Mand omkommet: Kom vaklende ned fra klitter omspændt af flammer

Strandgæster måtte slukke mand i flammer i Vesterhavet.

Læger måtte ankomme i traktor for at hjælpe mand, der her til aften omkom af forbrændninger. (Foto: Mads Damm © DR Midt&Vest)

En ukendt mand vaklede omgivet af flammer ned fra klitterne ved Uggerby Strand søndag aften. Manden blev fløjet til Aalborg Universitetshospital, hvor han sent søndag aften afgik ved døden, oplyser Nordjyllands Politi.

Det var nogle strandgæster, som opdagede manden, da han søgte mod vandet i et flammehav.

- Der er nogle strandgæster som ser en mand omspændt af flammer, der kommer vaklende ned fra klitterne. De får fat i ham og smidt ham i vandet og ringer efter hjælp, fortæller vagtchefen.

Læger måtte køre i traktor

Strandgæsterne fandt manden på et sted, hvor det er svært at komme til i bil. Derfor ankom læger til stranden med traktor.

Politiet formoder ikke, at der ligger en forbrydelse bag.

/ritzau/

Facebook
Twitter