Det er snart syv år siden.

Mads Thorning på 17 år var til fredsagscafe på handelsskolen i Horsens.

Han og hans to kammerater besluttede sig ud på aftenen for, at de ville videre til en privatfest. Den ene kammerat var i bil, så drengene valgte at køre derud.

Mads satte sig på passagersædet.

På landevejen mellem Horsens og den lille by Vestbirk skete det.

Kammeraten på førersædet mistede kontrollen og kom til at hive i rattet. Med det, som politiet efterfølgende vurderede var 180 kilometer i timen, kørte drengene direkte ind i et træ.

Mads havde ikke sele på, og han fløj derfor 20 meter ud gennem forruden og slog hovedet ned i asfalten, inden han trillede ud i grøften.

Han trak ikke vejret.

- Det er slet ikke rart at se på det billede igen, siger Mads Thornings mor.

Hun peger på det øverste billedet i albummet foran sig. På billedet er bilen krøllet helt sammen. Ambulancen holder i baggrunden.

På mirakuløs vis overlevede både Mads Thorning og hans to venner.

Mads Thorning flytter sig på stolen. Han sidder ved spisebordet sammen med sin mor, der har sat billeder fra månederne efter ulykken i album.

- Jeg kan ikke huske en måned før ulykken og en måned efter. Det er bare et stort sort hul i min hukommelse, siger Mads Thorning, der i dag er 23 år gammel.

Et senilt familiemedlem

Efter ulykken lå han i kunstig koma i tre uger. Han havde både brækket ryggen, nakken og fået en alvorlig hjerneskade.

Artiklen fortsætter under videoen.

Efter måneders indlæggelse med masser af genoptræning på Hammel Neurocenter kunne han både gå og tale igen.

Men hukommelsen kom ikke tilbage.

Når Mads Thorning havde venner på besøg, kunne han ikke huske, at de var der, hvis de gik på toilettet.

- Det var jo ligesom at have et senilt familiemedlem, der ikke kunne huske, at man var der, hvis man gik ud i køkkenet, hvad han lavede i går, eller hvad han skulle, siger hans mor, Karin Thorning.

Sådan fortsatte det i halvandet år. Mads Thornings korttidshukommelse var nærmest ikke eksisterende, fortæller familien.

Han kunne for eksempel ikke se en film, fordi han efter 10 minutter ikke kunne huske, hvad filmen var startet med.

Men så skete der noget.

For Mads Thorning kom med i et forsøg på Aarhus Universitet sammen med andre hjerneskadede.

På universitet havde en gruppe forskere sat sig for at undersøge, om hypnose kunne hjælpe hjerneskadede til at huske bedre.

Kan huske hvad der skete i går

Forsøgsdeltagerne fik hypnose otte gange. Og resultaterne kom bag på Jonas Lindeløv, der er en af forskerne bag. For forskergruppen kunne måle, at samtlige 49 personer, der under forsøget fik hypnose, fik en bedre hukommelse.

- Min første reaktion var, at det ikke kunne være rigtigt, så vi gik i gang med at finde ud af, hvor fejlen kunne være, siger Jonas Lindeløv.

Men forskerne fandt ikke nogen fejl.

- Vi kan se, at patienterne i forsøget er i stand til at huske meget mere, når de sidder over for en neuropsykolog. Og det burde de ikke være i stand til, når de har en skadet hjerne, siger Jonas Lindeløv, der til daglig forsker i hjerneskader på Aalborg Universitet og netop har fået offentligt resultaterne i det britiske tidsskrift Brain.

For Mads Thorning gik der også kun få uger, før familien kunne mærke en forskel.

- Da han kommer i gang, sker der ret hurtigt noget. Lige pludselig opdager vi, at han begynder at referere til noget, der er sket en dag tidligere, fortæller Karin Thorning.

Hvordan kan du være så sikker på, at det var hypnosen der hjalp, og at det ikke bare var den tid, der gik?

- Det var helt klart hypnosen, der hjalp, for når der er gået halvandet år, og der ikke rigtig er sket noget, og der så pludselig i løbet af en måned eller to begynder at ske en masse ting, så det er jeg ikke i tvivl om, det er hypnosen.

Under hypnosesessionerne mindede hypnotisøren Mads Thorning og de andre hjerneskadede om, hvordan livet var inden, de kom til skade.

- Man fører dem tilbage til livet før hjerneskaden, hvor de har en oplevelse af, at de fungerer normalt igen, kan huske normalt igen og kan bruge hjernen som før deres skade, forklarer Ane Katrine Beck, der er hypnotisør.

Hun var ikke en del af projektet, men er blevet inspireret af studiet i sit arbejde med hjerneskadede patienter.

- Det er magi

Forskningsprojektet er det første af sin art, og selv om Jonas Lindeløv kalder resultaterne opsigtsvækkende og lovende, understreger han, at man skal møde dem med en sund skepsis.

- Nu har vi sat de her resultater på banen, og så kræver det yderligere forskning, før vi kan begynde at bruge det klinisk på den her patientgruppe, siger han.

Og så er der fortsat ét centralt, men ubesvaret spørgsmål for forskerne:

- Dybest set ved vi ikke, hvorfor hypnose virker på hjerneskader. Vi kan bare se, at det virker, siger Jonas Lindeløv.

For Mads Thorning er det ligegyldigt, hvorfor hypnosen virkede på ham. Han er bare glad for, at den gjorde.

- Det er magi, siger han og griner.

- Jeg synes, at jeg har fået en langt bedre hukommelse. Det er ret meget ligesom før jeg kørte galt, synes jeg.

I dag bor Mads for sig selv i et lille hus, som han har købt. Efter hypnosebehandlingerne fik han også et skånejob i køkkenet på en cafe i Esbjerg, hvor han bor. Han kan se film igen og køre bil. Og så kan han huske, at folk er der, når de er på besøg - selv om de går på toilettet.

- Det er fedt. Det virkelig dejligt at kunne huske ting igen, siger han.

Også hans mor er glad for, at Mads Thorning var en af de 49 patienter, der kom med i forsøget:

- I dag har jeg jo en søn, der er velfungerende, bor selv, har gode venner og et arbejde. Så det er super, siger hans mor.