Statsbesøg fra Frankrig

Macron kommer på statsbesøg - og hvad kan vi så bruge det til?

Der er både politiske alliancer, erhvervsaftaler og Tour de France-etaper på spil, når Macron besøger Danmark.

Sidste år var Belgiens kong Philippe og dronning Mathilde på statsbesøg.Traditionen tro var der gallamiddag. Her hilser dronning Margrethe, kronprinsesse Mary og kronprins Frederik på kong Philippe og dronning Mathilde. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Når den franske præsident, Emmanuel Macron, kommer til Danmark på et to dage langt statsbesøg, er det historisk.

Det er nemlig 36 år siden sidst, at en fransk præsident var på statsbesøg i vores land.

Men hvad er statsbesøg egentlig for en størrelse? Hvad skal Macron egentlig i Danmark - og hvorfor er det her franske visit så specielt?

Få svarene her:

Hvad er et statsbesøg?

Et statsbesøg er det største inden for de diplomatiske forbindelser mellem to lande, fortæller kongehusets tidligere ceremonimester Christian Eugen-Olsen.

Det er her, at to statsoverhoveder mødes, hvor der ofte følger store delegationer fra det besøgende land, og hvor der er fokus på for eksempel erhverv eller kultur. Der er ofte mulighed for at lave aftaler landene imellem, som ellers kan være vanskelige at lave.

Desuden kan et statsbesøg have karakter af en form for høflighed. Hvis eksempelvis en ny præsident eller regent tiltræder, rejser vedkommende ofte rundt til nabolande og hilser.

Det er regenten, i Danmarks tilfælde dronning Margrethe, der er vært.

Hvad indebærer et statsbesøg?

Besøget foregår efter en næsten fastlagt skabelon og med faste traditioner, oplyser Christian Eugen-Olsen.

Først er der modtagelse af statsoverhovedet, der ofte kommer med fly eller skib. Så er der æreskompagni og så en mere officiel modtagelse hos dronningen. Dernæst er der forskellige programpunkter, inden der er statsmiddag, der afslutter dagen.

Dagen efter fortsætter programpunkterne, og der vil ofte være et returarrangement, hvor gæsten siger værten tak.

En stor gallamiddag er en del af traditionen, når udenlandske statsoverhoveder er på statsbesøg i Danmark. Som her, hvor dronning Margrethe taler med Sydafrikas daværende præsident Nelson Mandela under hans besøg i Danmark i 1999. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Hvorfor er statsbesøg vigtige?

Ofte ses statsbesøg som symbolske, men de er faktisk vigtige, fordi det er med til at pleje forholdet og samarbejdet mellem to stater. Udover statsoverhovedet følger ofte en stor delegation med, og der kan blive indgået økonomiske aftaler om handel og erhverv - og blive udvekslet kontakter virksomheder imellem.

Der er stor forskel på statsbesøg for 200 år siden og i dag, fortæller historiker Lars Hovbakke.

- Oprindeligt havde de stor politisk betydning, da det gav mulighed for at tale med andre ledere - man havde jo ikke samme kommunikationsmuligheder, som man har i dag, og kunne hverken sende en mail eller holde et telefonmøde, siger han.

Dengang havde statsoverhovederne en reel politisk magt, hvilket de ofte ikke har i dag - med undtagelse af for eksempel den amerikanske, russiske og i det helt aktuelle tilfælde det franske statsoverhoved.

- Generelt er statsbesøg med til at opretholde de gode forbindelser til andre lande, især vores allierede, men vi ser også kontroversielle statsbesøg fra for eksempel Kina eller til Saudi-Arabien. Det er op til de enkelte regeringer, om man vil pleje et forhold til et regime, man ikke bryder sig om, fordi det måske er bedst at have en dialog trods alt, siger Lars Hovbakke.

Dronning Margrethe har eksempelvis været på statsbesøg i Kina, som her hvor hun ses med præsident Xi Jinping i 2014. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Hvem beslutter, hvilket lands statsoverhoved der skal på besøg?

Der ligger ikke nogle faster regler for, hvornår der skal afholdes statsbesøg eller af hvem.

Men ifølge historiker Lars Hovbakke er der en uskreven regel om, at man engang i mellem skal have besøg af og besøge lande, som man samarbejder med. Det kan også ske i forbindelse med, at der er en nytiltrådt statsleder.

Hvornår begynder planlægningen, og hvem står bag?

Planlægningen af et statsbesøg kan begynde op til et halvt år i forvejen afhængig af besøgets størrelse.

Besøget bliver planlagt af de forskellige aktører, ministerier og relevante organisationer eller foreninger og kongehusets medlemmer. Kronprinsesse Mary eller andre medlemmer af kongehuset kan ifølge Christian Eugen-Olsen selv komme med indspark til ønsker for programmet.

Også danske politikere spiller en stor rolle under statsbesøg fra udenlandske statsoverhoveder. Her er det daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt, der mødes med Vietnams Præsident, Truong Tan Sang, under et statsbesøg i 2013. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Statsmiddagen - hvad er det for en størrelse?

Statsmiddagen finder sted på førstedagen af besøget. Her kommer foruden værten det udenlandske statsoverhoved, kongefamilien, regeringen, medlemmer af det højeste Danmark samt eventuelt repræsentanter for dansk kultur- eller erhvervsliv. Desuden deltager den udenlandske delegation.

På den måde kan der dannes et grundlag for gode samtaler, der måske kan udmøntes i egentlige aftaler landene imellem.

Til det mexicanske statsbesøg i 2016deltog skuespiller Mads Mikkelsen, fordi han var meget populær i Mexico.

Mads Mikkelsen og hans kone, Hanne Jacobsen, var inviteret, da Mexicos præsident, Enrique Peña Nieto, og præsidentfrue Angélica Rivera besøgte Danmark i april 2016 (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix 2016) (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen © Scanpix)

Udover middag vil der blive afholdt to taler. Først taler værten, i dette tilfælde dronningen, så spilles den udenlandske nationalhymne, så taler gæsten, det udenlandske statsoverhoved, og derefter spilles "Kong Christian".

Hvad koster et statsbesøg - og hvem betaler?

Der er ikke lykkedes at få et egentlig svar på, hvor meget i kroner og øre et statsbesøg koster. Kongehuset betaler den del af gildet, hvor kongefamilien deltager, herunder den store statsmiddag, ligesom statsministeriet afholder de omkostninger, der er i forbindelse med de politiske aktiviteter.

Sidste år var der to statsbesøg, fra Belgien og Island, og omkostningerne for disse samt de mange andre repræsentative aktiviteter kostede sidste år Kongehuset lidt over tre millioner kroner. De penge blev taget af dronningens apanage.

Hvorfor er det så lige Macron fra Frankrig, der kommer nu?

Præsident Macron har siden han blev præsident i maj 2017 haft travlt med at rejse rundt i Europa og resten af verden for at møde sine kollegaer.

Ifølge DR's internationale korrespondent Stéphanie Surrugue er Macron i gang med en europaturné, hvor han prøver at få oprettet stærke, personlige relationer til de forskellige statsledere.

- Der har ikke været en fransk præsident på besøg i Danmark i 36 år, og når man taler med Elyséepalæet (det franske præsidentembede, red.) indrømmer de selv, at der ikke har været nok fokus på at dyrke det gode diplomatiske samarbejde med blandt andet Danmark - man troede groft sagt, at det bare kørte, siger Stéphanie Surrugue.

Efter besøget i Danmark tager Macron direkte videre til Finland, der ikke har haft besøg af en fransk præsident i 19 år.

Hvad vil Macron opnå?

Danmark og Frankrig er rigtig gode venner på mange områder, fortæller Stéphanie Surrugue.

Landene har et godt forhold - vi har masser af politik, kultur og historie til fælles og deler mange værdier og overordnede ideer.

- Men nogle af de dagsordener, der er vigtige for Macron, er uenighederne, for eksempel EU's håndtering af immigranter og reformen af euro-zonen. Det vil være emner, Macron tager op, når han mødes med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). I en tid med stigende populisme og EU-kritik har Frankrig brug for nogle stærke allierede, og det kræver, at man mødes – og det er det, der er på spil for Frankrig, siger Stéphanie Surrugue.

Når præsident Macron under statsbesøget skal mødes med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), vil det blandt andet være forholdet til EU, der står på dagsordenen, vurderer DR's internationale korrespondent. (Foto: Francois Lenoir © Scanpix)

Hun understreger, at den store forskel på danskere og franskmænd netop er holdningen til EU.

For mange danskere er EU en mulighed for blandt andet handel, mens de fleste franskmænd oplever EU som et grundlæggende vilkår, der rækker langt ud over almindelig politik og handler om fred og samhørighed i Europa. Det er en af de politiske og kulturelle forskelle, som Macron vil forsøge at glatte ud, lyder det fra Surrugue.

Hvem har han med?

Sin kone, Brigitte, der skal følge et program med kronprinsesse Mary.

Derudover følger en større delegation af ministre, en dansk forfatter, direktør for Tour de France Christian Prudhomme, universitetsrektorer, en række virksomhedsledere og mange flere.

Du kan læse mere om gæsterne her.

Også andre medlemmer af kongehuset end dronningen spiller en rolle under et statsbesøg. Her er det eksempelvis kronprinsesse Mary, der under et tyrkisk statsbesøg i 2014 besøger Dannerhuset med den tyrkiske præsidents kone, Hayrünnisa Gül. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)

Hvad skal Macron så?

Programmet er som følger:

Kl. 11:10: Besøg på Kastellet, hvor kronprinsparret er.

Derefter karettur til Amalienborg, hvor dronningen vil tage imod.

Brigitte Macron skal derefter til arbejdsmiddag med kronprinsessen om ligestilling, og senere skal de to besøge Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Præsidenten mødes med den danske statsminister, partiledere og Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF).

Sammen med Lars Løkke Rasmussen vil Macron gå hen til Den Sorte Diamant og sammen med kronprinsen blive præsenteret for et manuskript af den danske filosof Søren Kirkegaard. Derefter vil der være debat om europapolitik sammen med blandt andet 500 studerende. Det finder sted klokken 16.

Herefter vil statsministerparret og præsidentparret på bådtur fra Den Sorte Diamant, og klokken cirka 18 besøger præsident Macron så Krudttønden på Østerbro i København. Det var her, at filminstruktøren Finn Nørgaard mistede livet under terrorangrebet i den danske hovedstad i 2015.

Klokken 20 er der statsmiddag på Christiansborg.

Onsdag er der dansk-fransk business forum i Industriens Hus for præsidenten, kronprinsen og statsministeren, mens fru Macron og kronprinsesse Mary besøger Rysensteen Gymnasium. Senere mødes præsidentparret, kronprinsparret og kulturminister Mette Bock (LA) med forskellige danske kunstnere.

Og klokken 13.50 er der såkaldt returarrangement i Skuespilhuset, hvor Macron siger tak for gæstfriheden.

Det gæstende statsoverhovedet afholder traditionelt et såkaldt returarrangement for værten som til sidst under statsbesøget. Her er det Grækenlands præsident, Karolos Papoulias, der afholder returarrangement på Statens Museum for Kunst i 2009. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Hvad får vi i Danmark ud af et statsbesøg helt generelt?

Forventeligt bliver der indgået flere erhvervsaftaler under et statsbesøg. Desuden kan et statsbesøg bruges til at pleje de politiske relationer - og fremme for eksempel specifikke ønsker.

Det fortæller Thomas Bustrup, der er direktør i Dansk Industri.

- Det er ikke unormalt, at virksomheder også underskriver aftaler under de her besøg. At man bruger anledningen til, at en stor ordre fra Danmark til et andet land bliver skrevet under. Det er jo ikke kun på grund af besøget, men man bruger det til at få det sidste søm slået i.

- Der er også flere kulturelle projekter, der bliver startet. At Danmark eksempelvis åbner et nyt kulturinstitut på grund af et statsbesøg til Rusland. Den type ting ser vi også under besøgene, forklarer han.

Hvad foregår der bag kulisserne til et statsbesøg?

Ifølge Thomas Bustrup vil der altid være en masse formalia, når to statsoverhoveder mødes. Det er alt det, man ofte vil kunne se i fjernsynet, som når der er gallamiddag på Amalienborg.

Men bag kulisserne sker der mange andre ting, som man ikke nødvendigvis ser.

- Det er så op til os andre at få skabt nogle andre relationer, der kan flytte sig. I vores tilfælde nogle erhvervsrelationer, så de franske erhvervsfolk, der er i byen, får nogle møder med nogle af deres danske ligemænd, så samarbejdsrelationer, ordrer eller investeringsprojekter kan komme et skridt videre, siger han.

Industri og erhvervsliv er også blandt omdrejningspunkterne, når der er statsbesøg i Danmark. Eksempelvis var Indonesiens daværende præsident Sukarno under et statsbesøg i 1959 på besøg hos B&W. (Foto: Sven Gjørling © Scanpix)

Der foregår altså en masse mindre officielle møder og netværksdannelse bag al den pomp og pragt, der ellers er synligt udadtil ved et statsbesøg. Forberedelserne foregår i flere måneder.

Hvad kan der komme ud af dette statsbesøg?

Helt konkret har der ifølge Stéphanie Surrugue op til det franske statsbesøg været intense forhandlinger om en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Frankrig, men ifølge Elyséepalæet er det endnu uklart, om forhandlingerne udmunder i en egentlig aftale under besøget.

Desuden kan Tour de France-bossen, Christian Prudhommes, deltagelse i præsidentens rejsefølge tyde på, at det årelange danske lobbyarbejde for, at Danmark skal lægge asfalt til en eller flere etaper af verdens største cykelløb, bærer frugt.

Tour De Frances løbsdirektør, Christian Prudhomme (i midten), deltager også i statsbesøget. Det kan tyde på, at Danmarks kamp for et få en eller flere etaper af løbet til Danmark er ved at bære frugt. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Og så er der ifølge DI-direktør Thomas Bustrup alle de relationer mellem virksomheder, der ofte bliver skabt eller udvidet, når erhvervsdelegationer fra de to lande får mulighed for at mødes. Det giver mulighed for store ordrer til danske virksomheder og investeringsprojekter.

Hvis man ikke er til de flotte kjoler, hvad rager et statsbesøg så mig?

For Dansk Industri handler det - måske ikke overraskende - om mulighederne for dansk økonomi. Og om Danmarks indflydelse i resten af verden.

- Det er vigtigt for et lille land med en åben økonomi som vores, hvor man er afhængig af relationer til andre lande. Her bruger vi et par dage på at styrke relationerne til Frankrig og Danmarks ry og omdømme for franske beslutningstagere.

- Vi skal gøre det så godt, at Macron og de virksomheder, han har med, kommer tilbage til Frankrig og siger, at her er et lille land, der gør en masse ting rigtigt, og som er værd at lytte til i mange sammenhænge.

Emmanuel Macron besøger Danmark den 28. og 29. august.

Facebook
Twitter