Mandeforsker ser positivt på barselsaftale: 'Manden vil fremstå som idiot, hvis han ikke hopper ud i det'

Erfaringer fra vores nordiske naboer peger alle i retning af, at øremærket barsel kan gøre en forskel for ligestillingen.

Kønsforskere ser meget positivt på mulighederne i ny barselsaftale. (Foto: Sergey Chirkov © ColourBox)

Aftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation, der vil øremærke 11 ugers barsel til hver af forældrene, har skabt stor debat.

Det er til trods for, at den først skal vedtages i Folketinget, hvor det dog tyder på, at der er et flertal for aftalen.

Mens nogle mener, at politikerne skal blande sig uden om, mener andre, at de 11 uger slet ikke er ambitiøst nok. Hvad med solomødre, amningen og de selvstændige, lyder det.

Spørger man Anette Borchorst, der er professor i kønsforskning ved Aalborg Universitet, er der dog god grund til at øremærke barsel til mænd.

- I dag er det mor, der tager 90 procent af al barsel. Det betyder, at den generelle forventning hos arbejdsgiverne er, at mændene ikke tager den. Og det kan have betydning både i forhold til lederstillinger, at gøre karriere og løn, siger hun.

Stor effekt i nabolande

Ifølge professoren viser erfaringer fra vores nordiske naboer og forskning, at øremærkning af barsel til far er win-win-win.

- Det er godt for barnet, der får et forhold til faren uafhængigt af moren. Det er godt for faren, der lærer at tolke barnets behov. Og så er det godt for mor i forhold til ligestilling, siger Anette Borchorst.

Kenneth Reinecke er mandeforsker ved Roskilde Universitet. Han ser også meget positivt på udspillet.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Grafik: Nathalie Nystad/Steen Winther Nørbæk

Ifølge ham vil aftalen give mænd den legimitet, der gør, at der ikke bliver set skævt til dem, hvis de ønsker at tage markant længere barselsorlov, end der er mange, der gør i dag.

- Det er den model, der skulle til for at få mænd til at tage mere barsel. Om det er nok er svært at sige, men det er da et skridt på vejen og en god begyndelse, siger Kenneth Reinecke.

Ifølge ham har der alt for længe været en berøringsangst, når det kommer til ligestillingspolitik.

- Endelig tager vi nogle af de instrumenter og redskaber i brug, som vi har set fungere glimrende og effektivt både i Norge, Sverige og Island, fortæller Kenneth Reinecke.

Tidligere på aftenen svarede en ekspert på brugernes spørgsmål om aftalen. Læs svarene her.

Forhandling ved middagsbordet

Der er ifølge ham flere grunde til, at mænd ikke tager en større del af barslen. Selvom mange mænd egentlig har lysten til at tage flere ugers barsel, så kan alt fra karrieredilemmaer til normer og kønsmønstre spille ind.

- På en måde kommer det her også til at bryde med et kvindeligt monopol. Der er mange følelser på spil i det her.

Netop derfor er det ifølge ham også vigtigt, at der nu er tale om en rettighed til mændene.

- Når der lægges op til, at det skal forhandles over spisebordet derhjemme, så ved vi, at der er nogle traditionelle kønsmønstre, der overruler mænds trang til barsel. De trækker sig og overlader den til mødrene, fortæller Kenneth Reinecke.

Aftalen vil ifølge mandeforskeren kort sagt gøre mændene stærkere - både på hjemmefronten og når de skal præsentere chefen for barselsplanerne.

- Den her model vil få manden til at fremstå som idiot, hvis han ikke hopper ud i det. At man snyder sig selv for noget, man har rettighed til, siger Kenneth Reinecke.

Hurtig effekt?

Selvom Anette Borchorst og Kenneth Reinecke er enige om, at aftalen helt klart vil få en positiv effekt, så er de ikke helt enige om, hvornår effekten kommer.

- Der er ingen automatisk eller kortsigtet virkning af det her. Vups, så ændrer kulturen sig. Men i det øjeblik, at barslen er bedre fordelt, er det et fælles vilkår, at man skal have børn, siger Anette Borchorst.

Kenneth Reicke tror derimod, at virkningen vil vise sig meget hurtigt, når først aftalen er blevet vedtaget.

- Jeg er sikker på, at man vil se samme virkning i Danmark som hos de andre nordiske lande nærmest over night, når vi får introduceret den øremærkede barsel, siger han.

Facebook
Twitter