Mandekrisecentre i dyb krise: Vi må smide folk ud

Inden for den næste måned lukker flere af landets krisecentre for mænd, fordi pengekasserne er tomme.

Flere af landets krisecentre for mænd står foran lukning efter deres satspuljemidler er sluppet op og nye ikke er kommet til. (Foto: Mads Rafte Hein © Mads Rafte Hein)

Om en måned slukker lyset på Horsens Krisecenter for Mænd for sidste gang. Samme situation står Mandecentret Fundamentet i Aarhus og København overfor.

Begge steder lever for lånte penge og regner med at lukke enten i denne eller næste måned:

- Så må vi smide vores kriseramte mænd på gaden, siger formand for Fundamentet, Claus Bøgh.

Årsagen til de økonomiske problemer er, at de satspuljemidler, der har drevet landets krisecentre for mænd, er stoppet ved nytår.

Der er ellers afsat 10 millioner nye kroner fra satspuljen til at holde liv i mandekrisecentrene, men de er ikke nået frem. Først fra 1. maj kan nye midler blive udbetalt.

- Men der har vi været lukket ned længe, siger Grethe Holst, der er daglig leder af Horsens Krisecenter for Mænd.

Hjælper 4.000 mænd hvert år

Hvert år får landets ti krisecentre mere end 4.000 henvendelser fra mænd i krise, som enten modtager rådgivning, retshjælp, psykologhjælp eller flytter ind på de fire af centrene, der har boliger til dem. I gennemsnit huser centrene over 75 mænd om året.

- Vi tager imod alle typer mænd i krise. Voldsramte mænd, tidligere soldater, som ikke kan tilpasse sig hverdagen herhjemme, mænd, der vil ud af tvangsægteskaber, og skilsmisseramte mænd, som står på gaden uden et sted at bo og et liv, der ikke hænger sammen, siger Grethe Holst.

Hun er tydeligt frustreret over, at mænd i krise ikke bliver taget alvorligt som indsatsområde.

- Vi hører hele tiden fra politikerne, hvilket fantastisk arbejde vi udfører. Men sådan et arbejde koster penge og vi kan ikke klare os med skulderklap alene.

Kvinder: 100 mio. Mænd: 20 mio.

Og noget kunne tyde på, at mandekrisecentrene føler sig forbigået med god grund.

I hvert fald er den politiske lyst til at give penge til udsatte kvinder mere end fire gange så stor som til at give til mænd i en lignende situation.

Det viser en gennemgang af fordelingen af satspuljemidler på det sociale område fra 2011 til 2013, som DR's Undersøgende Databaseredaktion har foretaget.

Her fremgår det, at udsatte kvinder får næsten 4,7 gange så mange penge i støtte fra de sociale satspuljemidler som udsatte mænd.

Helt konkret betyder det, at der i løbet af de tre år er givet næsten 100 millioner kroner til projekter, der skal hjælpe udsatte kvinder. I samme periode er der givet godt 21 millioner kroner til udsatte mænd.

Også i 2014 og 2015 modtager kvinderne i krise flere penge fra satspuljerne end mændene. Her får kvinderne over 100 millioner kroner mod mændenes 10 millioner.

Afviser kriseramte mænd i døren

De store forskelle i beløb er et tegn på, at der er noget galt med måden pengene fordeles, mener Anette Borchorst, der er professor og ligestillingsforsker på Aalborg Universitet.

- Det er dybt problematisk og underligt, at der ikke er rettet op på det. Især fordi der de seneste år har været utrolig meget snak om, hvor udsatte mænd er.

I forvejen afviser centrene kriseramte mænd flere gange om ugen, fordi pladserne er fyldt op.

- Der er et større pres end det, vi kan løse, siger Morten Kjær Egebjerg, som er daglig leder af Mandecentret Fundamentet.

Ifølge sociolog John Andersen fra RUC, er der næppe tvivl om, at behovet for mandekrisecentre er større end antallet af centre i dag.

- Der burde være en endnu højere mandekapacitet, for forskningen viser med største tydelighed, at mænd er mere udsatte end kvinder.

Han henviser til, at cirka 800 af landets 4.000 hjemløse mænd er endt på gaden efter en svær skilsmisse.

Jesper Trabolt boede på et mandekrisecenter efter en svær skilsmisse. Hør hans historie her:

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54ea50746187a41118abf883

Tør ikke tro på redning

Det er ikke første gang, at landets krisecentre for mænd står foran lukning, fordi de midlertidige støttepuljer stoppede. Sidste gang blev centrene reddet af en ekstrabevilling i sidste øjeblik.

Den evige usikkerhed trækker tænder ud hos landets mandekrisecentre.

- Jeg har været med i ti år, og jeg er træt nu. Vi ved ikke, om vi er købt eller solgt - og om vi skal sende vores kriseramte mænd ud på gaden om lidt eller ej, siger Claus Bøgh fra Mandecentret Fundamentet.

I eftermiddag er socialminister Manu Sareen (R) indkaldt til samråd i Socialudvalget for at gøre rede for, hvad der skal ske med landets mandekrisecentre nu da finanseringen er væk.

- Men vi har jo selv prøvet at kontakte Socialministeriet. Indtil videre har vi ikke haft megen held med det, så jeg tør ikke tro på mirakler, siger Claus Bøgh.

Facebook
Twitter