Dannebrog har ikke længere monopol på de danske flagstænger. Og det har faktisk aldrig været tilfældet. Det har Højesteret afgjort i dag, da de frikendte mekanikeren Martin Hedegård fra Kolding.

Martin Hedegård flagede med det amerikanske flag tilbage i 2018 i sin sommerhushave i anledning af et amerikaner-træf for familien. Han røg i retten, fordi en bekendtgørelse fra 1915 siger, at man ikke må flage med fremmede nationers flag.

Først blev han frikendt i byretten, så blev han dømt i landsretten, men uden at blive straffet. Nu har Danmarks højeste retsinstans, Højesteret, altså også frifundet ham.

- Det er sgu da rart. Jeg er glad for at blive frifundet og glad for, at man må gøre nogle ting og sager uden at skulle føle sig jagtet af hr. og fru Danmark, lyder det fra Martin Hedegård.

To spørgsmål i sagen

Jørgen Albæk Jensen, professor emeritus ved Juridisk Fakultet på Aarhus Universitet, har fulgt sagen tæt.

- Indtil nu har man ment, at der har været et forbud mod at flage med andre flag end Dannebrog. Hovedreglen var, at man kun måtte flage med Dannebrog, og skulle man flage med andre, så skulle man have en konkret tilladelse til det.

Ifølge Jørgen Albæk Jensen har der været to spørgsmål i sagen: Kunne man overhovedet gå ind og forbyde folk at flage med andre landes flag? Og hvis svaret på var ja – kunne man så straffe dem for at have gjort det bagefter?

- Når nu Højesteret afgør, at man ikke kan forbyde folk at flage med andre landes flag, så falder det andet spørgsmål jo væk af sig selv. Så kan man selvfølgelig heller ikke blive straffet, fortæller han.

- Men Højesteret gør sig faktisk den ulejlighed at sige, at selv hvis der havde været sådan et forbud gældende, så ville man ikke kunne straffe, fordi den straffebestemmelse, der er i straffeloven, knytter sig til nogle neutralitetsforanstaltninger i forbindelse med Første Verdenskrig, tilføjer han.

Så det kom ikke som en overraskelse for Jørgen Albæk Jensen, at Martin Hedegård blev frifundet.

- Det er svært at argumentere for, at man bringer Danmarks neutralitet i fare ved at hejse det amerikanske flag.

Forbuddet var bøvlet

Dommen i dag bliver modtaget med åbne arme af særligt det tyske mindretal i Danmark.

Når mindretallet har ønsket at hejse det tyske flag på de sønderjyske flagstænger, så har de skullet søge dispensation ved politiet i Holstebro.

Det kan tage op til tre uger at få ansøgningen godkendt.

Derfor er Hinrich Jürgensen, formand for Bund Deutscher Nordschleswiger, det tyske mindretals hovedorganisation i Danmark, tilfreds med dommen.

- Det sparer os for en del administrativt bøvl, men det sparer jo også politiet for noget bøvl. Fordi vi søger jo 10 til 16 gange om året, når vi har besøg af en højststående politisk repræsentant fra Tyskland.

- Det er jo en gestus overfor de mennesker, vi får på besøg. Man kan jo sammenligne det med, hvis det danske mindretal i Tyskland ikke måtte flage med Dannebrog ved deres årsmøde.

Han tvivler dog på, at dommen kommer til at betyde, at det tyske flag oftere kommer til at vaje i den danske vind.

- Det har vi slet ikke tradition for i Tyskland. Vores ønske har været, at vi kunne få lov til at flage ved vores institutioner, når vi får besøg, eller der er en festdag i Tyskland, uden at skulle lave en skriftlig ansøgning.

Folketinget må lave en lov

Jørgen Albæk Jensen kan se argumenter for og i mod et flagforbud, men understreger, at det er et politisk spørgsmål, om der skal gælde sådan et forbud eller ej.

- Hvis man fra politisk side synes, at det skal være, som det altid har været, så må man lave en lov, lyder det.

Fra politisk side er Søren Espersen, kulturordfører for Danmarksdemokraterne, chokeret over Højesteretsdommen.

- Jeg synes, det er så specielt, at vi nu har en Højesteretsdom, der siger, nu kan udlændinge flage frit i Danmark. Der har jo ikke været lovgivning på det her område, der har været nogle kongelige forordninger. Der har aldrig været behov for lovgivning, men det synes jeg altså, der er nu.

Han så gerne, at en ny lovgivning bliver baseret på, hvordan reglerne var, før dommen blev afsagt i dag.

- Jeg troede reglerne var fuldstændigt klare. Jeg vidste ikke, om der var lovgivning på det. En kongelig bekendtgørelse har jo også lovvirkning en eller anden måde. Jeg havde ikke forestillet mig, at der ikke skulle mere til, for at Højesteret så bare kunne sløjfe det hele.

- Nu vil jeg foreslå mit parti, at vi kigger på, hvordan det kan strikkes sammen, og så når sommerpausen er forbi måske få fremsat et bestyrelsesforslag om, at der skal laves faste regler for flagning i Danmark, tilføjer han.

Efter artiklens udgivelse har Justitsministeriet reageret på dommen med en ny bekendtgørelse, der ophæver de foregående. Den nye bekendtgørelse træder i kraft på lørdag, og så er det altså fri bane til at flage med andre nationers flag. Det skriver Ritzau.