Skal en mand kunne afskrive sig alle andre forbindelser end den biologiske til et barn, hvis han er blevet far mod sin vilje?
Ja, mener samfundsøkonom Henrik Platz. Det har han ment siden 2000, hvor han introducerede begrebet 'juridisk abort' i Dagbladet Information.
- Ligesom kvinden har 12 uger til at tænke over det, når hun er blevet gravid, så mener jeg også, at manden skal have 12 uger til at tænke sig om, siger Henrik Platz.
Han argumenterer for at give ufrivillige fædre flere rettigheder i dokumentaren 'Ufrivillig far', der bliver sendt på DR2 mandag klokken 21.30.
- Jeg ser det ud fra et rent ligestillingsperspektiv og ikke i forhold til børnene, understreger Henrik Platz.
Da aborten blev fri i 1973 var argumentet, at "en kvinde selv skulle have lov til at bestemme over sin krop, hvis hun var kommet i ulykke".
- Derfor mener jeg også, at manden skal kunne sige nej til at blive far til et barn, siger Henrik Platz.
Folket siger ja
Det mener et flertal af den danske befolkning også ifølge en meningsmåling, som Epinion har lavet for DR.
Mere præcist vil 42 procent af befolkning give fædre ret til juridisk abort, altså en frasigelse af både de juridiske og økonomiske forpligtelse over for barnet, hvis moderen har fået ham til at tro, at hun ikke kunne blive gravid under samlejet.
29 procent er ikke klar til at give fædre ret til juridisk abort, mens 26 procent svarer 'ved ikke', og tre procent ikke ønsker at svare.
I en Gallup-undersøgelse fra 2014 sagde syv ud af 10 danskere 'ja' til juridisk abort.
Der har hidtil ikke været politisk vilje til at give mænd retten til juridisk abort.