Makrelmadder og håndbold-jubel: Er politikernes brug af sociale medier et problem? 

På statsministerens Instagram-profil finder man både beskeder om coronasituationen og hverdagsbilleder af makrelmadder og vinduespudsning.

Statsminister Mette Frederiksen er meget populær på de sociale medier.

På sin Instagram-profil, der har over 388.000 følgere, poster hun dog ikke kun vigtige beskeder om kommende pressemøder eller status på coronasituationen i Danmark.

Hun poster også helt almindelige hverdagsbilleder, hvor hun eksempelvis pudser vinduer eller spiser en makrelmad.

Og det er ikke tilfældigt.

- Det er en helt bevidst strategi. Mette Frederiksen vil gerne vise, at hun er en af os. At hun er helt almindelige Mette, der går en tur i skoven eller ser en landskamp, siger Mads Kæmsgaard Eberholst, der er studielektor på Roskilde Universitet og forsker i politikernes brug af sociale medier.

Mette Frederiksen er dog langt fra den eneste politiker, der bruger denne strategi.

Gennem de sidste ti år er flere politikere begyndt at blive mere personlige i deres fremtoning på de sociale medier.

Men hvad får Mette Frederiksen ud af at poste billeder af sin makrelmad, og er politikernes brug af de sociale medier overhovedet et problem? Bliv klogere i videoen øverst.

Hvis du vil se flere explainere, kan du se dem her.

Opdateret den 22.02.21: Grafikken over partiernes brug af sociale medier indeholdt tidligere en fejl. Den er nu blevet rettet.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter