Mand smittet med coronavirus for anden gang: Derfor er det en god nyhed

For første gang er det påvist, at en person har været smittet to gange med coronavirus.

Hong Kong har i løbet af epidemien konstateret 4.692 smittetilfælde og 77 dødsfald. (Foto: MIGUEL CANDELA © Scanpix)

En 33-årig mand fra Hongkong har været smittet med coronavirus to gange. En gang for fire måneders tid siden i Hongkong - og en gang i Europa i løbet af august.

Det er første gang, at det er påvist, at den samme person kan blive smittet flere gange af coronavirus. Det skrev New York Times i går på baggrund af et studie fra Hongkong University, der har undersøgt mandens infektion begge gange.

Siden da er to europæere også blevet konstateret smittet med coronavirus for anden gang, skriver nyhedsbureauet Reuters. Det ene tilfælde er i Belgien, det andet er i Holland.

Men hvad betyder det egentlig? Det kan vel ikke være godt, at manden kunne blive smittet igen?

Jo, det er faktisk en god nyhed. Det siger epidemiolog Lone Simonsen.

- Det er interessant, at vi nu har set det første tilfælde, hvor det helt klart er dokumenteret, at en person er smittet to gange med to forskellige coronavirusvarianter over fire måneder - og at anden infektion ikke var særlig alvorlig. Det er en god nyhed, da man har frygtet, at man ikke kunne opretholde immunitet i en befolkning, siger Lone Simonsen.

Også Karen Krogfelt, professor i medicinsk mikrobiologi ved Roskilde Universitet, ser det som en god nyhed. Hun har ikke nærlæst studiet eller nyheden, men kalder det en 'glædelig nyhed', at det tyder på, at der stadig er immunitet fire måneder senere.

Tyder på immunitet flere måneder senere

Den 33-årige mand, der er omdrejningspunktet for historien, oplevede nemlig slet ikke nogen symptomer ved smitten anden gang, mens han første gang, den 26. marts, oplevede visse symptomer og på grund af reglerne i Hongkong lod sig indlægge, selvom han ikke var voldsomt syg.

Lone Simonsen fik tidligt i epidemien kælenavnet 'Corona-Lone'. Hun er professor ved Roskilde Universitet og har arbejdet med epidemier i over 20 år. (© Roskilde Universitet)

Efterfølgende havde manden ingen synlige antistoffer i sit blod.

- Det er en god nyhed på den måde, at vi har været bekymrede over, at mange ikke har antistoffer i blodet i mere end nogle måneder. Der har været en bekymring for, om vi rent faktisk er immune over for coronavirusset i længere tid. Men det her tyder på, at manden har immunitet efter fire måneder, siger Lone Simonsen.

- Hvis alle, der har fået en gang covid-19, faktisk står bedre i næste infektion, er det jo en god nyhed for flokimmunitetstanken.

Opdagelsen i Hongkong tyder altså på, at mandens krop ikke forhindrede ham i at blive smittet igen - men at hans immunforsvar holdt sygdommen i skak.

- Man kan højst sandsynligt stadig sprede smitten, men det er vigtigt, at som vi oplever flere bølger af virus, så bliver vi ramt mildere med tidens løb. Det er det, vi håber på.

Der er dog et 'men'...

'Håber' er et helt centralt ord her. For indtil videre består datamassen af den ene person.

- Det er annonceret som, at 'nu ved vi det med sikkerhed'. Men en fugl gør ingen sommer. Jeg vil gerne se flere eksempler, før man kan generalisere noget, siger Lone Simonsen.

Der skal faktisk en del mere til, før hun mener, man kan sige noget generelt.

- Det bedste bevis ville komme fra, at vi så en anden bølge komme gennem et samfund, der allerede har været ramt af første bølge, og at vi så kunne se, at dødeligheden var lavere.

Og så ender coronavirus måske som en rimelig normal del af det danske efterår.

- Hvis dette holder, så tyder det på, at denne coronavirus ville ende som en sæsoninfluenza, som cirkulerer ligesom de andre og giver sygdom om vinteren, siger Lone Simonsen.

Facebook
Twitter