Maj styrer mod vild varmerekord

Der er ikke målt nogen varmere maj, siden DMI begyndte at måle for 145 år siden.

Den tidligere varmerekord i maj er over 100 år gammel og var 13,8 grader i 1889. Arkivfoto (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Maj bliver efter alt at dømme den varmeste maj nogensinde.

Det siger Mikael Scharling, der er klimatolog i DMI.

- Maj 2018 slår efter alt at dømme Danmarks ældste officielle temperaturrekord med i nærheden af én grad. Det er bemærkelsesværdigt, siger Mikael Scharling.

Den tidligere varmerekord i maj er over 100 år gammel og var 13,8 grader i 1889.

Middeltemperaturen vil i denne maj ende et sted mellem 14,6 og 14,8 grader, vurderer han. Det er noget højere end normalen fra 2006 til 2015, som hed 11,3 grader.

- Allerede i dag med en uge tilbage af måneden har vi tangeret den gamle rekord, og de kommende dage bliver bare varmere, siger klimatologen.

11 sommerdage i år

DMI har ikke umiddelbart data på, hvor meget danske varmerekorder typisk bliver slået med, men Mikael Scharling kan ikke huske tidligere tilfælde, hvor marginen mellem den gamle og den nye rekord var så stor.

Og maj har også været gavmild på andre fronter: Ind til videre har måneden budt på ni sommerdage, og i dag er ingen undtagelse.

En meteorologisk sommerdag er en dag, hvor temperaturen et eller andet sted i landet sniger sig op på 25 grader eller derover. Dem var der også to af i april, og dermed er vi oppe på i alt 11 sommerdage.

- Det er meget usædvanligt, at vi har 11 sommerdage allerede, siger Mikael Scharling.

Klimaet forandrer sig

Også i antal solskinstimer har maj klaret sig aldeles glimrende: 269 timer har måneden samlet budt på ind til nu, og dividerer man det ud på antal dage, ender vi med lidt over 11 solskinstimer dagligt.

DMI er dog forsigtige med at tale om solskinsrekorder:

- Vi toner det lidt ned, fordi usikkerheden er stor. Bare en sky for solen kan ændre regnskabet, siger klimatologen.

Men der er en skyggeside. Den uædvanlige varme maj har nemlig det dystre perspektiv, at klimaet forandrer sig.

For så længe der udledes drivhusgasser vil middeltemperaturen stige og jorden blive varmere.

- Temperaturen er steget med cirka en grad her siden 1889 - men på Arktis og andre steder er den steget op til fire gange så meget, har vejrvært Mikael Jarnvig tidligere sagt til dr.dk.

Facebook
Twitter