Mails afslører: 'Uvildig' CBS-rapport kopierede fra landbrugslobby

Dokumenter afslører et kritisabelt parløb mellem Bæredygtigt Landbrug og CBS om en uvildig forskningsrapport, mener en række forskere.

Troels Troelsens arbejde med at udarbejde et forskningsrapport om landbrugets rammevilkår på Copenhagen Business School møder kritik fra flere eksperter, der efter at have set dele af forskningsarbejdet, ikke tror på, der er tale om uvildig forskning. (Foto: Esben Zøllner Olesen)

En uvildig forskningsrapport fra Copenhagen Business School kritiseres af flere eksperter for citatfusk, selektion af data, og for at være et partsindlæg af interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug.

Rapporten konkluderer at det årligt koster landbruget 6-7 mia. kr., at danske miljøregler er skrappere end i vores nabolande. Dermed lagde CBS-forskningen sig et stykke fra tidligere undersøgelser fra Københavns Universitet og COWI fra 2012 og 2015, der nåede frem til, at danske miljøregler blot spiller en mindre rolle for landbrugets økonomiske problemer.

Og den har været brugt af politikere og meningsdannere til at kræve bedre vilkår for dansk landbrug.

Men dokumenter og mails som DR har gennemgået viser at interesseorganisationen har spillet en fremtrædende rolle i rapportens tilblivelse - og det er i strid med god forskningsskik, lyder det fra en række forskere, der mener at forskningsinstitutionen har et stort troværdighedsproblem.

Eksperter: Det er ikke uvildig forskning

Trods CBS-stemplet er rapporten ubrugelig som uvildig forskning, lyder kritikken altså fra tre forskere, som uafhængigt af hinanden har fået præsenteret udvalgte dokumenter i sagen, der dokumenterer rapportens tilblivelse. Dokumenter som DR Nyheder har fået gennem en aktindsigt hos CBS.

Dokumenterne viser, at forskerne bag rapporten kopierede data fra Bæredygtigt Landbrug direkte ind i rapporten, forsøgte at nedtone data, som går i en anden retning end den, som Bæredygtigt Landbrug ønsker og hvordan forskeren bag rapporten forsøgte at fremme Bæredygtigt Landbrugs politiske dagsorden, mens han gennemførte uvildig forskning på CBS.

En af de forskere, som har læst korrespondancen, er lektor Alex Dubgaard, der forsker i miljø- og klimaøkonomi med relation til landbruget på Københavns Universitet. Han mener slet ikke, at man kan betegne forskningen som uvildig:

- Med det, der er blevet dokumenteret i korrespondancen, så er der ikke længere tale om uvildig forskning. Så fremgår det som et partsindlæg, der ønsker at fremme et bestemt politisk program, siger han i dag.

Han mener, det er en skærpende omstændighed, at oplysningerne kommer fra Bæredygtigt Landbrug.

- Det skyldes alt andet lige, at Bæredygtigt Landbrug har et politisk program. De ønsker at fremme landbrugets interesser. Det er legitimt, men det må ikke være sådan, at det ikke fremgår af en forskningsrapport, at der kan være tale om netop det.

Dokumentationen i sagen er omfattende. DR Nyheder har gennemgået over 1.000 mails og dokumenter, der alle dækker over processen med at udarbejde rapporten.

Kopierede direkte fra landsbrugslobby

Af et par af dokumenterne fremgår det, at Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør, Jørgen Ewald, sendte oplysninger om protein i korns betydning til forskeren bag rapporten, Troels Troelsen. Oplysningerne kopierede forskeren efterfølgende ind i den senere offentliggjorte forskningsrapport uden at skrive, hvor de kom fra. Senere forsynede den faglige direktør også forskeren med tal for gødningskvoter, som blev medtaget i rapporten. Igen uden en kildeangivelse.

Problematisk siger flere af de eksperter, som DR har talt med.

Professor emeritus Heine Andersen fra Københavns Universitet, der har undervist i god forskningsskik og siddet i det såkaldte praksisudvalg på samme universitetet, er kritisk og betegner det som en forseelse i strid med god forskningsskik. Han betegner det som "citatfusk", når man som forsker kopierer data ind i rapporten uden at angive, hvor det stammer fra.

- Det virker jo som om, at der har været et ret tæt samarbejde mellem forfatteren og folk fra Bæredygtigt Landbrug med at skaffe oplysninger og også med at skrive selve rapporten, siger Heine Andersen.

Gårde viste ikke de ønskede resultater

Et andet dokument i sagen viser, hvordan de CBS-ansatte bag rapporten diskuterer, hvorvidt en oplysning om de gårde, de har indsamlet data fra, skal præsenteres. Problemet er, ifølge Troels Troelsen, at de gårde, som de har brugt som såkaldte cases, som er blevet brugt til rapporten, giver dårlige resultater. Og derfor vil forskeren ikke fremhæve dem, som han skriver.

Korrespondancen styrker mistanken om, at forskerne på CBS har ønsket at dreje konklusionerne i en bestemt retning, lyder kritikken fra de eksperter, som DR Nyheder har talt med. For forfatteren bag, Troels Troelsen, har ikke villet fremhæve forskningsresultater, som ikke passede landbrugets politiske dagsorden, fremgår det af korrespondancen umiddelbart inden, rapportens delkonklusioner blev offentliggjort.

Troels Troelsen skrev under forskningsarbejdet til de andre deltagere i forskningsarbejdet, at han ikke ville highlighte en række data, der ikke passede ind i landbrugets dagsorden. (© Screendump fra mail fra Troels Troelsen)

Beslutningen om ikke at ville fremhæve resultater, der går imod dansk landbrugs ønsker, bliver skarpt kritiseret af forskerne fra Københavns Universitet, som har fået præsenteret den pågældende korrespondance. For det strider mod god forskningsskik, hvis man udvælger data ud fra et politisk synspunkt, siger Alex Dubgaard.

- Det er ikke acceptabelt ud fra en forskningsmæssig synsvinkel, at man selekterer i data på den måde. Det er helt klart en bias. Når man arbejder som forsker og ikke som interesseorganisation, så må man ikke sidde og overveje, hvad den interesseorganisation og et erhverv ønsker at få frem, siger han til DR Nyheder.

Også professor emeritus Heine Andersen er kritisk. Han mener, at ”det giver et indtryk af, at det er en rapport, der sigter mod at gavne nogle bestemte erhvervsinteresser.”

- Problemet er, man får en mistanke om, det ikke er en analyse, der er funderet på gode faglige forskningsmæssige principper, siger han.

Det er rapporten her, som er blevet genstand for større kritik. For ikke et sted i rapporten fremgår Bæredygtigt Landbrugs navn, selvom det er landbrugsorganisationen, der har bevilliget pengene til forskningen. (© DR Nyheder)

Mistanken om en bestemt retning

Også lektor Jesper Sølver Schou, der forsker i miljøøkonomi og naturressourceøkonomi ved Københavns Universitet, anser det for at være problematisk.

- Som jeg læser det, så udtrykker han, at han vil selektere i sine data på baggrund af resultaterne, siger han.

Hvilken mistanke rejser det?

- Det rejser den mistanke, at man har en bestemt retning, man gerne vil have tingene til at gå i, og man ligesom vælger de data ud, som man føler trækker i den rigtige retning. I bedste fald er det bare dårlig forskningsmæssigt håndværk. I værste fald er det et forsøg på at drive tingene i en bestemt retning, siger han.

Fordrede landbrugslobby med politisk skyts

I et helt tredje dokument, som DR Nyheder har fået aktindsigt i, skriver forskeren, mens han er i gang med at udarbejde forskningsrapporten direkte til formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen:

Forskeren bag den uvildige CBS-rapport skrev direkte til Bæredygtigt Landbrugs formand og gav ham en række argumenter, som formanden kunne bruge i den offentlige debat, (© Screendump fra aktindsigt)

Her fodrer han formanden med politiske argumenter, der kan bruges i debatten om rammevilkårene for landbruget.

Støttet af offentlige midler

Rapporten er lavet som en uvildig forskningsrapport på CBS. Pengene til den er bevilliget fra den offentlige fond Promilleafgiftsfonden til interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, der har indgået en forskningskontrakt med CBS om at lave forskningsdelen.

Ifølge Heine Andersen er det CBS, der står med det største problem, for universitetet burde have hørt alarmklokkerne ringe, inden man indgik aftalen, siger han.

- Jeg kan da godt undre mig lidt over, at CBS ikke har gjort mere for at kigge ind i, hvad der kunne være af mulige interessekonflikter. Det er jo CBS’ troværdighed, der er på spil og den har fået lidt af en skramme, vil jeg sige.

Også Alex Dubgaard mener, at CBS har et ansvar for den rapport, der er udgivet og præsenteret.

- Rapporten er jo udgivet i CBS’ navn, og det er da problematisk, at en rapport ikke lever op til helt grundlæggende videnskabelige standarder, når den udgives af et universitet i universitets navn.

Jesper Schou peger først og fremmest på, at det er forskerens arbejde, der er problematisk.

- Men derudover er der også en generel, universitetsmæssig problemstilling omkring, at man sælger ud af arvesølvet på universiteterne, når man lader sig styre af særinteresser i forbindelse med sin forskning. Det er jo desværre noget, som rammer alle universiteter og den troværdighed, der knytter sig til universitetsforskeres arbejde, siger han.

Rapport brugt som politisk løftestang

Konklusionerne blev lynhurtigt løftestang i den offentlige debat om landbrugets rammevilkår.

Venstres miljø- og fødevareordfører, Erling Bonnesen, konkluderede: "dansk landbrug er bombet flere år bagud på konkurrencevilkårene i forhold til sammenlignelige lande," sagde han til Maskinbladet. Også Liberal Alliances miljøordfører, Carsten Bach, brugte rapporten som løftestang til at sætte fokus på "den konkurrenceforvridning dansk landbrug er udsat for".

Danmarks størte landbrugsorganisation, Landbrug og Fødevarer, gav også rapporten en vægtig stemme, da formand Martin Merrild roste rapporten og betegnede konklusionen med ordene: "Det er nogle store tal og alvorlige ting".

CBS: Ufærdig rapport

På CBS vil forskningsdekan Peter Møllgaard ikke udtale sig om den konkrete kritik, før den endelige rapport bliver publiceret indenfor de næste måneder. Men han siger, at universitetet tager sagen alvorligt.

- Selvfølgelig er jeg optaget af CBS' renommé, men her er det altså den enkelte forsker, der er ude at fremlægge et produkt, som var ufærdigt på det tidspunkt, og vi regner med, at produktet bliver gjort bedre i færdiggørelsen af processen, siger han.

- Den rapport som blev offentliggjort i august var helt klart ufærdig og vi regner med at mange af de ting der skal gøre den færdig vil være indarbejdet i slutproduktet"

Han tilføjer, at CBS' såkaldte praksisudvalg vil tage sagen op, hvis kritikken stadig er der, når den endelige rapport udkommer.

DR Nyheder har været i kontakt med de forskere, der står bag rapporten. Ingen af dem har ønsket at udtale sig om sagen, før den endelige rapport foreligger.

.

Facebook
Twitter