Lynetteholm er begyndt at koste indbyggerne i hovedstadsområdet penge: En regning på op mod 64 millioner er på vej til borgerne i København og syv omegnskommuner.

Millionregningen skal betales, fordi den kommuneejede spildevandsvirksomhed Biofos er tvunget til at forstærke og udskifte to søkabler, der ligger på havbunden, hvor Lynetteholm bliver anlagt. Ellers kan kablerne ikke holde til, der bliver bygget en kunstig ø oven på dem.

Og en del af regningen er allerede betalt, oplyser Biofos til DR.

- Det er rigtig ærgerligt, at omegnskommunerne er med til at finansiere et projekt i København, som de ikke selv får noget som helst ud af. Man skal ikke smøre udgifterne af på borgerne i omegnskommunerne, siger Henrik Rasmussen (K), der er næstformand i bestyrelsen for Biofos.

Skulle være selvfinansierende

På et pressemøde i oktober 2018 og flere gange efterfølgende har politikerne ellers sagt, at anlæggelsen af Lynetteholm ikke ville koste danskerne penge.

Lynetteholms-projektet blev præsenteret som selvfinansierende, og udgifter og indtægter ville hvile i sig selv – blandt andet gennem salg af boliger på den kommende halvø.

Men oplysninger, som DR har fået indsigt i, viser, at anlæggelsen af Lynetteholm direkte påvirker økonomien for omkring en million mennesker, der får renset deres spildevand på rensningsanlægget Lynetten på Refshaleøen ved København.

Biofos betaler nemlig regningen ved at opkræve afgifter fra borgerne for rensning af spildevand.

Sagen er første kendte eksempel på, at prestigeprojektet i Københavns Havn alligevel ikke betaler sig selv.

- Det er en konkret udgift, der er blevet påført af Lynetteholmsprojektet til rensningsanlægget Lynetten. Det kan kun finansieres gennem en øget betaling for de brugere, der er tilsluttet det her rensningsanlæg, siger lektor Tim Neerup Themsen fra Copenhagen Business School.

Han forsker i økonomistyring med fokus på offentlige anlægsprojekter og har undersøgt økonomien i Lynetteholm for DR.

- Projektet hviler som udgangspunkt på en forudsætning om, at det skal være selvfinansierende. Så hvis projektet får nogle afledte konsekvenser i form af, at andre virksomheder eller organisationer nu skal sende regningen videre til de danske skatteborgere, så er det jo et problem.

- Det havde man ikke regnet med fra start af. Og man havde sådan set lovet, at det ikke ville ske, siger Tim Neerup Themsen.

Lynetteholm-lov sender regning til borgerne

I anlægsloven for Lynetteholm, der blev vedtaget i Folketinget i 2021, står der, at såkaldte ledningsejere kan pålægges at betale udgifter forbundet med anlæggelsen af den kunstige halvø. Det er arbejdet med søkablerne et eksempel på.

Biofos oplyser til DR, at prisen for at forstærke kablerne kan løbe op i 64,5 millioner kroner, og at de første 14,6 millioner allerede er betalt.

Da arbejdet ikke er afsluttet, kender Biofos endnu ikke den endelige pris. Men også resten af regningen vil blive fordelt ud på de omkring en million danskere, der får deres spildevand renset på rensningsanlægget.

Allerede før anlægsloven om Lynetteholm blev vedtaget sidste år, blev politikerne advaret om, at prestigeprojektet alligevel ikke ville blive omkostningsfrit for borgerne.

I et høringssvar sendt til daværende transportminister Benny Engelbrecht (S) i februar 2021 skrev Biofos, at man med loven ville "påføre spildevandskunderne i Biofos en omkostning, der er dem helt uvedkommende, og som spildevandskunderne ikke har nytte af. (...) Det er ikke rimeligt", lød det blandt andet.

Trods protesterne accepterede de kommuner, der ejer Biofos, få dage før vedtagelsen af loven en forståelsesaftale med daværende transportminister Benny Engelbrecht (S).

Forståelsesaftalen betød, at borgerne ville ende med en del af regningen for søkablerne under Lynetteholm.

Frygter flere regninger

Næstformand i Biofos Henrik Rasmussen (K), der også er borgmester i Vallensbæk Kommune, er i dag ærgerlig over, at spildevandsvirksomhedens protester ikke blev imødekommet.

- Jeg kan godt frygte, at det her ikke er den sidste regning, som vi ser, siger han.

Lektor Tim Neerup Themsen fra CBS vurderer, at borgerne i fremtiden vil skulle have endnu flere penge op ad lommerne.

- Lynetteholmsprojektet hviler på en lang række forudsætninger, som er præget af en høj grad af usikkerhed. Min egen vurdering vil være, at det her er ikke sidste gang, vi oplever øgede udgifter eller øgede omkostninger forbundet med det her projekt, siger han.

Transportministeriet: 'Normal praksis'

DR har forsøgt at få et interview med overborgmester i København Sophie Hæstorp Andersen (S), da København er er den af de otte kommuner, hvor borgerne kommer til at betale den største del af regningen for de nye søkabler. Men overborgmesteren ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Heller ikke transportminister Trine Bramsen (S) vil stille op til interview og svare på, hvorfor borgerne skal være med til at betale for et projekt, som også den nuværende regering har omtalt som selvfinansierende.

Ministeren henviser til Transportministeriet, der kalder det "normal praksis" at sende regningen videre rensningsanlægget.

- Det er helt normal praksis, at ledningsejeren som udgangspunkt skal betale for ledningsomlægninger. Til gengæld ligger de gratis i jorden - det såkaldte gæsteprincip, skriver ministeriet.

Første spadestik til Lynetteholm blev taget i 17. januar i år, og den kunstige halvø forventes at stå helt færdig med erhverv og boliger omkring år 2075.