Madordning giver konflikter i asyl-teltlejre

Livet i asylteltlejrene fører til flere konflikter end i de centre, hvor beboerne selv kan lave mad.

Der er fire teltlejre til asylansøgere i Danmark. De ligger i Thisted, Herning, Haderslev og Næstved. (Foto: Sara Gangsted © Scanpix)

Interne skærmydsler og konflikter er hverdag i de teltlejre, der huser omkring 500 asylansøgere i Danmark, som venter på at få svar på deres asylansøgning.

Sådan lyder det fra både Vesthimmerlands Kommune og Langeland Kommune, der står for at drive to af de fire teltlejre i Danmark.

I teltlejren ved Næstved, som Langeland Kommune driver, har der været en række episoder med trusler og vold. Både mod personale og internt i gruppen af asylansøgere. Flere af episoderne har ført politianmeldelser med sig.

Det fortæller Ulrik Pihl, der er driftschef for asylområdet i Langeland Kommune.

Han er ikke i tvivl om, at forholdene i teltlejren er med til at gøre konfliktniveauet højere, end det er i de ordinære asylcentre.

- De får hurtigt en fornemmelse af, at de skal stå i kø til alt. Blandt andet når de skal have mad tre gange om dagen. Det personlige initiativ bliver taget fra dem, når de ikke selv kan bestemme, hvornår de skal spise, siger Ulrik Pihl.

- De er ikke herre over deres eget liv, og de må finde sig i, at vi lægger det hele i skema for dem, understreger han.

Flere enlige mænd i teltene

Det større antal episoder med vold og trusler i teltlejrene skal ifølge Ulrik Pihl også ses i lyset af beboersammensætningen, hvor der er langt flere enlige mænd i teltlejrene end i de ordinære indkvarteringsmuligheder, hvor primært familier bliver placeret.

I Beredskabscenter Næstved er der i alt 590 pladser. 400 af dem er teltpladser, men lige nu er kun mellem 200 og 220 af pladserne optaget.

I Beredskabscenter Herning, som Vesthimmerlands Kommune driver, er der i alt plads til omkring 60o asylansøgere, der kan bo i enten pavilloner, sovesale eller telte. Lige nu bor der kun 310 personer på centeret - 131 af dem bor i teltene.

- Der er jævnligt små episoder med konflikter, men beboernes frustrationer bliver sjældent rettet mod personalet. I stedet retter beboerne frustrationerne mod hinanden, siger Lars Vestergaard, kommunikationskonsulent ved Asylcenter Vesthimmerland, der både driver lejren i Herning og flere andre almindelige asylcentre.

Derfor har Beredskabscenter Herning også indberettet en del større eller mindre volds- og konfliktepisoder til både Udlændingestyrelsen og politiet. Det har alle været interne konflikter mellem beboerne.

Det er tydeligt, at der er flere konflikter i Beredskabscenter Herning end på de normale centre, som kommunen driver, siger han.

Årsagerne er flere.

Madordning frustrerer

For det første bor der flere enlige mænd i teltene. Det skaber i sig selv konflikter. For det andet bor folk meget tæt, og for det tredje kan folk ikke lave deres egen mad.

I stedet skal de spise den mad, Beredskabsstyrelsen står for at servere.

- Det, der måske er den største kime til frustration, er den cateringordning, vi har i lejren, hvor folk skal spise på et bestemt tidspunkt tre gange om dagen og ikke selv kan bestemme, hvad de skal spise, siger han.

- Det er klart, at de her folk hellere selv ville lave mad.

Han mener, at konfliktniveauet er højere i Beredskabscenter Herning end på ordinære asylcentre, hvor asylansøgerne selv står for at lave mad og gøre rent.

For selvom asylansøgerne i Beredskabscenter Herning både skal følge undervisning ti timer om ugen og også har praktiske opgaver ti timer om ugen, så ville det ifølge Lars Vestergaard betyde meget for dem, hvis de kunne lave deres egen mad, selv købe ind og spise, når det passede dem.

De fire teltlejre blev oprettet af regeringen, da flygtningestrømmen var på sit højeste i slutningen af sidste år.

Et år, som bød på i alt 21.316 ansøgninger om asyl.

Men selvom flygtningestrømmen siden er taget af, og der kun er registreret 4.669 ansøgninger om asyl i Danmark til og med juli i år, skal teltlejrene blive stående.

Så klart er budskabet fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), efter historien om overfald i teltlejren i Thisted og nyheden om, at lederen for lejren i frustration over forholdene har sagt sit job op. Det skete både i frustration over, at teltlejren virker til at være blevet en permanent ordning, og at trusler og vold er blevet en del af hverdagen for både medarbejdere og beboere.