Lucas føler sig fri i Rema: Flere unge med psykiske og fysiske diagnoser skal i job fremfor uddannelse

Fire ud af ti unge, der hverken har job eller uddannelse, har en form for handicap.

Lucas Sønderskov Vilhelmsen har ADHD og trivedes ikke i folkeskolen. Efter 9. klasse orkede han ikke at tage en uddannelse, men fem år i en dagligvarebutik har givet selvtillid. (Foto: Emil Nordkvist Johansson)

Det kan være en god idé for nogle unge med psykiske og fysiske handicap at droppe uddannelse efter folkeskolen og i stedet få et job.

Det mener Kommunernes Landsforening (KL) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) efter at en ny undersøgelse fra AE-Rådet viser, at fire ud af ti af de unge, som hverken har job eller ungdomsuddannelse har en diagnose, der tyder på et fysisk eller psykisk handicap.

- Uddannelse vil være den bedste vej for de fleste. Men nogle unge har haft en så svær og udfordrende skolegang, at uddannelse virker uoverskueligt. For den gruppe vil arbejde være den bedste vej, siger Thomas Gyldal Petersen (S), borgmester og formand for KL´s undervisningsudvalg.

Dansk Arbejdsgiverforeningen mener, at regering og jobcentre i for høj grad fokuserer på, at unge skal have en uddannelse. Blandt andet er der krav om, at mange unge under 30 år, som søger uddannelseshjælp, får et pålæg om at gennemføre en uddannelse.

- Vi skal ændre kontanthjælpssystemet, så vi anerkender, at arbejdsmarkedet har rigtigt meget at tilbyde unge mennesker i stedet for stædigt at holde fast i, at de skal have uddannelse først, siger Erik Simonsen, der er vicedirektør i DA og peger på, at får de unge først et job, kan de få mod på uddannelse siden hen.

Lucas føler sig fri i Rema

Lucas Sønderskov Vilhelmsen har mærket, at et arbejde i Rema var bedre end en ungdomsuddannelse efter folkeskolen.

Som barn fik han stillet diagnosen ADHD, gik i specialklasse og mistrivedes i folkeskolen, hvor han ikke kunne sidde stille.

Som 15-årig fik han et fritidsjob i Rema i Stavtrup nær Aarhus. Der har han været i fem år, hvor han blandt andet fylder op på hylderne, sidder bag kassen og bestiller varer hjem.

- Det har betydet alt. Jeg føler mig fri og ikke til fange. Jeg kan være mig selv og elsker kunder og at være her. Jeg fungerer på en helt anden måde end i folkeskolen, siger han.

Uro betød også en effektiv medarbejder

Købmanden i Rema i Stavtrup vidste godt, at Lucas Sønderskov Vilhelmsen havde det svært, da hun ansatte ham. Dengang var han usikker, træt af skolen, og havde uro i kroppen.

Men uroen betød også, at han var god i butikken og hurtig til at fylde varer op.

- Fra at være en usikker fyr, er han blevet en veltalende ung mand. Det er næsten ubeskriveligt, hvad der er sket. Lucas er rykket vildt meget. Det giver meget at opleve, at et menneske, som ingen selvtillid har, får en sprudlende selvtillid, siger Lise Leander, der er selvstændig købmand i Rema.

  • Lucas Sønderskov Vilhelmsen er hurtig til at fylde varer op. Købmanden oplever en loyal medarbejder, som trives. (Foto: Emil Nordkvist Johansson)
  • Lise Leander er selvstændig købmand i Rema i Stavtrup. Hun tager gerne et socialt ansvar og mener, at flere arbejdspladser ville ansætte mennesker med fysiske og psykiske handicap, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, hvis der var en ulønnet prøveperiode. Men det skal omvendt koste arbejdspladsen et gebyr, hvis prøveperioden ikke munder ud i fx job eller praktikplads, så virksomheder ikke spekulerer i billig arbejdskraft. (Foto: Emil Nordkvist Johansson)
1 / 2

Flest unge har gavn af uddannelse

Selvom det kan være en succes at komme i job i stedet for uddannelse, så advarer senioranalytiker Helle Bendix Kleif fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) mod at bruge strategien for meget.

- Det med job er ikke relevant for særligt mange unge efter folkeskolen. Hvis man ikke får en uddannelse efter folkeskolen, er der en risiko for at stå uden for arbejdsmarkedet. Vi har færre ufaglærte job i dag end tidligere, så det er svært at finde job, hvis man ikke har et uddannelsespapir med sig, siger hun.

Derfor mener hun, at uddannelserne skal blive bedre til at rumme unge med psykiske og fysiske diagnoser.

Danske Handicaporganisationer hælder også mest til uddannelse, men for nogle unge vil job også være vejen frem.

- Det ville være en fantastisk løsning, hvis jobbene var der. Hvis arbejdsgiverne siger, at de gerne vil have os, så skal de også tage os. Unge med handicap får ikke tilknytning til arbejdsmarkedet i dag på grund af fordomme og mangel på rummelighed, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.

Virksomheder og uddannelser skal rumme handicap bedre

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) mener, at Danmark ´helt åbenlyst ikke har gjort nok´ for at rumme unge med psykiske og fysiske handicap, når det gælder job og uddannelse.

- Min varmeste opfordring til virksomheder, der mangler arbejdskraft, er at gøre sig selv lidt mere rummelige og acceptere, at nogle ikke kan levere 100 procent fra første dag, men har brug for lidt oplæring og hjælpemidler, siger han.

Peter Hummelgaard fortæller, at der er kompensationsordninger så arbejdspladser lettere kan få støtte og hjælp, når de ansætter personer med handicap, men 'ordningerne bliver ikke brugt så godt, som vi gerne vil'.

Ministeren er åben for at se på forslag for at få flere unge med handicap i job og uddannelse. I løbet af i år kommer reformkommisionen også med bud på, hvordan det kan lykkedes.

Lucas har fået mod på uddannelse

Lucas Sønderskov Vilhelmsen troede aldrig, at han ville få en uddannelse, men som 20-årig er han kommet i mesterlære som butiksassistent i Rema.

Det betyder også undervisning nogle dage om ugen, som i begyndelsen var overvældende og skræmmende, så han havde meget fravær.

Det har hjulpet, at butikschefen har inviteret ham til butikken klokken syv, og så tager han på uddannelsen bagefter.

- Jeg får morgenmad og noget energi. Det er mit trygge space – og så sidder jeg og vågner op, siger som Lucas Sønderskov Vilhelmsen, som har bestået sin første eksamen i afsætning.

Han havde ikke regnet med at nå så langt og ser frem til at blive uddannet butiksassistent.

Om undersøgelsen af unge med handicap og diagnoser

  • AE-Rådet udkommer i dag med en anaylse af, hvor mange unge i alderen 15-24 år, der står uden for job og ikke har taget en ungdomsuddannelse.

  • For at finde ud af om unge har et handicap har AE-Rådet kigget på diagnoser som fx ADHD, autisme, muskelsvind mm. Der er dog ikke altid lighedstegn mellem diagnose og handicap, for ikke alle unge med en diagnose er begrænset i hverdagen. Handicap registereres ikke i Danmark, så derfor er de udvalgte diagnoser en tilnærmelse af den gruppe, der ofte vil have et handicap.

  • Tallene kigger på slutningen af 2018, da det er det seneste tidspunkt nogle registre er opdaterede.

  • KL udkom i maj med en lidt lignende analyse. Den viste, at 48 procent af de 25-årige uden uddannelse på et tidspunkt havde fået en psykiatrisk diagnose.