Malmø Kommune vil diskrimination til livs: Støvsuger navn, alder og bopæl ud af jobansøgninger

Københavns Kommune har tidligere brugt anonyme jobansøgninger, men stoppede forsøget.

Siden maj er fire ansættelser blevet gennemført med anonymiserede jobansøgninger i Malmø Kommune. (© Colourbox)

Hedder du Ahmad eller Birgitte?

Er du 31 eller 62? Og hvor bor du?

De oplysninger kan en arbejdsgiver læse ud af en jobansøgning. Oplysninger, der kan betyde, at ansøgere bliver valgt fra, før de overhovedet når til jobsamtale.

Det prøver Malmø Kommune at ændre på. I to afdelinger bliver ansøgere nu kaldt til samtale på baggrund af

anonyme
ansøgninger, hvor navn, billede, alder, køn og bopæl er støvsuget ud.

- Baggrunden er, at mennesker ikke oplever, at de bliver retfærdigt behandlet på grund af deres etniske tilhørsforhold, siger Anders Rubin (S) til Public Service på P1.

Han sidder i

kommunalbestyrelsen
i Malmø og har ansvar for blandt andet strategisk personalepolitik.

Tendens til at ansætte dem, der ligner os selv

Undersøgelser viser, at hver sjette chef kaster ældres ansøgninger direkte i papirkurven eller kun overvejer dem, hvis de er dygtigere end yngre. Og jobansøgere med mellemøstlige navne skal sende 50 procent flere ansøgninger for at blive kaldt til samtale som ansøgere med et danskklingende navn.

Anders Rubin (S) sidder i kommunalbestyrelsen i Malmø og har ansvar for Sundhed, pleje og omsorg og Strategisk personalepolitik. (Foto: Anna Hjortdal © P1 Public Service)

- Man har en

tendens
til at ansætte folk, der ser ud som en selv. Så hvis arbejdsgiverne er unge akademikere med etnisk svensk baggrund, er der en
tendens
til, at de vurderer den type ansøgere højere. Nogle grupper får sværere ved at komme ind på
arbejdsmarkedet
end andre. Det er vigtigt, at vi undgår det, siger Anders Rubin.

En evaluering af et lignende forsøg i Gøteborg Kommune viste, at

anonyme
ansøgninger øgede kvinder og personer med ikke-vestlig baggrunds chancer for at blive kaldt til samtale.

Flere kvinder endte også med at blive ansat, men det gjaldt ikke for personer med ikke-vestlig baggrund.

Københavns Kommune har også forsøgt

I Odense Kommune deler HR-chef Mads Bundesen ambitionen om en medarbejderskare, der afspejler borgerne og samfundet.

Men han er ikke sikker på, at

anonyme
jobansøgninger er den bedste løsning.

- Jeg er heller ikke sikker på, at jeg deler præmissen om, at man bliver fravalgt på grund af alder, køn eller etnisk oprindelse. I det perspektiv er jeg ikke sikker på, at det er det administrative besvær værd at gøre, som de gør i Malmøs kommune, siger han.

Han henviser til, at Københavns Kommune tilbage i 2007 forsøgte sig med

anonyme
jobansøgninger. Ansøgerne – særligt de nydanske - syntes, det var en god idé, og at det gav dem større lyst til at søge et job i kommunen. Men evalueringen viste, at der ikke blev ansat flere nydanskere.

For to år siden foreslog SF i Københavns Kommune at lave et nyt forsøg med

anonyme
jobansøgninger. Forslaget blev stemt ned. KL kender ikke til andre danske kommuner, som har indført
anonyme
ansøgninger.

Facebook
Twitter