Måling: Flere kriminelle udlændinge skal udvises

Når personer uden dansk statsborgerskab begår noget kriminelt, skal de udvises. Det mener et flertal ifølge en meningsmåling. Og flere retsordførere er enige.

86,6 procent af de adspurgte i målingen går ind for, at der i højere grad skal udvisningsstraffe til. (© DR)

Når personer uden dansk

statsborgerskab
begår noget kriminelt, skal de udvises, mener et flertal ifølge en meningsmåling, som internetavisen Altinget har fået lavet.

I alt går 86,6 procent ind for, at der i højere grad skal udvisningsstraffe til.

Og hos Socialdemokraterne er der forståelse for, at så mange går ind for udvisninger.

- Jeg tror,

meningsmålingen
er udtryk for, at danskerne er enormt trætte af indvandrerbander, der kommer hertil udelukkende for at begå kriminalitet, og hvis de kun kommer hertil for at lave ballade, så skal de tage hjem, hvor de kommer fra. Det kan jeg udmærket godt forstå, folk synes, siger
retsordfører
Karen Hækkerup til Radioavisen.

Loven skærpet i 1997

Lovgivningen om udvisning af ikke-danske statsborgere ved kriminalitet blev

skærpet
af et bredt flertal i Folketinget i 1997.

Udvisningsbestemmelserne blev igen

skærpet
i 2006, hvor der også blev indført mulighed for betinget udvisning, et såkaldt "gult kort".

Flere retspolitikere ønsker nu et overblik over, hvordan reglerne for udvisning af kriminelle uden dansk

statsborgerskab
fungerer i praksis.

Der skal følges op

Og formanden for Folketingets Retsudvalg, Dansk Folkepartis Peter Skaarup, vil hurtigst muligt bede Integrationsministeriet om en sådan redegørelse. Tallene for udviklingen i antallet af udvisningsstraffe er nemlig ikke umiddelbart tilgængelige.

Peter Skaarup vil have undersøgt, om domstolene i praksis følger op på de skærpelser inden for området, som Folketinget har gennemført.

- Det er jo en kendt sag, at Dansk Folkeparti altid har argumenteret for, at udvisningsdomme skal bruges, siger Peter Skaarup.

Samtidig vil han sikre, at folk, der er blevet udvist, ikke kan komme tilbage efter nogle år, som det er tilfældet i øjeblikket.´

Facebook
Twitter