Mandeforsker: Derfor er det så provokerende at se en dreng i kjole

Kjoleklædte Herbert Emil på tre år har skabt en mediestorm. Prisen for ikke at klæde sig som "en rigtig dreng" er høj, mener mandeforsker.

Kjoleklædte Herbert Emil på tre år har skabt en mediestorm. Prisen for ikke at klæde sig som "en rigtig dreng" er høj, mener mandeforsker. (Foto: Søren Bygbjerg © DR)

Lille Herbert Emil på tre et halvt år har udløst en mediestorm, efter han og hans forældre i går stod frem og fortalte og hans lyst til at gå i kjole. Det har skabt overskrifter og BT og Berlingske Tidende, de har været hovedpersoner i Aftenshowet på DR1, og på nettet gløder debatten.

"Herbert bør tvangsfjernes straks! (…) Hvor mange andre end Herberts forældre synes, det er normalt at deres drengebørn vil gå i kjole? INGEN!" "Måske synes forældrene, at det er "poppet" og på mode at skille sig ud fra mængden, men kan de så ikke ligge deres egne kroppe til?" lyder et par af reaktionerne i debatten på dr.dk/aftenshowet, mens andre støtter Herbert Emils forældre, der lader drengen gå i børnehave med skørt på, de dage han har lyst til det:

"Hvis ikke folk var så selvhøjtidlige og gik så meget op i deres kønsrolle, men anerkendte hinanden som mennesker mere end som mænd og kvinder, ville den her verden være noget mere behagelig at være i," lyder et andet indlæg.

Grænseoverskridende provokerende

Mandeforsker Kenneth Reinicke forstår godt, hvorfor det bringer sindene så meget i kog, at en treårsknægt hellere vil have kjole end shorts på.

- Tøjet er stadig noget af det mest konstituerende for kønsidentiteten. Det er der, man orienterer sig, om det er en mand eller en kvinde, der kommer imod en på gaden, inden man ser ansigtet. Derfor virker det stadig grænseoverskridende provokerende, selvom vi også ser at kønnene er i bevægelse og de langsomt nærmer sig hinanden, siger Reinicke, der er lektor på RUC og bl.a. forsker i køn og ligestilling.

Tøsedrenge er farligere end drengepiger

Når det er mere kontroversielt at se en dreng lege fin dame end at se en pige i Spiderman-dragt, så skyldes det de forskellige roller, som de to køn har i samfundet.

- Jeg ville selv tænke over, om jeg ville sende min knægt i skole iført kjole på grund af det, han kunne blive udsat for, mener Kenneth Reinicke.

- Maskuliniteten er mere sårbar og skrøbelig i vores samfund end femininiteten, og derfor er sanktionerne mere barske. Hvis man ikke levere op til normerne som dreng, betaler man en hård pris. Mandekønnet er i høj grad konstitueret ved det, man ikke er som mand: "Jeg er i hvert fald ikke svans og homo." Derfor er der også meget mere angst blandt drenge for at falde uden for normerne. Homofobi simpelthen et skabende element for mange drenge og mænds venskaber og omgangsformer, siger han.

Idealerne stopper, når det gælder ens egne børn

Selvom mænd i dag kan klæde sig anderledes og gå mere op i deres udseende end for et par årtier siden, så går det stadig langsomt med at bløde opfattelserne af de to køn op, mener kønsforskeren.

- Forandringerne i kønnene bliver båret oppe af nogle helt specielle grupper, og det gælder ikke 90 pct. af befolkningen. De avantgardistiske måder at sætte sit køn i spil på siver ikke ned til den brede masse - eller også gør de det kun meget langsomt.

De snævre rammer for, hvordan en rigtig dreng og en rigtig pige skal se ud i dagens Danmark, strider mod de idealer, der hersker i samfundet i dag, har professor på DPU, Dorte Marie Søndergaard påpeget i Berlingske Tidende. Her skal den næste generation gerne skal være innovative, eksperimenterende og nyskabende. Den pointe er Kenneth Reinicke enig i.

- Det giver jeg hende ret i. Man kan have mange progressive tanker, men når det gælder ens egne børn, så ser man alligevel en stor træghed i forhold til at udfordre normerne…