Elever i folkeskolen har endnu større risiko for at bruge en hel dag i dårlig luft.
De er nemlig mødt ind til koldere klasselokaler, og det kan have stor betydning for indeklimaet, vurderer professor i indeklima ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Jørn Toftum.
- I skolerne sidder mange elever i klasselokaler med utrolig dårlig ventilation. De skal åbne vinduerne for at få frisk luft ind, og chancerne, for at de åbner dem, når det er koldt, er endnu mindre, end den plejer at være, siger han.
Siden lørdag er temperaturen nemlig sænket til 19 grader på offentlige arbejdspladser for at spare på energien. Det er regeringen, Danske Regioner og KL, der står bag beslutningen.
Og selvom den kortsigtede løsning er lige til højrebenet - at åbne vinduerne - så viser al erfaring, at det ikke kommer til at ske.
- Det har vi set igen og igen. Lige når man bliver orienteret om, at man skal gøre noget, sker det i et stykke tid, men så dør det ud igen, siger professoren fra DTU.
- •
Regeringen, Danske Regioner og KL har besluttet at sænke temperaturen til 19 grader i offentlige bygninger.
- •
Det gælder dog for eksempel ikke plejecentre, daginstitutioner og sygehuse, som kan beholde den sædvanlige temperatur.
Får ikke luftet godt nok ud
En undersøgelse af folkeskolernes indeklima fra 2021 viste, at cirka 40 procent af skolerne ikke har et ventilationsanlæg, eller at det af den ene eller anden grund ikke virker.
På de skoler er man nødt til at åbne vinduer og døre manuelt for at lufte ud, og så bliver det endnu koldere.
Det kan afholde elever og lærere fra at få luftet nok ud og direkte påvirke, hvor meget eleverne lærer, forklarer Jørn Toftum.
- Allerede et kvarter efter eleverne er mødt ind om morgenen, kan luftkvaliteten være så dårlig, at evnen til at modtage læring bliver reduceret.
Når mange mennesker sidder i et lokale uden ordentlig udluftning, stiger CO2-koncentrationen, og mængden af ilt daler.
- Luften bliver så ringe, at vi aldrig ville acceptere det, hvis det var på os voksnes arbejdsplads. Vi har set så høje koncentrationer CO2, at vores måleinstrumenter ikke kunne måle det, siger Jørn Toftum.
Det hører heldigvis til ekstremerne, men ikke desto mindre er det målt.
Kommuner har ikke kastet penge efter problemet
Dårlig luft i skolerne har været et tilbagevendende emne, siden der i 2009 blev lavet en stor, landsdækkende undersøgelse, hvor omfanget af problemerne blev kortlagt.
Den eneste sikre måde at løse luft-problemerne på er ifølge Jørn Toftum at få installeret et ventilationsanlæg.
Men selvom det nu er 13 år siden, den første store kortlægning blev lavet, er der stadig mangelfulde eller ingen ventilationsanlæg på fire ud af ti folkeskoler.
Det handler nemlig i sidste ende om økonomisk prioritering, mener Jørn Toftum.
- Der skal prioriteres i skolebygningerne, og kommunerne er pressede på mange områder. Nogle kommuner har simpelthen ikke muskler til at løfte opgaven, mens andre kommuner har prioriteret at gøre noget.