittede hver dag?

- Det synes jeg ikke. Vi får fat i dem, vi skal have fat i. Der kan være lange køer, men køen er afviklet, når vi lukker, siger Louise Al-Gailany.

FacebookTwitter