Må staten konfiskere din bil, hvis du låner den ud til vanvidsbilist? Det tygger Højesteret på

Justitsministeren er fortrøstningsfuld for, at reglerne holder i Højesteret.

996 gange har politiet beslaglagt en bil fra en vanvidsbilist de seneste år. (Arkivfoto) (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

For et år siden trådte nye regler om vanvidskørsel i kraft.

Reglerne har givet politiet mulighed for at beslaglægge bilen fra vanvidsbilister på stedet med henblik på konfiskation, hvilket er sket knap 1.000 gange.

Politiet har muligheden uanset ejerforholdet.

Det vil sige, at hvis du eksempelvis låner din bil ud til et familiemedlem eller en ven, og vedkommende overtræder reglerne om vanvidskørsel, kan politiet beslaglægge bilen uden skelen til, at bilens ejermand ikke har noget med lovovertrædelserne at gøre.

Det har vakt kritik fra flere kanter. Spørgsmålet drøftes lige nu hos domstolene, hvor Højesteret i øjeblikket kigger på en sag fra april sidste år. En mand blev målt til at køre 103 kilometer i timen i en zone, hvor fartgrænsen var 50 kilometer i timen.

Men manden ejede ikke bilen, der var en Volvo V60, men havde lånt den af sin hustru. Heller ikke hun ejer Volvo'en. Hun havde fået stillet den til rådighed af sin arbejdsgiver som en demobil.

Nordania Leasing er ejer af bilen, og selskabet forsøger at få ophævet beslaglæggelsen. Det er advokatfirmaet Horten, der fører sagen, og de får økonomisk støtte af brancheforeningen Finans og Leasing.

- Vores synspunkt er, at loven er helt uproportionel. Det går for langt i forhold til formålet, og derfor mener vi, at der bør tages stilling til, hvordan vi er stillet i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om den private ejendomsret, siger Finans og Leasings direktør, Christian Brandt.

Christian Brandt er direktør i Finans og Leasing. (Pressefofo)

Det kræver en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet at få adgang til retssystemets øverste instans. Det gives i sager, der anses som særligt principelle, og i dette tilfælde er det første gang, at de nye regler om vanvidskørsel skal stå deres prøve ved Højesteret.

Også Autobranchen Danmark, der repræsenterer bilforhandlerne, mener, at de nye regler rammer skævt.

- Det er meget, meget svært at drive forretning med de her regler. Når man afleverer en bil på værksted, får man de fleste steder en lånebil. Men hvis der bliver kørt vanvidskørsel i lånebilen, risikerer man, at den bliver beslaglagt, siger direktør Gitte Seeberg.

Lignende udfordringer opstår, når en interesseret kunde har lyst til at prøvekøre en bil.

- Man kan bruge rigtig meget tid på at tjekke den kunde, som gerne vil lave en prøvekørsel, og selvom du tjekker kunden, kan du ikke vide, hvordan kundens historik er. Man kan jo ikke se på folk, om vedkommede vil køre vanvidskørsel eller ej.

Gitte Seeberg er direktør i Autobranchen Danmark. (Pressefoto)

Hun fortæller, at flere forhandlere laver kreditvurderinger og sætter sig fysisk i bilen for at sikre sig, at der ikke bliver kørt for stærk.

- Det er jo noget, der koster rigtig mange penge, hvis det er noget, man gør, hver gang der kommer en kunde ind af døren, som vil prøvekøre en bil, siger hun.

Hvad er vanvidskørsel?

Der skal være tale om nogle særlige omstændigheder, før det kategoriseres som vanvidskørsel. Det er blandt andet, hvis en trafikant overskrider den tilladte hastighed med 100 procent og samtidig kører med mindst 100 kilometer i timen.

De samme regler gælder, hvis man kører over 200 kilometer i timen.

Også spritkørsel med en promille over 2,0, særligt hensynsløs kørsel og andre forseelser hører til i kategorien.

Beslaglæggelse er et foreløbigt indgreb. Først i forbindelse med den efterfølgende behandling af sagen i retten bliver det afgjort, om ejeren mister køretøjet - altså får det konfiskeret.

I den pågældende sag fra Højesteret beslaglagde politiet volvoen på grund af for høj fart. Både by- og landsret gav politiet og anklagemyndigheden medhold.

Ifølge Christian Brandt fra Finans og Leasing er det interessante i sagen, at der i loven er forskel på ejerskabet, om man har leaset eller lånt pengene.

- Hvis vi leaser en bil til dig, og du kører vanvidskørsel, bliver bilen beslaglagt, solgt på auktion, og staten putter pengene ned i lommen.

- Hvis vi i stedet laver en aftale til dig, hvor du låner pengene og dermed skylder os penge, og du herefter kører vanvidskørsel, så beslaglægger politiet bilen, men man beskytter vores panteret i bilen. Det vil sige, at vi stadig får dækning, hvis bilen bliver beslaglagt og konfiskeret. Hvorfor skal der være den forskel? Det giver ingen mening, siger han.

Hækkerup er fortrøstningsfuld

DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra anklagemyndigheden, men man ønsker ikke at kommentere verserende sager, lyder det.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) kan "godt forstå", at det er frustrerende, hvis man mister sin bil, selvom man ikke selv har siddet bag rettet.

- Men det her har været nødvendigt for, at vi får fat i de her biler og i de folk, som kører vanvidskørsel.

Hør Nick Hækkerup fortælle mere her.

- Jeg er faktisk ret glad for, at vi har retssystem i Danmark, så de regler, vi har, kan blive efterprøvet. Det her er vigtigt for trafiksikkerheden, og det er vigtigt, at vi kommer efter dem, som kører vanvittigt, så jeg håber selvfølgelig, at det bliver opretholdt, og jeg er rimelig fortrøstningsfuld, siger han.

Det er uvist, hvornår der falder en afgørelse ved Højesteret.