Maj Mys børn bliver hjemmeskolet: Jeg er bange for, at skolen ødelægger dem

På Ærø har Maj My og Kristian Humaidan valgt, at deres børn har bedst af at gå i skole hjemme - frem for at gå i almindelig skole

Klokken er halv ni om morgenen, og mens det på de fleste skoler i landet har ringet ind til første time, er dagen kun så småt ved at begynde på et lille landsted på Ærø, hvor familien Humaidan bor.

For selv om her er børn i skolealderen, er her ikke noget vækkeur og ingen voksne, der skal skynde sig ud ad døren for at tage på arbejde.

Hos familien Humaidan smelter skole- og arbejdsliv sammen med familiens hverdagsliv, for Maj My og Kristian har valgt at hjemmeundervise deres tre børn, Storm på ni år og Live og Ilja på seks år, og passe den mindste på to år, derhjemme.

- Vores familie er anderledes på den måde, at vi bruger al vores tid sammen. Kristian og jeg skal ikke tidligt op og på arbejde, mens vi afleverer vores børn i institution og skole. Derimod er vi herhjemme sammen, fortæller Maj My Humaidan i P1-programmet "Flugten fra folkeskolen".

Skoledagen hos familien Humaidan begynder altid med en udendørs aktivitet - fx en tur på stranden. Her er det Maj My med datteren Live på 6 (foto: Camilla Jørvad) (© (Privatfoto))

Flere finder alternativ til folkeskolen

I Danmark har vi tradition for at sende vores børn i folkeskole, fordi vi mener, at skolen spiller en vigtig demokratisk rolle i vores samfund.

De fleste børn tilbringer en stor del af deres hverdag i skolen, men folkeskolen er under pres og er ikke længere i lige så høj grad det naturlige valg for alle.

I 2007 gik 13 procent af danske skoleelever i en fri- eller privatskole. I 2017 var det steget til 17,5 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Hjemmeundervisning er et af de alternativer til folkeskolen, der er stigende populært. På to år fra 2014/15 til 2016/17 steg tallet af hjemmeunderviste fra 378 til 475, en stigning på 26 procent.

Maj My og Kristian har hjemmeundervist deres børn i godt halvandet år.

Inden da havde de et liv som mange andre børnefamilier, hvor børnene gik i skole og børnehave. Maj My arbejdede som journalist og Kristian som musiker.

De var flyttet til Ærø, fordi der var en friskole, de havde hørt godt om, men inderst inde var det ikke den drøm, Maj My havde om livet med børn.

Hun ønskede et liv med mere tid og nærvær i familien, og stillede samtidig spørgsmålstegn ved den ensretning og testkultur, hun oplevede i skolen.

- Jeg tror, at jeg altid har været bange for, at skolen skulle ødelægge mine børn. Jeg har altid været bange for, hvad den kunne gøre frem for at se frem til, hvad positivt den kan bidrage med, siger Maj My.

- Jeg har haft den fornemmelse, at mine børn, såvel som alle andre børn, kom med en intention og en puls eller noget særligt, der gjorde dem glade, og som de var dygtige til, og som kunne gøre noget godt på jorden. Og jeg var bange for, at den blev slukket i alt det der ræs, der er i skolen med at skulle kunne tingene til samme tid alle sammen og kunne de samme ting.

Tidligere undervisningsminister Bertel Haarder blev selv hjemmeundervist som barn. Hør ham fortælle, hvorfor han blev så god til at skrive stil i klippet herunder:

Sønnens gnist forsvandt i skolen

Og forældreparret mente da heller ikke, at skolelivet var den bedste løsning for deres ældste søn Storm.

Selv om han var vellidt, havde mange gode venner og havde let ved det boglige, så var han aldrig særligt glad for at gå i skole, fortæller Maj My. Og det blev mere og mere udtalt.

- Der var bare sådan en gnist eller et drive, som Storm i øvrigt har, som svandt ind efterhånden. Og det bekymrede mig mildest talt.

Parret gav sig til at læse en masse om hjemmeundervisning og tog også kontakt til en anden hjemmeskolefamilie, der kunne fortælle, at man sagtens kan være en familie, der er en del af verden, selv om man hjemmeunderviser.

Børnene havde aldrig været glade for at blive afleveret i institution, så det gjorde beslutningen nemmere for forældrene.

Økonomisk ville de kunne de få det til at løbe rundt ved at arbejde om aftenen og ved nogle gange kun at være en voksen om børnene, mens den anden arbejder.

De blev enige om, at de ville følge deres lyst til at bruge mere tid sammen med børnene og samtidig give dem en friere barndom med nærvær derhjemme frem for et skoleliv dikteret af smileyer og ensrettede læringsplaner.

En typisk skoledag hos familien Humaidan

  • Vi starter med at sove så længe, vi har lyst til. Børnene vækker hurtigt hinanden.

  • Så er der den tid, lige efter de er vågnet fra drømmeverden, hvor børnene leger rigtig godt, hvor fantasien er uspoleret. Der foregår så mange fine ting.

  • Morgenmad

  • Udendørs aktivitet – arbejde i Kristians urtehave eller fodbold eller trampolin

  • Skoleaktiviteter i skolestuen

  • Frokost – som regel varm mad

  • Siesta fra 12 til 13.30

  • Fritidsaktiviteter (fx fodbold, modelfly) - eller kreative aktiviteter, maling eller læsning af eventyr.

Man lærer, når man er klar

I Danmark er der undervisningspligt, men ikke skolepligt. Det betyder, at man som hjemmeskolefamilie selv kan bestemme, hvordan man vil undervise sine børn, så længe de opnår samme faglige færdigheder, som hvis de havde gået i en almindelig skole.

Som mange andre hjemmeskolefamilier er Kristian og Maj My inspireret af det, man i hjemmeskolemiljøet kalder ’unschooling’. Det går ud på, at man som udgangspunkt ikke underviser efter noget pensum, men at man følger barnets nysgerrighed og det, som barnet er optaget af.

Det betyder også, at man ikke presser barnet til at lave matematikopgaver, hvis barnet ikke er parat til det.

Men hvordan sikrer man så, at barnet lærer det, det skal?

- Det er noget med at afsøge, hvor modstanden kommer fra. Og ellers tænker jeg bare, at man skal give det tid, for på et eller andet tidspunkt skal motivationen jo nok komme, siger Maj My.

- Og det der med at dividere skal man nok lære, når man står nede i Brugsen. Hvis man en dag får brug for det på en videregående uddannelse, så er jeg sikker på, at man nok skal tilegne sig det ret hurtigt.

Legeaftaler i stedet for

Storm på 9 år skulle have gået i 3. klasse, men klassetrin findes ikke i hjemmeskolen.

Ifølge Maj My har han et højt niveau i fysik og læren om klima. Til gengæld interesserer han sig mindre for at læse - på dét område har hans lillesøster på 6 år overhalet ham.

Han er selv glad for at gå i skole hjemme, for så skal han ikke tidligt op og med bussen. Og så er han glad for, at han ikke skal dele to lærere med 26 andre elever.

Storm laver ugentlige legeaftaler og så ser familien en anden hjemmeskolefamilie, hvor der er en jævnaldrende kammerat, men Storm kan godt savne den daglige kontakt med klassekammeraterne.

- Jeg kunne også godt lide at møde dem ret tit. Det er det eneste jeg rigtigt savner ved skolen, fortæller han.

Hør Storm fortælle, hvad han savner ved skolen - og hvorfor han alligevel ikke har lyst til at vende tilbage i klippet herunder:

Maj My er ikke bekymret for sin søns sociale liv og mener ikke, at han søn ville blive bedre socialiseret ved at gå i skole.

- Jeg vil gå så vidt som at sige, at hvis man tror, børn bliver positivt socialiseret i en klasse med 27 jævnaldrende og en lærer, der arbejder under de vilkår med stramme læreplaner og lange skoledage og på mange måder pressede elever, så mener jeg faktisk, at det næsten er på trods, og jeg mener i høj grad, at mine børn bliver socialiseret, selvom de ikke går i skole.

- Men det er klart, at vi sammenligner os med normen - skolen er jo overalt: I bøger, film og verden omkring os.

Facebook
Twitter