Louise og Daniels lille datter døde i en ulykke: På tre dage har 60.000 skrevet under på forslag om bedre hjælp

Et borgerforslag om hjælp til håndtering af spædbarnsdød har på tre dage fået cirka 60.000 underskrifter.

(Foto: (privatfoto))

I november skete det, enhver forælder frygter. Louise Holm Jacobsen og Daniel Hugo Sørensen mistede pludselig deres otte måneder gamle datter i en ulykke i hjemmet.

Med ét gik livet i København i stå.

- Det føles, som om alt inde i dig går i stykker. Bare det at trække vejret gør ondt, siger Louise Holm Jacobsen.

De helt basale ting i hverdagen blev umulige at overskue.

- Det at skulle spise eller tage et bad kan du ikke. Der er en, der fysisk skal tage dig i hånden og sige: Du skal i bad nu, du skal spise nu. Hele din verden er væk.

Noget så normalt som at tænde telefonen fyldt med sociale ting blev for meget at rumme.

- Man prøver at distrahere sig selv, men der er ikke noget, der kan fjerne det. Lige pludselig er alt omkring dig ødelagt. Dit liv giver ikke længere mening.

Oven i sorgen og chokket skulle forældrene tage stilling til mange praktiske ting i forbindelse med datterens død. De skulle planlægge bisættelse, søge orlov, tage stilling til arv og dødsbo og have styr på et hav af dokumenter i e-boks.

- Louise og jeg græd fire timer om dagen, indtil vi ikke havde flere tårer. Bagefter rendte man rundt i en slags boble, hvor man var så nedslået, at man bare ikke kunne forholde sig til de praktiske ting, siger Daniel Hugo Sørensen.

Også Louise Holm Jacobsen prøvede at samle sig og få styr på de praktiske ting, men det lykkedes ikke.

- Jeg nåede kun at skrive et 's' for spædbarnsdød på Google, og så knækkede filmen, og så var jeg ude at kaste op igen, fordi jeg simpelthen ikke kan få mig selv til det. Der er nogen, der er nødt til at gøre det for en, siger hun.

Derfor oprettede parret for tre dage siden et borgerforslag, der skal skaffe mere hjælp til forældre i samme situation. På kort tid blev budskabet delt heftigt på sociale medier, og allerede nu har det rundet de 50.000 underskrifter, det kræver for at blive præsenteret for politikerne på Christiansborg.

Efterlyser samme støtte, som når et barn kommer til verden

Da lille Eira kom til verden, fik familien besøg af sundhedsplejersken. De var glade for, at der var nogen fra det offentlige, der havde snor i dem, og de følte, de fik den hjælp, de havde brug for i rollen som forældre.

Men da datteren døde, oplevede de, at hjælpen forsvandt. De blev ringet op af en socialrådgiver dagen efter ulykken, som tilbød dem psykologhjælp på sygehuset. Men samtalerne skulle finde sted i et lokale lige ved siden af kapellet, hvor datteren lå, og forældrene kunne derfor ikke overskue det og takkede nej.

- Det er meget tåget for os, og vi kan ikke huske så meget fra tiden efter, fordi vi var i chok og i sorg. Men så hørte vi ikke rigtigt mere, og så tænkte vi nogle uger efter: Hvad gør vi egentlig nu? Hvor går vi hen?, fortæller Louise Holm Jacobsen.

De oplevede, at hjælpen fandtes, men at det var processen med at skaffe hjælpen, som føltes urimelig. De prøvede eksempelvis at søge hjælp hos landsforeninger for at få hjælp til at bearbejde sorgen, men opgav undervejs.

- Når du kontakter dem, skal du igennem en telefonsvarer, mail og mange organisationsbureaukratiske tiltag, hvor man bare tænker, at det kan man ikke overskue lige nu. Jeg havde ikke lyst til at maile frem og tilbage om min datters død. Jeg havde brug for, at nogen gjorde det for mig og fortalte mig, hvor jeg skulle møde op og hvornår.

Parret fik massiv støtte fra deres omgangskreds, som overtog deres mailkonto og klarede de praktiske ting for dem.

- Men det frustrerer os, at der ikke er nogen fra det offentlige, der kommer ud og er tovholder, ligesom når man får et barn, siger Louise Holm Jacobsen.

Derfor har forældrene lavet borgerforslaget, som politikerne i Folketinget nu skal tage stilling til. Forældrene foreslår, at sundhedsplejersker fremover skal tilbyde støtte og praktisk hjælp i forbindelse med et barns død - uanset barnets alder - og være bindeleddet mellem familierne og de forskellige offentlige instanser.

Så kan forældrene selv bestemme, om de vil takke ja tak til støtten, men bare det at få tilbuddet er altafgørende, mener forældrene.

Sundhedsplejerskerne kender forældrene og er vant til at komme i hjemmet, og derfor vil det være oplagt, at det er dem, som bør påtage sig opgaven.

I sommer vedtog et samlet Folketing, at alle forældre, der mister et barn under 18 år, har ret til seks måneders sorgorlov. Det gjorde de på baggrund af endnu et borgerforslag, som blandt andet Julie Hildebrandt-Hæsum Bender har været med til få gennemført sammen med forslagsgruppen.

Hun mistede sin tiårige søn i 2017 og er i dag formand for Landsforeningen Mistet Barn, som bakker op om det nye borgerforslag.

- Sorgorloven kan ikke stå alene. Man går ud fra hospitalet uden sit barn og har en idé om, at der står et beredskab klar, fordi man har oplevet det værste, man kan komme ud for. Man har en idé om, at samfundet griber en, og at hjælpepakken bliver rullet ud, men det gør den ikke altid.

Organisationen Forældre og Sorg - Landsforeningen Spædbarnsdød fik i forbindelse med sorgorlovsforslaget bevilliget 7,5 millioner kroner i perioden 2021-2024 til at rådgive alle forældre i sorgen.

Og selvom Julie Hildebrandt-Hæsum Bender er glad for de ekstra penge til området, mener hun ikke, at det nødvendigvis er nok.

- Der mangler stadig et bindeled til at tage dem i hånden, som ikke har overskuddet til selv at gå i dialog, eller som ikke er blevet henvist af hospitalet til de tilbud, der er. Vi hører om forældre, som går i flere år uden at få hjælp.

Hun mener ikke, at det nødvendigvis alene er forældrenes eget ansvar at søge den hjælp, de har brug for.

- I sidste ende bliver det meget dyrere på samfundet, hvis man ikke håndterer de her forældre, så de får hjælp fra starten og dermed kan lande et sted, hvor deres sorg er til at leve med, siger Julie Hildebrandt-Hæsum Bender.

Nogle har brug for hjælp, andre har brug for fred

Maja O'Connor, der er psykolog og leder af Aarhus Universitets Enhed for Sorgforskning, ser også meget positivt på forslaget, men understreger, at der ikke findes en almengyldig skabelon, som man kan følge, når man har mistet.

- Det værste, man kan forestille sig, er, at ens børn dør. Det gør ondt og river i ens sjæl. Men man skal passe på ikke at trække noget ned over hovedet på nogen, for sorg er en individuel ting. De fleste vil klare sig igennem med hjælp fra sit nærmeste netværk og har måske bare har brug for at være i fred fra systemet, siger hun.

Psykologen mener dog stadig, at forslaget giver rigtig god mening, hvis sundhedsplejerskerne bliver brugt som bindeled til at finde ud af, om der er behov for mere hos den enkelte familie.

- Sundhedsplejerskerne skal være et termometer, der kommer og tjekker op, og viser, at der er et system, der kan hjælpe, hvis behovet opstår, siger Maja O'Connor.

Sundhedsplejersker efterlyser en fast procedure

Netop at få skabt kontakten til familier i sorg er utrolig vigtig, og derfor bakker Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker op om borgerforslaget, fortæller næstformand Dorte Fischer.

- Det kaos, man er i som forælder, gør, at man ikke rigtig kan gøre noget. Der skal være nogen, som tager hånd om alt det, familien har brug for.

Hun mener, det er oplagt at gøre sundhedsplejerskerne til bindeled mellem forældrene og kommunen, ligesom de også skal kunne formidle kontakten til eksempelvis psykologhjælp, fordi de kender familierne og er vant til at komme i hjemmet.

- Det er ikke sikkert, at familien har brug for hjælp med det samme, men så har man kontakten, tilføjer hun.

Lige nu er det forskelligt fra kommune til kommune, hvilken hjælp man får fra sundhedsplejerskerne.

Det afhænger af børnenes alder og i hvilken kommune, man bor i, om sundhedsplejersken får besked om barnets dødsfald, oplever Dorte Fischer. Og derefter er det også forskelligt, om sundhedsplejerskerne tager kontakt til forældrene eller ej, og i så fald hvad de tilbyder af hjælp.

- Vi skal have formaliseret det, så vi gør det samme i alle kommuner. Så alle forældre, der har mistet, får det samme tilbud og den samme omsorg, siger hun og efterlyser den fornødne efteruddannelse på området.

Er det her for stort et brød at slå op for en relativ lille gruppe mennesker?

- Nej, for selvom det er en lille gruppe, er det nok noget af det værste, der kan ske for en i livet. Hvis man skal kunne komme videre og blive helet, er det vigtigt, at nogen tager hånd om en, siger Dorte Fischer.

Hun mener desuden, at sundhedsplejerskernes rolle som den offentlige kontakt til forældre i sorg ikke kun skal omfatte spædbørn, men børn helt op til 16 år, fordi sundhedsplejerskerne i forvejen er på skolerne og følger børnene der.

Minister vil se nærmere på sagen

Det er ikke kun blandt de mange tusinde medunderskrivere, at borgerforslaget nyder opbakning. I regeringen møder forslaget stor sympati, mens folketingspartierne Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre, SF, Alternativet og Dansk Folkeparti også ser positivt på det, fortæller de til DR.

- Jeg har stor medfølelse med de forældre og den dybe sorg, de sidder tilbage med efter at have mistet et lille barn. Jeg ser frem til at se nærmere på det konkrete, lyder det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i et skriftligt svar til DR.

De Konservatives social- og familieordfører, Brigitte Klintskov Jerkel, kalder det for 'et godt forslag':

- Det ser jeg varmt og helhjertet frem til at drøfte. Om det lige præcis skal være i den udformning, som det står i forslaget, skal vi have en drøftelse af. Men det er vigtigt, at forældre, der mister et spædbarn, får hjælp, siger hun.

I den forlængelse er det helt essentielt, at sundhedsplejerskerne får de rette ressourcer til at løfte opgaven, hvis forslaget skal blive til virkelighed, lyder det fra Enhedslistens sundhedsordfører.

- Vi skal sørge for at finde pengene og få opnormeret på det her område. Vi kan ikke være bekendt fra politisk hold bare at proppe de her opgaver ned over sundhedsplejerskerne, uden at midlerne følger med, siger Pernille Skipper (EL), der kalder forslaget for vigtigt.

Overvældet over kæmpe opbakning

For Louise Holm Jacobsen og Daniel Hugo Sørensen var det netværket, der hjalp dem igennem tiden efter ulykken. De fik begge krisehjælp igennem deres arbejdspladser, og vennerne har hjulpet med at arrangere og betale for, at forældrene kan se en terapeut, så de også kan få familielivet med deres seksårige søn til at fungere.

Nu det er jer, der har brug for hjælpen, er det så ikke fair nok, at I selv har ansvaret for at søge den?

- I mange tilfælde er det. Men når du nærmest ikke er i stand til at leve dit liv, er du heller ikke i stand til at søge hjælp, og så er det ikke vores ansvar. Man søger heller ikke selv om at få en sundhedsplejerske efter fødslen, fordi det ændrer ens liv så meget at få et barn. Men det ændrer også ens liv at miste et barn. Så derfor er man nødt til at blive holdt i hånden.

De er glade for, at så mange har bakket op om deres initiativ og har skrevet under på forslaget. Selvom det også er meget overvældende.

- Det er på en gang meget dejligt og på en gang meget skræmmende og overvældende at høre fra alle mulige, vi ikke kender. Jeg kan læse i min indbakke, at mange har stået i samme situation og frustration. Vi er sindssygt beærede over, at folk vil hjælpe os og kan se, at der skal gøres noget.

Hvad er et borgerforslag?

  • Alle borgere kan oprette et borgerforslag på borgerforslag.dk. Herefter godkender eller afviser Folketingets Administration forslaget efter en række kriterier. Forslaget har ved godkendelse 180 dage til at opnå 50.000 underskrifter.

  • Sker det, forvandles forslaget ikke automatisk til ny lovgivning, men partierne i Folketinget skal tage stilling til det og ikke mindst finde ud af, hvem der vil fremsætte forslaget som et konkret beslutningsforslag.

  • Hvis det sker, vil forslaget gennemgå samme behandlingsproces som almindelige beslutningsforslag.

  • Kilde: Ft.dk

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter