Maia måtte bade i voksenstørrelser som 10-årig: Nu glæder hun sig over udmelding om overvægt

Danske børnelæger vil have svær overvægt blandt børn og unge gjort til kronisk diagnose.

Maia Lerche Hansen fik hjælp af både læger og psykologer til at gå fra svært overvægtig til normalvægtig. (© (c) DR)

- Vi var på sommerferie i Italien, hvor Maia var ude at bade. Der kunne vi godt se, at det var stukket lidt af i forhold til de andre børn. Det badetøj, hun havde på, var ikke myntet på en pige, men en dreng i underdel og kvinde i overdel.

Sådan husker Jean Lerche Hansen det øjeblik, hvor hun for første gang indså, at hendes dengang 10-årige datters vægt var begyndt at blive for høj.

Mod starten af teenageårene var de ekstra kilo der stadig, og Jean Lerche Hansen besluttede derfor at bede om hjælp hos lægerne på Holbæk Sygehus, der i mange år har hjulpet børn med overvægt.

- Maia havde ikke kunnet gå igennem det her forløb, hvis vi ikke havde fået opbakning fra læger, psykologer og andre fagpersoner, siger hun.

Her fik hun hjælp til en kostomlægning og gode råd til at få mere motion ind i hverdagen.

Børnelæger: Vil bekæmpe stigmatisering

Derfor hilser hun i den grad dagens udmelding fra Dansk Pædiatrisk Selskab – den faglige sammenslutning af danske børnelæger - velkommen.

Her ønsker man nemlig, at svær overvægt hos børn og unge for fremtiden skal kunne diagnosticeres som en kronisk sygdom.

- Anerkendelsen af svær overvægt som kronisk sygdom hos børn og unge vil være med til at fremme den sunde vægt, forebygge svær overvægt og dens følgesygdomme samt bekæmpe den sociale stigmatisering af svær overvægt i samfundet, siger Cilius Esmann, der er formand for udvalget vedrørende overvægt i Dansk Pædiatrisk Selskab.

Læger hjalp Maia med at forstå overvægt

Bliver svær overvægt anerkendt som en kronisk sygdom, vil det åbne op for flere behandlingsmuligheder, men også ændre på den måde, de overvægtige børn ser sig selv på.

Det mener i hvert fald 13-årige Maia Lerche Hansen, der selv fik bugt med sin overvægt gennem forløbet ved lægerne i Holbæk.

- Så kan man bedre forstå det. Og få hjælp i stedet for bare at sige til sig selv, at det er ens egen skyld, siger hun.

- For mig har det betydet, at jeg har nået mit mål. Det havde jeg nok ikke gjort ellers. Så var der nok gået en uges tid eller en måned, og så var jeg faldet tilbage, siger Maia Lerche Hansen.

Hun gik i løbet af ni måneder fra at være i kategorien "svært overvægtig" til at ligge i den lave ende af "normalvægtig". Hun gik samtidig fra en højde på 1.43 centimeter og vægt på 51 kilo til 1.51 centimeter og 47 kilo.

- Det var irriterende, at jeg skulle have lægernes hjælp til at tabe mig, men hvis jeg ikke havde fået det, så havde det ikke hjulpet, fortæller Maia Lerche Hansen.

Mor: I mine øjne er det en sygdom

Hendes mor, Jean Lerche Hansen, er heller ikke i tvivl om, at børnelægerne har fat i den lange ende, når de karakteriserer svær overvægt som en kronisk sygdom.

- I mine øjne er det en sygdom. Det er jo enten noget psykisk eller fysisk, der ligger til grund for overvægten.

- Du fortæller børnene, at det ikke er deres egen skyld, og at det ikke er noget, som man selv er årsag til. Og du kan lette forældrenes dårlige samvittighed over ikke at være i stand til at hjælpe det her barn, siger hun.

Hvorfor tænkte du ikke bare, at I skulle dyrke mere motion og spise sundere. Hvorfor skulle I have hjælp af en læge?

- Det var vigtigt, at der var en fagperson, der også sagde det. Så det ikke bare blev mor og far, der mente det.

Men kan det ikke virke sådan, at man ikke føler, at man kan gøre noget ved det, hvis man får at vide, at det er en sygdom?

- Det, at der var læger involveret, betød, at Maia indså, at det var et problem. At det ikke bare var mor og far, der syntes, at hun var blevet lidt for stor.

Fedmeforsker: Det kan også have negative effekter

Både Jean Lerche Hansen og hendes datter Maia hilser altså udmeldingen fra Dansk Pædiatrisk Selskab varmt velkommen.

Det samme gør fedmeforsker ved Københavns Universitet Thorkild I. A. Sørensen, men han advarer dog alligevel mod visse faldgruber.

- Det har også nogle negative effekter at kalde en afvigende kropsform for en sygdom. Og for mange af de børn, der har en overvægt eller svær overvægt, er det måske ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at kalde det for en sygdom.

- Der bør være en tolerance for, at man er forskellig i sin krop og ikke nødvendigvis bliver udpeget eller stigmatiseret som syg eller meget afvigende, siger Thorkild I. A. Sørensen.

Facebook
Twitter