Lykkelige danskere i amerikansk radio

Den amerikanske radiostation Air America sender hele ugen fra DR Byen. Værten Thom Hartmann søger en forklaring på, hvorfor danskerne er verdens lykkeligste folkefærd.

Thom Hartmann sender hele ugen fra et studie i DR Byen. (© DR)

Først tilbragte den amerikanske radiovært Thom Hartmann en uge i Sudans Dafur-provins, hvor han fortalte sine tre millioner lyttere om det nærmeste, man kommer helvede på jord.

MediaLinks:

Og efter at have rapporteret om verdens ulykkeligste folk, rejste han op for at møde de lykkeligste - danskerne.

Hele ugen sender Thom Hartmann flere timers daglig radio om Danmark fra DR Byen til lytterne af radiostationen Air America.

Lær af DanmarkDe har indtil videre blandt andet hørt politisk redaktør på Politiken Peter Mogensen fortælle om den danske middelklasse, mens professor Carl Pedersen fra Københavns Handelshøjskole CBS, som har både dansk og amerikansk pas, blev interviewet om forskellen på de to samfund.

Men selv om Thom Hartmann føler, han er kommet til det perfekte sted, kunne han aldrig drømme om at blive i Danmark. For han har en mission i USA:

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at få amerikanerne til at lære af de skandinaviske og europæiske lande - i særdeleshed Danmark, siger han.

Eksempler fra Thom Hartmanns udsendelser om Danmark

Hør Politikens Peter Mogensen fortælle, hvad danskerne får for skatten:

Hør Carl Pedersen fortælle om danskernes syn på George W. Bush:

Hør socialdemokraten Sophie Hæstorp-Andersen besvare et lytter-spørgsmål:

Der er mere lyd at hente på Thom Hartmanns hjemmeside.

Facebook
Twitter